Lige siden starten på hjemmesidens opbygning d. 1. juni 2005, har der fra læserne været vist en stor interesse og spørgelyst. Disse spørgsmål og mine besvarelser vil jeg på denne side gengive, for at andre læsere ikke skal brænde inde med ubesvarede spørgsmål.
Hej Lis! Tak for dit spændende spørgsmål, angående forskønnelse af friarealet mellem fortovet og din søns ejerlejlighed. Det er en rigtig god ide med tilplantning af blomsterkummer af træ foran lejligheden. Målene på sådanne kummer skal være mindst 100 x 75 x 150 cm. ( højde x bredde x længde ) og så skal bunden af kasserne være hævet ca. 15 cm. fra asfalten for at undgå kulden om vinteren fra asfalten. Med hensyn til beplantningen af kummerne så er der mange muligheder. Af roser vil jeg foreslå en god Gammeldags rose ved navn ”Rose de Rescht”. Den bliver ca. 100 cm. høj, er rød og duftende og resistent overfor rust, stråleplet og meldug, som er de mest udbredte rosensygdomme. Som bundplante er falsk lavendel (Nepeta mussinii ) meget populær: Det er en lyseblå, tørketålende 20-30 cm. høj staude og blomstrende fra juni til august, som kan forlænges hen på efteråret med en tilbageklipning af de afblomstrende blomsterstande. I stedet for roser kan også plantes frugttræer podet på dværgstamme. (Langsomt voksende frugttræ) Husk at plante mindst 2 forskellige frugttræer af hensyn til bestøvningen. Som bund kan bl.a. plantes skovjordbær (Fragaria vesca Rügen). Det er en meget nem bunddække der blomstrer med hvide blomster fra maj – sept. og får små jordbær. Plantekasserne skal beklædes indvendigt med en ukrudtsdug, som er en folie som forhindrer jorden i at pible ud af plantekassens sider og bund, men som samtidig kan dræne jorden for uønskede mængder regnvand. Af jordtype skal der brugens plantemuld med en lerblanding i. Spørg herom i plantecenteret. Leret holder på fugtigheden.
Med ønsket om nogle flotte blomsterkummer.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen
Hej Hans-Erik
Tusind tak for dit svar. Det var et dejligt, anvendeligt svar med alle dessiner.
Jeg går videre med det.
Hilsen Lis
Mandag den 8. juni - 2009
Spørgsmål fra Tina Ravnkilde i Nibe
Vi har forskellige slags pil i haven, bla. en krybende pil, og en meget langsomt voskende pil, der ligeledes er krybende. Den første krybende pil blev for 2 år siden angrebet af "et eller andet". Bladene blev gule og den så rigtig sølle ud. Ved beskæring kunne vi konstatere at der var gange inden i grenene, uden at vi dog fandt årsagen. Vi forsøgte at sprøjte pilen mod biller - uden held. I år er pilen så død, ligsesom vores anden krybende pil, der overhovedet ikke har udvist symptomer også er død i løbet af vinteren. Har du et bud på hvad det kan være? På forhånd tak for hjælpen.
Hej Tina!
Tak for dit spørgsmål vedr. skadedyrsangreb i din krybende pil (Salix repens). Angrebet, som du detaljeret beskriver, ligner skaderne foranlediget af Ellesnudebillen. Snudebiller findes i utalligt mange varieteter; - se nedenstående webside. Ellesnudebillen gnaver små huller i pilens bark , hvori den lægger sine æg. Den udklækkede larve kan forvolde stor skade på planten, når den gnaver gange indeni grenene, som ses ved at bladene bliver gule og senere falder af. Angrebet kan ikke bekæmpes kemisk. Derfor skal angrebne dele af planten afskæres og brændes. Da billen kun er ca. 7 mm lang kan den være svær at lokalisere, men finder man dem siddende bladene, (oftest på undersiden), skal de fjernes hurtigst muligt.
Den hedder Ellesnudebillen på grund af, at den første gang blev fundet i Elletræet. Derudover kan den også angribe poppel og birketræer.
Du kan se billeder af billen på efterfølgende hjemmeside:
Jeg håber du kan bruge disse oplysninger.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen
Torsdag den 19. februar - 2009
Spørgsmål fra Carsten Kvist
Kommentar: Hej.
Du beskriver olie emulsion. - Det synes jeg er et fremragende middel, men kan ikke finde det nogen steder. Ved du hvor det kan købes? - Gerne online.
/Carsten
Hej Carsten!
Tak for din forespørgsel vedr. Olieemulsion.
Jeg kan oplyse dig om at produktet hedder M96 Olieemulsion.
På varedeklarationen står der: Vinter- og forårssprøjtemiddel.
Må kun anvendes til bekæmpelse af frugttræspindemider og disses æg, bladlus, frostmålere og knopviklere.
Det blev produceret af A/S Midol, Industrivangen 12, 2635 Ishøj. Tlf. 1677 Håber at du kan bruge disse oplysninger.
NB: Som erstatningsmiddel for M96 Olieemulsion kan følgende produkt bruges: APOLLO 50 SC. Dette produkt opfylder desuden de i dag mere strenge miljøkrav og findes på hjemmesiden www.nordiskalkali.dkV/Carsten
Mange tak for dit svar.
Jeg har brugt det til vinterekæmpelse at bladlus med stor success.
På det erstatningsprodukt du foreslår står der kun at det er til
spindemider.. Vil det også virke mod bladlus/æg?
Hans-Erik Hansen skrev:
Hej Carsten!
I varedeklarationen kan jeg kun se at det må bruges til spindemider. I
brugsanvisningen under punktet Virkemåde står der desuden:
Apollo R 50 SC er et specifikt kontaktmiddel, som kun er virksomt
overfor nogle få arter af spindemider, herunder frugttræspindemiden.
Så jeg tror ikke, det kan og må bruges mod bladlusæg.
Mvh. Hans-Erik.
Carsten skrev:
Tak for dine svar. Det er jo træls. :)
Kender du så et godt middel mod bladluseæg? - For Olieemulsion kan man jo
ikke få mere. :(
Mange hilsner
Carsten
Hej Carsten!
Der er flere midler, der bekæmper bladlus og spindemider, men nogen egentlig
afløser for det forbudte "Olieemulsion", er der ikke på markedet.
Det ene middel hedder Spruzit og skal sprøjtes på planten i tidsrummet fra
april til august.
Det andet middel og mindst harmløse er "Insektsæbe". Dette middel bruges
både til bekæmpelse inden- og udendørs.
Begge midler kan købes i de fleste planteskoler og havecentre. Jeg vil dog
anbefale at gå til den nærmeste planteskole, som er medlem af
Planteskoleringen, da medarbejderne i disse planteskoler besidder en høj
faglig ekspertise.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Hej.
