Den 10 august 2011 spørger Britt Pedersen om følgende:
Hej
Hans-Erik Hansen.
Vi
har i vores gård 3 platantræer, 2 af dem er indefor den sidste måned pludselig
begyndt at "smide" barken af i store flager. ER de Syge, kan og skal
vi gøre noget?
Med
venlig hilsen
Britt
Petersen
Formand
LFS,
Landforeningen for Socialpædagoger
Hej Britt Petersen!
Tak for din mail og interessante spørgsmål vedr. dine
Platantræer. Du spørger om dine 3 plataner er syge, da deres bark pludseligt
begynder at falde af i flager. Uden at have set dine træer, er jeg helt sikker på, at de lever
i bedste velgående. Platantræet, som er et sydeuropæisk træ, har Danmark eller
sydnorge som den nordligste vækstgrænse. Det er ret hurtigtvoksende og
hvis det får den plads, der kræves, kan det blive ca. 20 - 25 meter højt.
Træet kendetegnes på sin plettede bark . I meget våde somre som dette år, vil platantræet vokse
yderligere og herved vil barkens tykkelse øges markant. Herved vil de
enkelte flager i barken løsne sig og som du skriver, "falde af i
flager". Det er derfor helt normalt, det dine træer er ude for med,
at barken falder af i flager. Det skyldes simpelthen den meget våde sommer.
Med venlig hilsen, Hans-Erik Hansen.
Spørgsmål fra Martin Starup den 27. juli 2011:
Hej Hans-Erik
Vi har en 11 år gammel VanHoutteii hæk rundt om vores hus, men
desværre er der flere forskellige steder i hækken at planterne er gået ud eller
er ved at gå ud.
Der er noget der
ligner skimmel på grenene i såvel de døde som i de stadig levende planter.
Hvad skyldes det
og hvad kan jeg gøre for at stoppe det?
Jeg imødeser dit snarlige svar.
Med venlig hilsen
Martin Starup
Hej Martin Starup!
Tak for dit spændende spørgsmål
om tilstanden af din 11 år gamle spirea vanhouttei hæk. Du skriver at hækken flere
steder har døde partier og grenene bliver angrebet af en svampesygdom. Der er mange aspekter i dine
spørgsmål, som jeg vil svare på i punktform.
1) Jeg må bedrøve dig med, at valget af Spiraea vanhouttei til
en klippet hæk, ikke er det bedste valg. Denne Spireae egner sig bedst til
uklippede hække eller som solitærplante.
2) For at få Spiraeahækken til at trives i en længere periode, skal den
foryngelsesbeskæres; - d. v. s. at de ældste grene skal skæres helt tilbage på
den måde, at man hvert år fjerner 1/4 af
grenene fordelt på de tykkeste
grene. Det kan være svært i en klippet hæk, at fjerne grenene uden at det går
for meget ud over styrken af hækken.
3) Samtidig med at hækken bliver udtyndet, skal den også ligesom resten af havens
planter, have lidt NPK gødning om foråret.
4) Grunden til, at din hæk får den hvide belægning, som er svampesygdommen Meldug,
er underernæring i tørre perioder om sommeren.
Du spørger om, hvad du kan gøre
for at standse symptomerne.
Mit svar vil være at grave hele
hækken op og plante en ny. Det er et stort arbejde, men da hækken allerede er i
gang med at ældes, og hækken er af den klippede type, bør du vælge en
planteart, som kan klare at blive klippet.
Her kan en hæk af planten
Navr (Acer campestre) være et godt valg. Den er meget vindstærk og
får om efteråret nogle fantastisk flotte gule til orange høstfarver. Den
klassiske hæktype er dog stadig ligusterhækken (Ligustrum vulgare `Atrovirens`,
som i så fald bør plantes som 50/80; - d. v. s. i en højde af fra 50 til 80 cm.
da denne størrelse hurtigst bliver en pæn og tæt hæk.
Håber disse svar er
fyldestgørende.
