At Ishøj kommune har været inspiratoren til min hjemmeside, skal ikke være nogen hemmelighed. Lige siden min ansættelse i 1978, har jeg været inspireret af kommunens mangfoldighed. Det er der også andre, der har opdaget; - som bl.a. bevirkede at kommunen blev kåret som årets by i 1998.

Mangfoldigheden viser sig i det store udbud i naturoplevelser der er på kommunens forholdsvis lille areal. Kommunen er ca. 4 km. bred og 11 km. lang altså i alt ca. 44 km2.
Kommunen har lige siden midten af 1970erne været i rivende udvikling; - en udvikling som kommunens daværende borgmester Per Madsen og den nyligt afgåede kommunaldirektør, Ole Olsen havde en stor del af æren for.
De efterfølgende punkter giver et fingerpeg over, hvordan nogle af følgende store anlæg og bygningsværker er blevet til:
  1. Tunnellerne.
  2. Ishøj Strandpark.
  3. Vejleå parken.
  4. Gadekæret.
  5. Omsorgscenteret Kærbo.
  6. Ishøj varmeværk.
  7. Idrætsanlæg.
  8. Vandrehjem.
  9. Arken.
  10. Vejleå kirke.
Ad 1) Ishøj kommunes udviklingsfase, viste lige fra den spæde start en stor planlægning. De første bygningsværker, der blev etableret, var i slutningen af 1960erne, tunnellerne, som skulle lede de cyklende trafikanter sikkert under de kommende veje. Tunnellerne blev bygget ude på de åbne marker, lang tid før lejlighedskomplekserne, samt skoler og børnehaver blev bygget. Derfor blev det spændende at se, om de nu var placeret de rigtige steder efterhånden som bebyggelser samt stisystemerne blev etableret. (der er i 2008 ikke blevet flyttet en eneste tunnel!) Alle tunnellerne blev fra 1976 udsmykket af kunstmaler Jørgen Schwaner fra Tranegilde, for at undgå at tunnellerne blev overmalet med graffiti. Dekorationerne spændte meget vidt; - lige fra håndværkerens værktøj, landbrugets redskaber, fugle, sommerfugle og fisk. Det blev betragtet for at være Nordeuropas største dekorationsopgave. I alt havde dekorationerne et areal på 14.500 m2.

Ad 2) Ishøj Strandpark, som er en del af Køge Bugts strandpark, blev indviet i juli 1980. Derved blev en af Danmarks smukkest beliggende lystbådehavne samt strandområder skabt. Lystbådehavnen, som indtil 2006 havde 1400 bådepladser, blev så populær at der i efteråret 2007 startedes en udvidelse af havnekapaciteten på 100 bådpladser mere.

Ad 3) Vejleå parken eller bedre kendt som Ishøj planen, blev påbegyndt i starten af 1970erne. Bebyggelsen blev i 1973 og 74 præmieret med 2 internationale byggepriser, bl.a. for sit valg af betonfarver. Arkitekten for byggeriet var i sit valg af betonens overflade blevet inspireret af den småkage, der hed "rutebil". Byggeriet blev også udmærket ved at hele byggeriets renovation var gravet ned i kanaler under jorden og ført op til hver enkelt lejlighed. Vejleå parkens lejlighedskomplekser startede i 2004 på Danmarkshistoriens største ombygningsprojekt på tilsammen 1½ milliard kroner.

Ad 4) Samtidigt med at Vejleå parkens byggeri skred frem, startedes flere andre store almennyttige boligbebyggelser: Vildtbanegård og derefter - Gadekæret, som fik flere priser for sine arkitektoniske bygninger. Disse boliger udmærkede sig bl.a. ved at alle rørsystemer og ledninger blev lagt ind i krybekældre under bebyggelserne, således at man ved lækager ikke skal grave gademiljøet op.

Ad 5) I Gadekærets nordøstlige hjørne opførtes samtidig med Gadekæret, omsorgscenteret Kærbo, som blev indviet i efteråret 1978. Det var et moderne omsorgscenter med 52 plejeboliger, 40 ældreboliger samt 8 aflastnings og genoptræningspladser. Men med den øgede tilgang af ældre mennesker i Ishøj, blev det for småt, så derfor startede man i 2006 på ombygning af Kærbo, så det opfylder de nye krav til ældreboliger.