Takker mange gange for dine fine svar.
Jeg har en planteskole i nærheden der er medlem, så dem vil jeg da lige få talt med.
Men jeg tager nu nok det harmløse insektsæbe. :)
Igen, tak.
/Carsten
Tirsdag den 28. oktober - 2008
Spørgsmål fra Palle Ravn i Trustrup
Kommentar: Jeg har ca. 1-1,5 ha jeg gerne vil plante til med energipil, men de firmaer jeg har talt med er ikke interresseret i at handle i så små mængder, er det muligt selv at lave pilestiklinger og evt hvordan ? mvh. Palle
Hej Palle!
Tak for dit spændende spørgsmål vedr. stiklingeformering af energipil.
Når man skal vælge en pil til det formål, du ønsker at bruge det til, er det vigtigt at bruge en sort med så stor modstandskraft over for sygdomme som muligt. Her er pilesorten "båndpil" (salix viminalis) en af de bedste sorter. Salix viminalis er en kraftigvoksende pil med gullige og glatte grene. Den bliver ca. 3-5 m. høj i løbet af få år og er resistent overfor de fleste sygdomme som pilerust- skurv og meldug.
Pilestiklinger er nok den type stiklinger, der er nemmest at formere. Stiklingerne, som skal være ca. 20 cm. lange og bestå af ca. 5 øjne, klippes i februar måned af 2årige moderplanter. Hvis jorden er frossen opbevares stiklingerne et køligt og fugtigt sted indtil de kan stikkes i jorden.
Når jorden er frostfri dækkes formeringsstedet med mælkehvidt plastik, hvorefter stiklingerne stikkes igennem plastikdugen og 2/3 ned i jorden. Plastikdugen skal forhindre ukrudt i at kvæle de nye stiklingeplanter. I november måned samme år graves de nye planter op, hvorefter de plantes ud på det blivende voksested.
Held og lykke med produktionen af energipil.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Fredag den 9. januar 2009
Hej Hans Erik
endnu en gang tak for dit svar,nu er det ved at være op over mht. stiklingerne så derfor kunne jeg godt lide at vide lidt mere om afstand mellem både de enkelte stiklinger og også række afstanden både som stikling og også senere på udplantningsstedet, jeg har ca.10.000 kvradratmeter så jeg har regnet mig frem til at jeg skal bruge ca. 12-18000 stk. er det rigtig?
Med Venlig Hilsen
Palle W. Ravn
Hej Palle!
Det er dejligt at høre fra dig igen vedr. dine planer om energipil!
Når dine pilestiklinger har slået rod og de skal plantes ud på blivende afstand, skal du plante dem i halvforbandt med en planteafstand / rækkeafstand på 1 m; - d.v.s. at hveranden række plantes imellem den foregående række. Denne planteafstand gør, at de vokser hurtigere, end de ville med en større planteafstand. Du skal derfor "kun" bruge ca. 10.000 færdige planter; - og med en rodslagningsprocent på ca. 90% vil du få brug for ca. 11.000 stiklinger.
NB: Det kan være svært at se forskel på top og bund på de klippede pilestiklinger. Dette synliggøres ved at klippe den nederste del af stiklingen på skrå, som derved også letter selve stiklingeformeringen. Afstanden på pilestiklingerne bør være 25 cm. pr. stikling / række.
God arbejdslyst!
Mvh. Hans-Erik Hansen
Onsdag den 22. oktober - 2008
Spørgsmål fra Per Hartmann, Store Fuglede ved Kalundborg.
Kommentar: Hej.
Min kone har beundret de flotte blomsterkummer i Vordingborg. Ved du hvor man kan koebe den slags? Hun vil gerne have en paa gaardspladsen.
M.v.h.
Per Hartmann.
Hej Per Hartmann!
Tak for dit spørgsmål vedr. Vordingborg kommunes blomsterkummer.
Du må undskylde den lange ventetid inden min besvarelse, som skyldes nogle travle arbejdsdage.
Jeg er enig i din beundring af Vordingborgs blomsterbesmykkede gader. Vordingborg kommune har i mange år brugt store summer på at udsmykke byens gader og grønne områder, som hvert år bygges op om et tema, som Park & Vej udfærdiger.
Deres blomsterkummer, som i øvrigt også bruges af mange andre kommuner, er et svensk produkt; - som i danmark forhandles af Thuesen Jensen A/S i København. Tlf. nr. 7020 5222.
Blomsterkummerne, som er af glasfiber, hedder OAS 220 (220 = 220 cm. i diameter). Kummerne forhandles også i en str. på 110 cm. i diameter. Derudover kan de bygges op med indvendige opsatse, så man kan lave blomstersøjler i forskellige højder. Vandingen foretages v. h. a. kapilærvandingsbeholdere, som lægges i bunden af kummerne.
Jeg vil ønske dig og din kone held og lykke med udsmykningen af Jeres gårdsplads.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Lørdag den 27. september - 2008
Spørgsmål fra Michael Pedersen.
Kommentar: Hej!
Jeg skal bruge nogle træer og har i den forbindelse nogle spørgsmål.
Det skal være nogle som gror hurtige og som bliver mindst 6-7 meter høje og som har grene helt ned til jorden og som er tætte for at holde støj fra vejen ude.
Jeg skal bruge 2-3 forskellige træer med ovenstående data, så alle træerne ikke bliver ens da jeg skal bruge nogle stykker.
Hvis jeg vælger på det ene stykke med træer at plante nogle buske langs med træerne så det bliver lidt mere tæt for neden hvilke vil i så anbefale? Det må gerne være nogle som også er lidt pæne om vinteren og som også er tætte for at holde støj ude og de skal også kunne holde til noget blæst da de skal stå på et åbent sted. De skal vel blive 2-3 meter høje.
Ser frem til at høre fra dig. På forhånd tak.
Mvh
Michael Pedersen
Hej Michael!
Tak for dit spørgsmål, vedr. plantevalg med lægivning for øje.
Jeg mangler lige et par oplysninger for at kunne give dig det fuldendte plantevalg.
Hvordan er din jords beskaffenhed? Er jorden lerholdig eller sandet? Bor du nær kysten eller inde i landet og vender plantestedet mod nord eller syd?
Hvis det er et dessideret læbælte, du vil plante, er følgende fremgangsmåde et godt alternativ:
Jeg vil anbefale dig at plante læbæltet til med 2 rækker buske / træer med en planteafstand på 2 m. og i det man på fagsproget kalder i halvforbandt. D. v. s. at du planter planterne i de 2 rækker forskudt fra hinanden.