M.v.h. Hans-Erik Hansen
Spørgsmål fra Snorre Larsson i Sverige den 17. juli, 2011:
Hei! Jeg arbeider på et sykehus i mitt hjemfylke. Her
ble det for 12 . 13 år siden anlagt et park annlegg. På stedet er det plantet
Bøg som skal fungere som hekk og som skal beskjæres dertter. Jeg er selv ikke
utlært gartner. Fram til for to år siden klipte/ friserte jeg disse hekkene
fram til August måned. Siste året skulle jeg klippe disse hekkene før St,hans.
Hva er riktig?
Hej Snorre Larsson!
Tak for din mail vedrørende det korrekte tidspunkt på året for
klipning af din bøgehæk.
Du spørger, om det er rigtigt at klippe bøgehækken før Sct.
Hans!
Hvis det drejede sig om en Liguster hæk; - så havde det været
rigtigt. Ligusterhækken bliver omkring Sct. Hans angrebet af Liguster møllet,
som lægger sine æg på bladene underside, hvorefter bladene vikles ind i et
spind. Larverne gnaver efterfølgende af bladene og kan gøre stor skade på
ligusterhækken. For at undgå disse larver, skal ligusterhækken klippes første
gang lige omkring Sct. Hans.
Bøgehækken derimod bliver ikke angrebet af dette insekt. Derfor
kan man, hvis man vil undgå at klippe bøgehækken mere end 1 gang pr. år, vente
med at klippe hækken til i midten af juli. Derfor vil jeg sige, at du klipper
din hæk korrekt indtil senest først i august. Du må ikke klippe den senere, da
hækken derfor ikke kan nå at afmodne de nye skud, den danner efter klipningen,
inden en eventuel tidlig nattefrost først på efteråret.
Med ønsket om at du må få en flot hæk;
venlig hilsen, Hans-Erik
Hansen
Spørgsmål fra Tine Silfvander den 08.06.2011
Hej Hans Erik Tak for en fin hjemmeside. Jeg har et spørgsmål vedr. nogle nye roser jeg lige har plantet som er købt på en planteskole. De fik ny jord og kogødning da jeg plantede dem og de står meget flot. Men nu er nogle af bladene begyndt at krølle sig sammen og blive plettede. Der sidder en lave inde i bladet med nogle sorte æg eller andet. Har du et godt råd til hvordan jeg kan bekæmpe dem. På forhånd tak. med venlig hilsen Tine
Hej Tine Silfvander.
Tak for dit spørgsmål vedr. dine nyindkøbte roser.
Du skriver at dine roser fil ny jord og kogødning, da de blev plantet og det er rigtig godt. Roser hører til vore mest gødningskrævende planter og det er bl.a. også vigtigt at tilføre rosen ny muldjord med mikronæringsstoffer, som rosen har stort behov for.
Men til dit spørgsmål.
Du skriver at dine roser er blevet angrebet af en larve, der har krøllet bladene sammen samt at bladene er blevet plettede.
Der er mange insekter, der angriber roser og en af de mest almindelige er den lille bladhveps. Angrebet, som du skriver, netop ses ved at bladene ruller sammen, er ikke skadeligt for rosen, men hvis forekomsten af de sammenrullede blade er stor, bør bladene afklippes og destrueres.
Du skriver også at dine rosers blade er plettede. Dette kan skyldes svampesygdommen "stråleplet", som er en af rosens værste fjender. De første symptomer på stråleplet er små lysebrune pletter på rosens bladoverside. Senere bliver symptomerne frynsede eller stjerneformede og farven bliver kulsort. Angrebene modvirkes ved at skabe de bedst mulige dræningsforhold for rosen. Sørge for at vande i tørkeperioder og fjerne visne skud og syge blade i hele vækstperioden. Det er vigtigt at bortskaffe alle bladene og ikke lægge dem på kompostbunken, hvor de ellers vil overleve til næste forår.
Held og lykke med dine roser og god sommer.
Mv. Hans-Erik Hansen.
Den 10. 05. - 2011 spørger Ib Keller fra Ålborg:
Vi har en kirsebærlaurbær træ som efter denne hårde vinter er flækket i stammen. Den ser lidt "pisten"ud og taber en del blade, men har dog ikke tabt alle blade. Mit spørgsmål er så. Vil den overleve? Er der noget vi kan gøre for at hjælpe den lidt? her tænker jeg på noget med at binde gaze omkring stammen, ekstra vand eller lign.