Ad 6) Efter den anden energikrise i slutningen af 70erne startede Ishøj kommune i 1982 på opførelse af et kulfyret varmeværk, som i 1983 blev indviet af Knud Enggård. Varmeværket, som afløste 16 oliefyrede centraler, opfyldte de nye krav om at kunne køre på andet brændsel end olie. Det nye brændselsemne: træpiller var CO2 neutralt og afgiftsfrit.

Ad 7) Ishøj kommune har gjort rigtig meget for at få borgerne til at dyrke idræt. Ved hver skole er der bygget store sportshaller og i august 2003 påbegyndte man udvidelsen til det nye Idræts- og fritidscenter på Vejlebroskolen. Af øvrige store idrætsanlæg kan nævnes en nyopført multibane på Gildbroskolen, en skøjtebane samt kunststofbane på Vejlebroskolens boldbaner, en stor international golfbane, samt en moderne svømmehal med 50 x 12 m bassin, udspring og babybassin. I 1999 blev svømmehallen udvidet med et varmtvandsbassin.

Ad 8) Ishøj kommune blev med sin centrale pladsering som en forstadskommune til København et yndet sted at feriere. Derfor blev ønsket om et 5-stjernet vandrehjem realiseret i 2001, samtidig med etablering af 2 campingpladser. En, som ligger ved vandrehjemmet og yderligere en som er pladseret på en af havneøerne, Tangloppen.

Ad 9) Kører man som 1. gangsbesøgende på Gl. Køgelandevej og kigger ud mod Ishøj Strandpark vil man "opdage" at et stort skib er strandet ind imellem klitterne. Bedrevidende ved at der her er tale om Museet for moderne kunst, Arken, tegnet af den unge arkitekt Søren Robert Lund. Museet var oprindelig tænkt at skulle ligge med fødderne i vandet ved Ishøj tange. Men p.g.a. indsigelser fra Danmarks Naturfredningsnævn blev det i perioden 1988 til 1996 bygget længere ind mellem klitterne. Museet har i de første 10 år haft rigtig mange besøgende. Dette har bevirket en udvidelse af udstillingsarealerne; - bygget af Københavns Amt, således at der ved indvielsen i jan. 2008 var over 5000 m2. Af fremtidsplaner for Arken er at grave en kanal hen forbi Arken, således at de oprindelige planer om at Arken skulle ligge nær vandet, bliver opfyldt.
 
Ad 10) Da befolkningstallet i Ishøj steg rekordartigt fra i 1970 på 3700 indbyggere til i 1979 på 20.113, besluttede menighedsrådet ,at der skulle bygges en ny kirke til at tage presset fra de andre. I 1996 vandt Claus Wohlert en arkitektkonkurrence om en ny Vejleå kirke og den 30. november 1997 blev den indviet. Kirken er et blevet et yndet udflugtsmål bl.a. for at se Peter Brandes flotte glasmosaikker, som pryder kirkens trekantede hvælv.

Dette var en lille del af Ishøj Kommunes udvikling. Mange andre emner kunne være blevet belyst.
Men i januar 2008 startede en ny fase: Omlægning af Ishøj Byhave.
Byhaven blev etableret i 1978 og havde da et areal på ca. 35 % af Tivolis areal. Da det tilstødende store vandbassin med de flotte fontainer blev utæt, valgte man at omlægge haven.
Landskabsarkitekt Rikke Overbye Sørensen fra Ishøj Kommune Park & Vejcenter har i tæt samarbejde med Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted udarbejdet detaljerne til den nye byhave - og Karin N. Corfitzen fra Charlotte Skibsteds tegnestue er den ledende i hele projektet.
Hun samarbejder med Danmarks ældste anlægsgartnerfirma Sven Bech A/S som blev oprettet i 1921 (se mere herom under Links) og Boye M. Kristensen - Grontmij Carl Bro A/S.
Det efterfølgende billedgalleri, viser Ishøj Byhave fra før renoveringen i 2008 og til dags dato (juni 2009) 

Ishøj før og nu
Ishøj Kommunes vartegn.
Isbjørnen en varm sommerdag.
Ishøj Byhave med spejlbassin
Springvandet set fra palisaderne
Spejlbassin set mod palisaderne.
Rislebækken fik sit vand fra dette springvand; - ønskebrønden.
Rislebækken, som den så ud før renoveringen
Palisaderne set lidt tættere på
Dette sted blev kaldt Nulles hul.
Børnehavernes dag i byhaven