Følgende træer / buske er ideelle som læplanter, har smukke blomster, pæne høstfarver og giver mad til dyrelivet om vinteren:
Buske (1 - 2½ m. høje):
Hybenrose (Rosa rugosa), Slåen (Prunus spinosa), Sargentæble (Malus sargentii), Sandtorn (Hippophae rhamnoides), Kvalkved (Viburnum opulus)
Træer (3 - 6 m. høje):
Bornholmsk røn (Sorbus intermedia), Hæg (Prunus padus), Syren (Syringa vulgaris), Tjørn (Crataegus), Rødel (Alnus glutinosa), Navr (Acer campestre)
Når du har valgt dine planter, så plant dem i ens grupper på 2-3 planter, skiftende mellem træer og buske, så får du med tiden et solidt og smukt læbælte.
Jeg vil ønske dig god plantelyst.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Torsdag den 24. juli - 2008
Susanne Svendsen fra Tønder i Sønderjylland.
Kommentar: Først tak for en god og inspirerende hjemmeside. Kan via denne forstå at din viden omkring haver er stor. Derfor tillader jeg at sende dig et spørgsmål ang. græsplænen.
Græsplænen blev lagt om for ca. 6 år siden. Sidste år obs. vi ca. midt sommer at græsplænen havde fået mange gule pletter og væksten var nærmest gået helt i stå. Nu da jeg lige har været en tur rundt obs. jeg at de gule pletter igen er begyndt at komme, samtidlig obs der i græsset, flere steder noget der minder om spindelvæv. Hvert forår bliver plænen luftet ( har selv en plænelufter) samt får gødning og kalk. Men hvad er der galt og hvordan kan det forebygges. Det er jo lidt træls med sådan en grim græsplæne resten af sommeren. På forhånd mange tak for hjælpen. Hilsen Susanne Svendsen
Hej Susanne!
Tak for dit spørgsmål vedr. gule pletter i Jeres græsplæne.
Græsplænen er nok den del af haven, der kræver den største vedligeholdelse på årsbasis og er med til at give haven karakter; så jeg forstår udmærket Jeres frustration over de grimme pletter.
Der kan være flere årsager til deres optræden. Du skriver, at plænen bliver kalket og gødet hvert år. Pletterne kan være forårsaget af klumper i gødningen, som efter udspredningen vil svide græsset. Men denne årsag vil jeg udelukke.
Jeg vil starte med at spørge om jordbunden i Jeres plæne. Er den meget sandet? Hvis dette er tilfældet, er årsagen til de gule pletter højst sandsynlig, at Jeres plæne er angrebet af gåsebiller. Gåsebillen lægger sine æg i sandede jorder, (oftest i græsplæner) i maj måned og herefter forvandles den i de næste 5-6 måneder til en velvoksen larve. I starten, d.v.s. i juni måned lever den af græssets fine rødder, men senere gnaves alle græssets rødder over. Det er her de gule pletter opstår. Om efteråret og til hen på foråret graver den sig længere ned i jorden, hvor den overvintrer. I gåsebillens 1. og 2. udviklingsfase kan den bekæmpes med et meget effektivt middel, som hedder Merit Turf. Det vil være fra maj til juni måned. Men for at forhindre at gåsebillen fremover bruger Jeres græsplæne som formeringsområde, kan I topdresse plænen med ca. 2 cm. kompost hvert forår. Dette giver plænen et større humusindhold, som modvirker at gåsebillen vil lægge sine æg i plænen.
Se mere herom på min hjemmeside under: Græsplænen - sygdomme og skadedyr.
Med disse ord, vil jeg ønske Jer held og lykke med græsplænen.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Hej Hans Erik!
Mange tak for dit fine svar. Vi har haft gåsebillerne i tanken, men nogle gange kan det være svært at gennemskue om det er det ene eller andet . Vi havde undersøgt, hvad bekæmpelsemidlet kostede, men det var temmelig dyrt og derfor ville vi gerne være nogenlunde sikker og også rådføre os med en fagmand. Endnu engang tak, vi vil prøve at få billerne bekæmpet til foråret.
Fredag den 9. maj - 2008
Lars Bech Nygaard fra HorsensKommentar: Hejsa, flot hjemmeside.
Jeg har et japansk kirsebærtræ stående i baggården (gårdmiljøet), og efter at have kigget mig lidt omkring på internettet, kan jeg se, at det nok har brug for hjælp.
Jeg har taget tre billeder, da et billede siger mere end en bunke ord, men det er noget 'tyndt i toppen', og blomstringen holder i bedste fald en uges tid, og er slet ikke så kraftig, som på de øvrige billeder jeg har kunnet finde.
Du kan se billederne på
www.bechnygaard.dk/japansk-kirsebaer/ , hvor de ligger som hhv Img_0002.jpg - Img_0003.jpg og Img_0004.
Jeg har læst mig frem til, at træet kan beskæres, mens der er blade på, men hvor tæt på 'forgreningen' kan jeg skære, og hvor meget skal jeg efterlade ?
Desuden har jeg lidt problemer med, at forstå noget af "faglatinen" som gartner-siderne bruger: hvad er en/et "stab" - og hvad et en/et "vandris
Med venlig Lars Bech
Hej Lars!
Tak for dit spørgsmål vedr. årsagen til dit Japanske kirsebærs misvækst!
Du har ret i at træet trænger til lidt hjælp, og det er en rigtig god ide at sende billeder af træet.
Den væsentligste årsag til træets misvækst er belægningen af pigsten under træet.
Disse sten forhindrer regnvandet i at nå ned til træets rødder i vækstperioden samtidig med at de varmer jorden kraftigt op om sommeren og skaber en kuldebro om vinteren.
Du kan afhjælpe disse gener ved at pille stenene op i en radius fra stammen på ca. ½ meter. Derudover vil det være en god ide at pille 4 sten op i hvert hjørne ca. 1 meter fra stammen, hvori du graver eller borer et hul på ca ½ meters dybde; - hvorefter du fylder hullet op med småsten. Disse huller bruger du til at vande i - i tørre perioder.
Det ser ikke ud til at træet lider af nogen sygdom, her tænker jeg på kirsebærtræets værste fjende; - "bakteriekræft".
Den nederste halvdel af træet består af sunde grene med en del nyvækst. Disse grene skal bevares ved at du reducerer træet i højden ned til disse grene. Du skal skære helt ned til de sunde grene og derved undgå at skabe en "stab", som er en rest af en gren uden sidegrene. (Vandris er en masse årsskud, som dannes ved beskæringen, hvis man ikke beskærer over en sidegren) Du må regne med at dit træ, har forholdsvis få år tilbage af sin levetid (ca. 5-10 år), da det allerede har lidt meget under sin misvækst. Men hvis du ikke foretager dig noget, vil det kun have få år tilbage.