Mvh. Ib Keller
Hej Ib!
Tak for din henvendelse vedr. spørgsmål om skade på Jeres kirsebærlaurbær.
Kirsebærlaurbær har vist sig at være en af de planter, der har haft sværest ved at modstå denne vinters lange frostperiode.
Dette skyldes mest udtørring af bladene i forårsmånederne med skiftevist hård nattefrost / dagtemperaturer over frysepunktet.
Men Jeres problem med en flækket stamme er sandsynligvist sket via de store mængder sne der faldt i november 2010, på et tidspunkt hvor busken ikke var afmodnet til at kunne klare vinteren.
Du spørger om det er muligt at redde grenen ved opbinding f.eks gaze.
Nej, der er ingen anden mulighed end at save grenen af til et raskt sted på stammen. Mister planten sit pæne udseende reduceres de øvrige grene ligeledes.
En laurbærbusk har mange "sovende øjne" d. v. s. anlæg til nye skud; - så planten vil kun have godt af med års mellemrum på denne måde at blive forynget via en tilbageskæring.
Med ønsket om alt godt for Jeres laurbærbusk.
Mvh Hans-Erik Hansen.
Spørgsmål fra fam. Lindegaard den 08.04.-2011
Hej Hans Erik.
Vi har været inde og kigge på din hjemmeside, og er blevet klogere på nogle ting :-)
Vi vil høre dig, om du kan hjælpe os. Vi plantede for 3 år siden en kirsebærlauerbærhæk. Desværre blev vi ikke vejledt særlig godt fra planteskolen (Thyme i Herfølge) fordi vores hæk kan jo slet ikke tåle alt den vind vi har omkring os. Vi bor I Vallø ud til marker, så om vinteren visner den og bladene bliver helt brune. Heldigvis kom den igen sidste sommer, men den bliver jo aldrig høj, da den bliver sat tilbage hver gang.
Det har været en rigtig dyr hæk og vi har købt mange planter (Den er både rundt om vores og vores nabos hus), så vi er lidt fortvivlede over hvad vi skal stille op med den.
Tror du det ville hjælpe, hvis man lavede et hegn på omkring 120 cm hele vejen rundt? Ville det være nok for den? Eller er der simpelthen ikke andet for end at grave den op, og plante en ny som er mere vindhårdfør?
På forhånd tak for din hjælp - Tina
Hej Tina!
Tak for dit spørgsmål vedrørende problematikken omkring Jeres Laurbærhæk og undskyld min sene besvarelse på dit spørgsmål, som skyldes foreningsarbejde, hvor alle generalforsamlingerne ligger her om foråret.
Jeg er ked af på Jeres vegne, at I ikke er blevet vejledt ordentligt, da I købte Jeres kirsebærlaurbærplanter. Grunden til, at planternes blade visner om vinteren, er ikke vinden men barfrosten, vi nu har haft 2 år i træk, som er ret usædvanligt - meteorologisk set. Da kirsebærlaurbær er en stedsegrøn plante, sker der selv om vinteren aktivitet i bladenes celler og når det har været barfrost i længere tid uden snedække, fryser jorden i de øverste lag, hvor rødderne findes. Svidningen af bladene sker i de tidlige forårsmåneder, hvor temperaturen i dagtimerne stiger til over frysepunktet. Derved forsøger planten at skabe fotosyntese. Herved fordamper der fra bladene en del væske fra spalteåbningerne på bagsiden af bladene. Der sker herved et undertryk i bladene, som skulle resultere i, at vand suges op i plantens blade via ledningsstrengene. Men da jorden er frossen, er jordens vand ikke tilgængeligt for planten. Derfor svides bladene.
Den bedste løsning for Jer vil derfor være, at dække jorden til om vinteren under planterne, evt. med grangrene, tang eller halm. Det er vigtigt at det er et isolerende lag, der skal forhindre jorden i at bundfryse.