Held og lykke med beskæringen.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Hej Hans-Erik!
Tak for dit hurtige svar.
Stenene er faktisk pillet op, i ½ meter fra stammen, men jeg vil da ufortøvet lave de 4 'vandingshuller'.
Kan jeg (efter at have lavet vandingshullerne), beskære træet nu, eller er der et bedre tidspunkt at gøre dét på ?
Jeg vil jo nødigt skade træet mere, end det alllerede ER...
Med venlig hilsen
Lars Bech Nygaard
Hej igen!
Du kan sagtens beskære det nu. Det bedste tidspunkt at beskære de fleste vækster på er netop i perioden maj til august. Grunden hertil er at træet er i vækst og ved beskæringen vil det danne en forsvarszone som beskytter træet mod indtrængende svampesporer.
Når du har skåret alle de svækkede grene af træet bør du give træet en opkvikker ved at vande træet med gødningsvand. Køb en halv liter substral eller Hornumgødning (kan købes i alle plantecentre) og vand det ud over stenene med ca. 50 liter vand. Denne proces må du gerne fortsætte med i maj måned hvert efterfølgende år; - men kun så længe der er sten eller fliser under træet.
Venlig hilsen fra Hans-Erik Hansen.
Fredag den 2. maj - 2008
Bente Høeg
Kommentar: Hej.
Det er en super flot hjemmeside du har, nu vil jeg tillade mig at stille dig et spørgsmål, da det virker til din viden er meget stor.
Jeg undrer mig over hvor kommer liljebillerne fra?
Hvis man aldrig har haft liljer før hvordan kommer billerne så, de kan jo ikke flyve?
Er der overhovedet noget som kan bekæmpe dem andet end håndkraft.
Mvh. Bente
Hej Bente Høeg!
Tak for de smukke ord og det gode spørgsmål ang. forekomsten og bekæmpelsesmetode af liljebillen (Lilioceris lilii). Man kan godt undre sig over hvordan liljebillen er havnet i ens liljebed; - for som du så rigtigt skriver, så kan den ikke flyve. Men den kan kravle.
Liljebillen overvintrer nemlig i kompostbunken, eller under blade i staudebedet. Den parrer sig i foråret og lægger herefter op til 450 æg på undersiden af Lillium eller Vibeæg (Fritillaria). Efter ca 10 dage klækkes æggene og herefter gnaver de af bladene på dens værtsplante, samtidig med at den dækkes af dens egen afføring. Dette er med til at beskytte den imod eventuelle fjender. Efter ca. 2 til 3 uger lader larverne sig falde ned på jorden hvor forpupningen til de orangerøde biller foregår. Denne proces tager ca. 3 uger, hvorefter billerne indleder deres ædegilde på flere forskellige løg- og knoldplanter såsom Vibeæg, Storkonval, Tobaksplanter, Liljer og Kartofler.
Udover at knase billerne med de bare fingre kan billerne bekæmpes med midlet Malathion pudder, som drysses under liljerne. Men dette middels virkningsperiode strækker sig kun over 2-3 dage.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Lørdag den 5. april - 2008
Helle Hartvig i Næstved
Hej Hans Erik
Jeg er meget lun på ideen om at sætte et Platantræ på vores store terrasse. Jeg har i sidste blad af haven set det i en Hollandsk have den virker som parasol. Vil du kunne anbefale mig dette og hvad kendskab har du til platantræet.Jeg har set et billed af et platantræ du viser i beskæring men det ligner slet ikke, skal de beskæres på en bestemt måde fra starten eller er det en anden slags??? mvh Helle Hartvig
Hej Helle Hartvig!
Tak for dine spørgsmål vedr. plantning og beskæring af et platantræ.
Jeg vil gerne besvare dit spørgsmål om beskæringen først. Du har ret vedr. mit billede af et beskåret platantræ. Det ser ikke ud som et platantræ efter denne beskæring. Det var et ønske fra bestilleren, at træet skulle beskæres hårdt p.g.a. pladsmangel. Et platantræ skal beskæres nøjagtigt som alle andre træer i opbygningsfasen efter de 6 grundregler. (se under emnet: Sådan opbygges et vejtræ) Ang. dit spørgsmål om valg af et platantræ til din terrasse, så synes jeg ikke valget af dette træ er nogen god ide! Platantræet er et hurtigtvoksende træ, der egner sig bedst til plantning som bytræ eller langs vore vejrabatter. Det vokser ca. 65 cm. om året og når i fuldvoksen tilstand en højde på ca. 20 meter. Kronens diameter bliver ca. 15 meter. Du skriver at din terrasse er stor; - derfor vil jeg foreslå at du planter kugleahorn (Acer platanoides "Globosum) eller kuglerobinia (Robinia pseudoacacia) og gerne et par stykker med en afstand af ca. 3,5 meter. Kugleahorn får en bred skyggegivende krone samt et smukt efterårsløv, hvorimod kuglerobinia får en mere rund krone. Men hver især vil de være meget smukke langs en terrasse.
Håber at du med dette svar er kommet en løsning af plantevalg nærmere.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Fredag den 21. marts - 2008.
Tina Nielsen fra Taastrup
Hej Hans Erik,
Vi er igang med at lave et surbundsbed i vores have, men kunne også godt tænke os at have et lille træ i det. Vi har kigget på hhv. kugleahorn og rosenmandel (Prunus Triloba). Kan du fortælle os, om de kan vokse i sådan et bed?
Hej Tina!
Tak for dit spørgsmål vedr. valg af træ til Jeres nye rhododendronbed.
I spørger om henholdsvis en kugleahorn (Acer platanoides "Globosum") eller en rosenmandel (Prunus triloba) kan trives i bedet.
Begge planter er fortrinlige til rhododendronbedet, men der kan blive et pladsproblem, hvis valget falder på kugleahornen, da den får en bred krone med tiden. Kugleahorn får en meget smuk høstfarve, og er forholdsvis langsomtvoksende, og da den fås i mange forskellige stammehøjder vil den trives fint sammen med storblomstrende rhododendron. Rosenmandelen vil også fungere fint i surbundsbedet, men da den er et noget mindre træ skal valget af rhododendron også afspejle sig heraf. Rosenmandel har blot den skavank at den tit angribes af svampesygdommen monila, hvorfor den bør beskæres hvert år efter blomstringen i april/maj.
Held og lykke med valget af træet.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Onsdag den 19. marts - 2008.
Rasmus Ringstrøm Larsen i Karup.
Hej Hans Erik.
Jeg vil blive super glad hvis du kan fortælle mig hvordan og hvornår man kan beskære et trolde træ?
Hilsen rasmus..
Hej Rasmus!
Tak for dit spørgsmål, vedr. beskæring af et "trolde træ".
Du skriver ikke noget om hvilken slag trolde træ / busk det er. Der er nemlig både en troldpil (Salix alba matsudana Tortuosa) og en troldhassel (Corylus contorta Avellana).
Men jeg tror du mener en troldpil. Det bliver et ca. 8 meter højt træ, og ikke mere end ca. 25 år gammelt.
En troldpil tåler en forholdsvis kraftig beskæring, d.v.s. en reducering af hele kronen.
Men inden en eventuel beskæring skal du lave en analyse af træet: Hvordan er dets sundhedstilstand, er der mange døde grenpartier i træet. Troldpilen angribes nemlig tit af en svampesygdom, som hedder pileskurv, der ses ved en brunfarvning af grenene, som derefter krakelerer, d.v.s. at barken skaller af. Hvis træet viser tendens til denne sygdom, vil det være en god ide at reducere hele kronen. Det udføres ved at skære grenene tilbage efter følgende fremgangsmåde:
1. Skær først alle sygdomsramte grenpartier af, således at der skæres helt tilbage til, hvor grenene har deres naturlige gul/grønne farve.
2. Dernæst skæres alle krydsende grene af, der går ind mod træets midte.
3. Herefter skæres grene med skarpe grenvinkler af.
4. Og til sidst vil det være fornuftigt at reducere selve hovedstammen i højden, ned til en sidegren.
Sådan en beskæring tærer på træets kræfter og vil nødvendiggøre at der gødes det efterfølgende forår med en blandingsgødning, f.eks. NPK 23-3-7 med ca. 4 håndfulde spredt ud over træets rodzoneareal.
Med ønsket om et godt beskæringsresultat. God Påske!
Hans-Erik Hansen.
Hej Hans Erik. Mange tak for svaret, mit trolde træ er et troldhassel det er ca 1,5 meter højt og meget bredt men er ellers ikke skadet på nogen måde, altså med sygdom.. Hvornår er det bedst at beskære det og kan jeg reducere det meget ned?
Hilsen Rasmus
Hej Rasmus!
En troldhassel må ikke skæres for hårdt tilbage, da dens grundstamme som er roden af en alm. hassel, i så fald ofte vil begynde at sætte vildskud op fra jorden; - og hvis denne tendens først er startet, er den næsten ikke til at stoppe igen. Men fortvivl ikke. Troldhasselen kan sagtens reduceres alligevel. Du skal starte med at tynde ud i de gamle grene. De er mørkere i barken end de unge grene. Prøv, selv om det er svært at komme til i busken, at klippe ca. 1/3 af alle buskens grene tilbage til hovedstammen, således at de tilbageblevne grene danner en smuk harmonisk busk. Herefter kan du godt reducere den i bredden yderligere ved at skære grenene tilbage til over en sidegren, der vokser væk fra busken. Tidspunktet til tilbageskæringen er lige nu her i marts / april måned.
Held og lykke med projektet.
Hilsen Hans-Erik Hansen.
Onsdag den 19. marts - 2008.
Rasmus Ringstrøm Larsen i Karup.
Hej Hans Erik jeg har en stor plante i min forhave og har ingen anelse hvad for en slags det er, hvor kan jeg evt. finde ud af hvad slagsen er og hvordan jeg skal beskære den? den er blevet alt for stor.. den har store grønne blade og den har været grøn hele vinteren også.. hilsen rasmus..
Hej Rasmus!
Den letteste måde at definere hvilket træ, det drejer sig om, ville være at sende et digitalt billede at træet.
Hvis dette ikke er muligt, kan du købe en bog, der hedder Buske og Træer 1 - udgivet af Politikens forlag.
Jeg nævner her nogle buske, som er stedsegrønne og som måske løser gåden:
1) Rhododendron (Rhododendron)
2) Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus Schipcaensis.
3) Rynkeblad (Viburnum rhytidophyllum)
4) Aucuba (Aucuba japonica)
5) Kristtorn (Ilex aquifolium)
6) Buksbom (Buxus sempervirens
Håber du med disse eksempler på stedsegrønne bladbærende buske er kommet mysteriet nærmere!
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Hej Hans Erik og mange tak for dine svar, jeg har vedhæftet et par billeder af planten så du kan se den,hvis du kan se hvilken det er vil jeg gerne høre hvordan og hvornår den skal klippes ned?. Den er ca 2,5 meter høj nu, men det er alt for højt.. venlig hilsen Rasmus.
Hej igen!
Det er nogen meget fine billeder du har sendt og planten er nr. 2 i min liste : Prunus laurocerasus Schipcaensis eller på godt dansk en Laurbærkirsebær.
Alle planter tilhørende Prunus-slægten har en masse "sovende" øjne i deres grene. Disse øjne er anlæg til nye skud, som vil bryde ved en beskæring.
Denne busk tåler en hård beskæring og det vil jeg anbefale dig, da planten har nået en så anseelig størrelse, som billederne viser.
Det udføres på denne måde:
I midten af april måned, når den værste nattefrost er overstået, skærer du alle grenene tilbage i ca ½ meters højde. Dernæst tynder du ud i de tilbageblevne grene ved at skære alle grene, der er sår på, krydser over hinanden og er over 10 cm. tykke helt tilbage; - således at de tiloversblevne grene vokser udad i alle retninger. De skal have god plads til at danne nyvækst i. Der vil gå ca 1½ til 2 mdr. inden de nye skud viser sig, så hav tålmodighed. Du må godt give busken ny god muldjord i en højde af 10 cm. inde imellem grenene.
Hvis du ikke nænner at skære planten så hårdt tilbage, kan du nøjes med at tynde ud i grenene. Se udførelsen i min beskæringsvejledning under stedsegrønne bladbærende buske.
God fornøjelse med beskæringen!
Hans-Erik
Lørdag den 16. februar - 2008
Jutta Zacho i Give
Hej Hans
Dorte gav mig lige din hjemme side, den er vel nok flot.
Måske kan du hjælpe os, vi har får der er begyndt at spise af vores træer, de afbarker dem simplehen. Ved du om man kan smørre dem/behandle dem , så de ikke kan lide at spise af dem, vi ville så nødig skulle indhegne alle træerne. Vi ønske dig lige en god weekend her fra det jyske . MvH Lars & Jutta
Hej Jutta!
Tak for de pæne ord!
Med hensyn til Jeres fårs spisevaner, så forstår jeg godt at I gerne vil undgå at indhegne alle Jeres træer.