Håber I kan bruge mit svar.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 11.04.- 2011 skriver Anika Knudsen følgende:
Hej, Jeg står med et problem, som irriterer og driller hvert år. Vi har for et par år siden nyplantet en ligusterhæk, og i jorden rundt om hækken er der kommet ukrudt op af typen agerpadderok, Equisetum arvense, eller i daglig tale ”rævehaler”. Jeg ved den er berygtet, fordi den pga. sit omfattende rodnet er rigtig svær at komme af med. Jeg har de sidste to år været i hækken cirka en gang hver 3-4 uge, for at rykke stænglerne op med hænderne, men det virker uoverskueligt, og er ret tidskrævende. Jeg har derfor tænkt mig at tage lidt mere drastiske midler i brug i år. Jeg forestillede mig at jeg kunne pensle mine ”rævehaler” med noget round-up. Her kommer så det gode spørgsmål: Virker det overhovedet? Og kan jeg godt pensle rævehalerne med round-up uden det går ud over min nye ligusterhæk? Hækken og ”rævehalerne” gror sammen, og det må på ingen måde gå ud over min liguster. Kan det lade sig gøre uden at ødelægge ligusteren af? Findes der eventuelt andre muligheder? At plukke dem op i en evighed er ikke en mulighed længere. Jeg har også hørt om MCPA fremfor round-up, hvad vil være bedst i mit tilfælde, uden de tager livet af min liguster.
Hej Anika!
Tak for dit spørgsmål vedr. problematikken om Ager-padderok i din ligusterhæk.
Ager-padderok er rigtignok, som du skriver, en rigtig sejlivet og besværlig ukrudtsplante. Den er meget nøjsom, d.v.s. at dens vokseområde er steder, hvor andre planter har svært ved at trives.
Den er beklædt med et vokslag på ydersiden af stænglerne, som gør at kemisk bekæmpelse af planten er virkningsløst. Jeg vil ikke anbefale dig at skade planten og pensle den med round-up, da round-uppen derved kan overføres til dine hækplanter via ager-padderokkens rødder, som ofte vokser sammen med rødderne fra hækplanterne.
Den bedste løsning, jeg kan give dig, hvis ikke du vælger at grave de hækplanter op, der er inficeret med ager-padderokken, vil være, at løsne jorden med en spidsgreb og derefter trække ukrudtsplanterne op. Derved vil du med tiden kunne få has på ukrudtet.
Jeg ønsker dig held og lykke med forehavendet.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 13. 04. - 2011 skriver Lisbeth Madsen :
Hej jeg vil høre dig om Hvad gør vi ved en Lauerbær busk der er blevet brun i mange af bladene. kan vi klippe den ned og kommer den så igen. eller er der frosten der har været for hård ved den. Håber du kan hjælpe os med vores spørgsmål. jeg kan ikke finde noget om den på nettet.
hilsen Lisbeth Madsen
Hej Lisbeth!
Tak for dit spørgsmål om Laurbærbuske med brune blade efter vinteren.
Du er ikke alene med det problem. De sidste 2 års hårde vintre med barfrost har været meget hårde ved vores kirsebærlaurbærplanter. Det, der sker, er at jorden p. g. a. lang tids barfrost, fryser i de øverste jordlag, hvor planternes rod systemer findes og da laurbærplanten er en stedsegrøn busk, sker der selv om vinteren en fysisk aktivitet i bladene (fotosyntese), hvorved der sker en transpiration sted (fordampning). Fordampningen i bladene bliver normalt erstattet af vand fra jorden via planternes rødder, men da jorden er frossen, kan dette ikke foregå, hvorved laurbærbuskens blade tørrer ud og visner. For at se om der stadig er liv i grenene, kan du kradse i barken med en spids genstand. Er barken grøn, trives planten fortsat fint, men er den brun i barken, skal du skære grenene tilbage til, hvor de er grønne. Der vil herefter gå ca. 2 mdr. inden de nye skud dannes. Men fortvivl ikke, planten bliver rigtig fin igen.
God fornøjelse og god sommer.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 1. dec. 2010 - spørger Jane Rosenborg om følgende:
Kære Hans-Erik,
Jeg har med stor interesse læst om beskæring på din hjemmeside og håber nu at du vil hjælpe mig med beskæring/pleje af en gammel røn, vistnok Bornholmsk Røn, som står ved min mors dejlige sommerhus i Gilleleje. Min mor har ikke kræfter til at vedligeholde hus og have mere og derfor har min søster og jeg taget over.