For en del år siden brugte man det, at smøre æbletræernes stammer med "hjortetakolie" eller "Diana skovtjære". Disse midler havde en vis effekt mod haregnav eller gnav fra andre dyr, da de ikke kunne lide smagen fra smøremidlet. Men i dag er der 2 andre metoder, der er mere effektive.
- Det ene er kyllingenet, som er en nettype med små huller. Dette vikles rundt om stammen i hele højden, men skal løsnes efterhånden som frugttræet vokser.
- Det andet er nogle plasticrør, lavet af genbrugsplast. Disse rør, som er en slags net,er skåret op på langs, så de kan vikles rundt om stammen; - og efterhånden som træet vokser udvider røret sig tilsvarende. Du kan læse mere om rørene og leverandøren på linket: http://www.expo-net.dk/sw340.aspHeld og lykke med Jeres frugttræer.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Fredag den 8. februar - 2008
Rolf Tychsen i Brønshøj
Kære Hans Erik Hansen.
Jeg har til hensigt at omdanne mit forhavebed til et surbundsbed. Det drejer sig om ca 15 m", der så kun vil blive tilplantet med rododendronplanter. Jorden fra det nuværende bed fjernes i 1 m dybde og fyldes op med spagnum. Mit spørgsmål er:
Hvad kan man fylde i bunden af bedet før spagnumen kommer på? Er grannåle eller flis en god ide? Eller er det noget helt andet man kan bruge, for at surbundsbedet beholder sin surhedsgrad længst mulig?
Mange tak på forhånd for et godt tips.
Mvh Rolf Tychsen
Hej Rolf!
Tak for dit spørgsmål vedr. omlægning af staudebed til rhododendronbed.
Grundlæggende er du på rette vej m. h. t. volumen af dit bed. Men der er lige nogle spørgsmål jeg vil stille dig om jordbundsforholdene:
- Hvordan er beliggenheden af bedet? Ligger det lavt i terrænet? I så fald skal du sørge for godt dræn i bedet. Det kan laves på flere måder:
1) Bor nogle huller i ca ½ meters dybde og fyld dem med småsten.
2) Lav en lille forhøjning i bedet af råjord med skrå kanter ud til siderne. Denne forhøjning vil forhindre stående fugtighed i bedet i regnfulde perioder.
- Er der store træer i forhaven? Hvis det er tilfældet, skal du lægge en plasticdug i bunden af bedet og op langs siderne. Derefter stikker du huller i plasticen på udsatte steder for at dræne overskydende vand væk. Dugen vil forhindre trærødder at vokse op i rhododendronbedet. Nu til dit spørgsmål: Flis er ikke så godt til at komme i bunden af bedet; - men grannåle og meget gerne blandet med godt omsat kompost er fortrinligt bundmateriale. Med hensyn til spaghnum skal du vælge en grov type og gerne med tilsat gødning.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med dit nye bed.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Søndag den 18. november, 2007
Charlotte Bortolozzo i Vedbæk
God morgen Hans :o)
Jeg håber meget, du kan hjælpe mig... Jeg bor i en ejerforening med grønne fællesarealer beplantet med birketræer. Med tiden er træerne blevet meget, meget høje, og ud over deres skygge er de til stor gene for allergikere i foråret :o( Træerne både pynter og hjælper med "afvanding", men vi er mange, der meget gerne vil beskære dem - og gerne til halv højde - men andre i ejerforeningen mener, at "birketræer ikke kan skæres af i toppen!" Er det virkelig sandt, eller kan vi skære toppen af træerne? Håber du kan hjælpe os - og tak for et flot, inspirerende og meget informativt site!
Fortsat god dag - Charlotte :o)
Hej Charlotte!
Tak for din mail og spørgsmål vedr. beskæring af birketræer. Som du så rigtigt skriver, så kan der være problemer med at beskære birketræer så hårdt tilbage, som du og ejerforeningen ønsker. Det, der er det afgørende, er grenbygningen og tidspunktet for beskæringen; - og her er du i rette tid med dit spørgsmål. Birketræerne hører til de såkaldte blødere; - d. v. s. at en reducering af grenmassen skal foregå fra slutningen af oktober til i midten af december, og tværmålet på de afsavede grene /stammer må ikke være tykkere end 1/3 af hovedstammen. (Allerede efter nytår starter saftstigningen i træet igen.) Når det er sagt, så kan det godt lade sig gøre at reducere træet væsentligt i højden. Alle reducerede grene skal saves af over en udadvendt sidegren, således at den krave, der sidder ved grendelingen ikke må beskadiges. Den tilbageblevne sidegren vil fortsætte træets vækst og undgå, at der de efterfølgende år dannes alt for mange vanris.
Sørg for at beskæringen ikke ødelægger helhedsindtrykket af birketræerne, d. v. s. at træets oprindelige facon bibeholdes.
Jeg vil ønske Jer held og lykke med beskæringen af birketræerne.
NB: I løbet af kort tid vil jeg indsætte billeder på den korrekte beskæringsmetode af vore træer.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
God morgen :
Tusind tak for hjælpen! Jeg håber, vi kan gå i gang, så snart vi har dine billeder - vi skal jo være sikre på at gøre det korrekt :o)
Hav en fortsat forrygende dag - Charlotte
Sunday, October 07, 2007
Lis Philipsen - Bakkedraget 20.
Da vi udvidede vores terasse, nænnede vi ikke at fælde vores japanske kirsebærtræ. Nu er det efterhånden så stort, at det skygger for meget på terrassen. Vi vil gerne beholde træet og på nogle træer kan man skære alle grenene væk år efter år og så skyder det ud fra stammen, det ville være ideelt for vores træ, men kan man det og kan det så overhovedt blomstre igen?
Venlig hilsen Lis Philipsen
Hej Lis!
Tak for dit spørgsmål.
Jeg forstår godt, at I har valgt at lade Jeres Japanske kirsebær blive stående efter udvidelsen af Jeres terrasse, p.g.a. den flotte blomstring i maj/june måned; - og det kan faktisk godt tåle en årlig tilbageskæring af kronen, bare det foregår på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt.
Japansk kirsebær tilhører "Prunus" slægten. Alle træer og buske af denne slægt tåler en forholdsvis kraftig beskæring, da der hviler en masse "sovende øjne" i træets / buskens grene. Sovende øjne er anlæg til nye skud, som vækkes fra hvilestadiet efter en beskæring.
Tilbageskæringen skal foregå lige efter dens blomstring i juni måned og helst i en tør periode for at undgå at træet bliver smittet af bakterien Bakteriekræft, som er en for træet meget farlig og dødelig sygdom.
Træet beskæres ved at reducere grenene til lige over en udadvendt sidegren, som så vil fortsætte væksten og danne en ny krone. I må ikke skære alle grene af til basis, da træet kun blomstrer på 2 og 3års grene og i så fald kun vil afsætte bladknopper til efteråret.
Held og lykke med Jeres Japanske kirsebær.
Mvh. Hans-Erik Hansen
Tusind tak for svaret.
Mange hilsner - Lis
Den 7. september 2007
Karin Knudsen i Nørager.
Hr. Hans Erik Hansen. Flot hjemmeside du har lavet her. Jeg håber ligeledes du kan hjælpe mig med mit spørgsmål. For ca 12 år siden plantede min mand det sødest lille bøgetræ ca 3 meter fra husets gavl. Det søde træ er nu blevet til en størrelse på mindst 15 meter, og jeg frygter at rødder snart er så store at de kan knække soklen og revne muren. Hvor stor bliver et rodnet til en bøg, går vi i skoven er det jo kæmpetræer? Eller kan vi beskære kronen kraftig tilbage så det ikke vokser sig større? Hvad kan du anbefale vi gør.
Hilsen Karin Knudsen
Hej Karin!
Tak for din kommentar og dit spørgsmål, som er en problemstilling mange mennesker, med træer tæt på deres boliger, har.
For at svare på dit spørgsmål først, så skal I ikke være nervøse for at rødderne vil ødelægge soklen på Jeres hus. Bøgetræet har nemlig et rodsystem som kaldes for trævlerødder og de går forholdsvis dybt ned i jorden, d. v. s. for Jeres træ`s vedkommende, som er ca. 15 m højt; - ca 4 - 5 m ned i jorden. Rodnettets bredde svarer til træets dryplinie, d. v. s. at træets bredde er lig med røddernes udbredelse.
Men i stedet for at bekymre Jer om rødderne så udgør træets grenbygning en større fare. Prøv at lægge mærke til når træet har tabt sine blade, om der er skarpe grenvinkler på træet; - vinkler hvor vandet kan ophobe sig i våde perioder. Disse skarpe vinkler kan få store grenpartier til at flække af i stormvejr og udgøre en stor fare på Jeres bygninger.
At reducere kronen på et så stort bøgetræ, vil aldrig være nogen god ide. Det vil sætte en stor nyvækst i gang på træet, da forholdet mellem rødderne og træets volume oven jorden vil blive for stort. I så fald vil en fældning af træet samt efterfølgende rodfræsning være den bedste løsning.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Hej Hans-Erik Hansen. Tak for dit svar. Jeg vil prøve at holde øje med skarpe grenvinkler til efteråret.
Det er en dejlig service du giver her. Vi købte huset for 29 år siden, og dengang var de æbletræer her meget store. Vi har aldrig turdet beskære dem, men nu kan jeg jo kigge på dine billeder og prøve det. Det er høje tid, for kronerne er store og der er gået råd i nogen af de store grene.
Jeg har før set i tv at store træer er blevet flyttet. Kan vi flytte et bøgetræ. Vi bor i et landområde. og næsten alle landmænd her har en gravko og evt. frontlæsere til at løfte med. Så vi ville ikke blive alene om det. Jeg nænner ikke at fælde et træ, måske er det derfor at vi er ved at leve i en "urskov". siger vores børn.
Med venlig hilsen Karin Knudsen
Hej Karin!
Du spørger om man kan flytte bøgetræer af Jeres træ`s størrelse. Nej et træ i 15 m`s højde, kan ikke flyttes.
Der findes et firma i Danmark, der er ekspert i flytning af træer af en vis størrelse; - d.v.s. op til ca. 8 - 10 m`s højde. Firmaets hjemmeside hedder http://www.sitas.dk/.
Prøv at linke ind på denne side. Måske finder I en løsning her til nogle af Jeres træer.
Mvh. Hans-Erik Hansen
Den 20. august 2007
Marianne Hartmann fra Stege på Møn.
Hej Hans-Erik.
Jeg er desværre blevet indvaderet af dræber snegle i min have, som så mange andre. Mit spørgsmål er : er det muligt at flytte sine planter til en ny bopæl og undgå at få sneglene med sig? Hvor befinder deres æg sig er de i jorden eller på bladene?
Hej Marianne!
Tak for dit brev og forespørgsel om dræbersneglen.
Det gør mig selvfølgelig ondt at høre at du ligesom mange andre er blevet invaderet af dræbersneglen, som også kaldes den Iberiske skovsnegl. Da dræbersneglen formerer sig utroligt hurtigt, (en snegl bliver i løbet af en sæson til 60.000 nye snegle)er det ikke muligt at bekæmpe den, men man kan holde bestanden nede til et tåleligt niveau, ved at indsamle den og destruere dens æg når de lokaliseres. Æggene er hvide og 3-4 mm store. Sneglenes ynglingssted til lægning af æggene er i græsplæner og anden lav vegetation af frisk bladmasse.
Da æggene lægges ovenpå jorden, vil jeg mene at du kan flytte dine planter til en ny adresse uden disse "gæster". Det er dog en betingelse at du finkæmmer jorden for de hvide æg før opgravnng af planterne.
Jeg håber du får held med flytningen.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen
Den 13. august 2007
Birgit Bøegh i Måløv
Hej Hans Erik! Vi er de lykkelige ejere af et sommerhus på Møn, som vi er ved at istandsætte, hvilket også gælder haven. Den var fuldstændig tilvokset og vi har indtil nu fået bugt med vilde roser, brandnælder o.s.v Grunden er/var omkranset af div. stedsegrønne nåletræer som desværre ser ud til at være gået ud??? Vi vil gerne fælde de gamle træer og plante nye bl.a. platantræ - pinjetræ og nye stedsegrønne. Hvad kan gro på en sandet grund? Kan vi overhovedet glæde os til at gøre brug af dine tips om beskæring af platantræ eller skal vi vælge noget andet??
Hej Birgit!
Tak for din henvendelse og held og lykke med livet i sommerhuset på Møn, som er en pragtfuld ø med en smuk natur.
Du spørger om, hvad der kan gro på en sandet jord.
Der er rigtig mange muligheder, men det vigtigste er jordens dræningsevne.
Hvordan har Jeres grund klaret sommerens mange skybrud?
Det er meget vigtigt at der ikke står overfladevand på jorden i længere tid.
Prøv at grave et hul på ca. 3/4 m på det laveste sted af grunden; - hvis vandet pibler frem i hullet, er I nødt til at dræne jorden først, inden I tænker på at anlægge haven. De fleste planter kan faktisk trives på en sandmuldet jord men de færreste kan tåle stående fugtighed. Planternes rødder vil simpelthen lide af iltmangel og rådne efter få år.