Rønnetræet blev meget kraftigt beskåret for ca. 10 år siden (nærmest en styning). Det var min søster, som stod for dette og hun havde kontaktet professionelle for at gøre det rigtigt. Det var sikkert nødvendigt for at bevare træet, som var blevet alt for stort og nogle steder angrebet af svamp, men jeg syntes det var en alt for hård beskæring og det er ikke da heller ikke beskåret siden. Men det skulle vi have gjort, for desværre kom en maler til at skære nogle grene af ind mod muren da huset skulle males sidste efterår. Det ser ikke så godt ud nu, men heldigvis kan man ikke se det så meget, når der er blade på om.
Jeg ved godt et sådant træ skal beskæres ind i mellem og det har min mor også gjort utallige gange. Det blev beskåret i toppen hver gang, så det til sidst lignede en hel paddehat.
Min søster og jeg er enige om at vi skal have træet beskåret, men ret uenige om hvordan og hvornår. Min søster er af den opfattelse at det skal beskæres hårdt, ikke så hårdt som for 10 år siden, men ganske kraftigt for at bevare træet.Hun mener også at da rønnen er et bløder træ, skal en beskæring i år gøres inden nytår (faktisk på tirsdag i næste uge, hvor der kan blive ned til 15 graders frost). Jeg er af helt modsat opfattelse, at det skal være en moderat beskæring, som kan udføres i foråret, men bedst kan gøres til næste sommer/efterår.
Noget måske mindre vigtigt er, at min søster mest er i huset i sensommer/efterår, hvor hun ikke har lyst til skygge fra træet, hvorimod jeg er mest deroppe om sommeren, hvor vi nyder at kunne sidde på terrassen i skygge af træet. Så også derfor er jeg meget mere til en moderat, men regelmæssig beskæring.
Til sidst vil jeg nævne, at jeg godt kan se, at det måske ikke mere er så smukt/harmonisk, men for os begge har det historie og som du nok kan høre af min lange forklaring, er jeg meget øm over dette træ, som jeg har set på og glædet mig over i hele mit liv.
Jeg ville være dig meget taknemmelig, hvis du kunne give os nogle gode råd eller anvisninger på hvordan og hvornår vi skal foretage beskæringen og hvordan vi fremover skal pleje træet.
Jeg har vedlagt en masse billeder og er spændt på at høre fra dig.
På forhånd tak og med venlig hilsen
Jane Rosenborg , 2820 Gentofte
Hej Jane!
Du må undskylde min sene tilbagemelding vedr. beskæring af Jeres rønnebærtræ.
Men jeg kan læse ud fra din meget udførlige forklaring, at træet har en rigtig god historie og er en vigtig brik I Jeres livshistorie.
Jeg vil starte med at sige tak for dine billeder. De fortæller mere end gode ord.
Selv om vi er kommet godt ind i foråret er det ikke for sent at beskære træet. Alle træer og buske har det bedst med at blive beskåret i deres vækstperiode, da de i denne fase ikke er så sårbare mod svampeinfektioner.
Rønnebærtræet hører ikke ind under gruppen af træer med tidlig saftstigning (blødere), derfor vil det være bedst at beskære træet her i april / maj på følgende måde:
Da rønnebærtræet er ca. 60 - 70 år, tåler det ikke mere at blive beskåret hårdt.
Det første I skal gøre er at fjerne knækkede eller beskadigede grene. Dernæst skæres de ældste grene tilbage til hvor de blev skåret for 10 år siden. Til sidst tyndes der ud i de resterende grene således at alle grene under 3 år bliver tilbage. Det er vigtigt, at de tilbageblevne grene er mindst 2 meter lange og at hele træet stadig har sin oprindelige facon.
Med ønsket om en god sommer.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Kære Hans-Erik,
Jeg fik aldrig sagt dig tak for din gode råd til beskæring af rønnetræet.
Vi kom aldrig videre med projektet her i foråret, men jeg håber at få gjort noget ved det i august/september eller måske først til næste forår. Det bliver under alle omstændigheder kun en nænsom udtynding efter din vejledning.