Med hensyn til plantevalg vil jeg opfordre Jer til at købe bogen : "Hvilken plante, hvor?" som er skrevet af Jane Schul og udgivet af Politikens Forlag.
Det er en meget inspirerende håndbog, som giver løsninger på en stor del af haveejerens spørgsmål.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Tusinde tak for dit meget hurtige og professionelle svar. Vores problem har nettop været MEGET vand. Vores grund har været oversvømmet flere gange både her i foråret og i vinters. Vi har derfor hævet vores grund (hjørnet) med ca 40 cm - omkring 140 m3 - for at afhjælpe problemet. Og det er netto hvad vi selv havde af "tro" på problemet med de mistrivende nåletræer - meget vand og milde vintre! Jeg vil i morgen købe den anbefalede bog, og vil vende tilbage til dig når/hvis jeg har nogle yderligere spørgsmål.
Indtil nu tak for hjælpen.
Den 3. august 2007
Rolf Hagder Pedersen i Norge
Finns det råd for bekjempelse av meldugg på persille ?
Her klippet planten helt ned, men når den nye tilvekst kommer, er den befengt med meldugg.
Med hilsen go takk.
Hej Rolf Hagder Pedersen!
Tak for dit indlæg!
Med hensyn til svampesygdommen meldug, så optræder den især på planter der er udsat for tør luft, træk og varme.
Sørg for at persillen bliver gennemvandet med en kaliblandet gødningsopløsning. Alle angrebne plantedele skal fjernes.
Ligeså snart et angreb viser sig skal de angrebne dele klippes af.
Håber du får gavn af disse oplysninger.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Den 23. juli 2007
Anders Abrahamsson, Olargues i Frankrig
Hej!
Jeg har med glæde fundet din hjemmeside da jeg søgte viden om beskæring af platantræer. Jeg bor i Frankrig og vi har platantræer langs vejen i hele byen. Nu begynder kommunen at fælde nogle af dem og imorgen ryger der et stort dejligt træ ved vores hus. Kommunen har ikke gjort noget i en del år så træerne er vokset ind i himlen og der er angreb af råd og svamp, samt hule stammer flere steder. Jeg vil forsøge at redde træerne og har derfor søgt viden om platantræer og beskæring og veligehold af dem, da jeg mener at kommunen ikke passer deres arbejde og bare afliver træerne for at slippe for besværet, de kan lige som ikke se skønheden og den helt specielle charme de giver byen. tak for de gode råd, nu er jeg lidt bedere rustet.
Med venlig hilsen
Anders Abrahamsson
Hej Anders Abrehamsson!
Tak for dit brev vedr. beskæring af platantræer.
Danmark og Sydnorge er plantantræets nordligste vækstgrænse og bliver her ikke så store som i det sydlige Frankrig, som er platantræets højborg og kan vokse til anseelige højder.
Beskæringen af sådanne træer, bør deles op i 2 beskæringsterminer (2 efterfølgende år).
Start lige efter bladene er faldet af træerne om efteråret med at fjerne alle døde og svækkede grenpartier. De sidder oftest i træets midterområde, hvor der er skygge. Dernæst fjernes de dårligst pladserede krydsende grene.
I det følgende efterår påbegyndes den egentlige reduktion af træernes krone. Sørg altid for at skære en gren tilbage til lige over en udadvendt sidegren, som vokser væk fra træets midte. Det er ved beskæringen vigtigt at åbne træet for lys og undgå skarpe grenvinkler.
Og som hovedregel må der ikke fjernes sidegrene der er tykkere end 1/3 af hovedstammens tykkelse.
Der er mange hensyn at tage men det er rigtig glædeligt at høre fra personer, der prøver at bevare vores smukke bytræer ved en fornuftig beskæring.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med resultatet.
NB: Det ville glæde mig inderligt, hvis du ville maile billeder af sydfrankrigs træer og buske og også meget gerne blomsterbede. Billederne vil blive lagt ind på hjemmesiden.
Mange hilsener fra Hans-Erik Hansen.
Den 16. april 2007
Lærke Maarup fra Ørsted i Jylland.
Hej Hans Erik! Sikke en flot hjemmeside du har - man får helt lyst til at gå i haven! ;-) Jeg håber du har tid til at hjælpe mig med et råd. Jeg har et birketræ som min nabo har set sig ond på. Vi bor på landet og træet står frit på min grund, så det burde ikke være et problem. Men det er det. I april luskede han sig ind på træet med stige og sav, og har nu savet flere store grene af. Det løber og drypper og ser voldsomt ud, og jeg som ikke er havemand, ved ikke hvordan jeg skal redde mit træ. Kan du gi' mig et godt råd?
Mange venlige hilsner, Lærke Maarup
Hej Lærke Maarup!
Tak for din henvendelse.
Det er aldrig rart når ens naboer ikke har den samme interesse som en selv.
Med hensyn til dit birketræ, skal du ikke være så nervøs. Som hovedregel må man ikke skære sidegrene af et træ, som er mere end 1/3 af hovedstammens diameter. Grunden til at dit træ safter så meget er, at vi nu er så langt henne på foråret, hvor birketræet skal bruge rigtig meget væske til at udvikle knopper og blade. Du kan sammenligne det med en vandslange der er fyldt med vand. Skærer du så 2 små huller i den, vil vandet strømme ud af hullerne indtil vandtrykket i slangen er faldet. Det gør det i birketræet, så snart bladene er sprunget ud, hvorved det vil aftage med at safte fra sårene. Træet vil ikke få varige men af mishandlingen, ud over at det måske har mistet sit pæne udseende.
Mange hilsener og med håb om en god sommer i haven - fra Hans-Erik Hansen.
Den 15. august 2006
Annita Thusgaard fra Vorregårds Alle` i Århus N. spørger:
Jeg har en "purple" parykbusk. Den er begyndt at visne i toppen. Det vil sige bladene begynder at hænge og krølle sammen. Hvad kan det være og hvad skal jeg gøre?
På forhånd tak
Annita Thusgaard.
Hej Annita!
Tak for din henvendelse vedr. din parykbusk, som på latin hedder "Cotinus coggygria Royal Purple". De symptomer, du flot beskriver, tyder på, at der er tale om svampesygdommen - visnesyge (fusarium oxysporum). Svampen angriber et utal af planter deriblandt parykbusken. Den trænger ind i plantens nederste del - i rodhalsen og de øverste rødder. Den er svær at forebygge og bekæmpe, da når den først observeres i planten, ved at de øverste grenpartier begynder at visne, allerede har inficeret det meste af planten. Du skriver at du bor 1. tv; - d. v. s. at du bor i en etageejendom. Det kan være en lille del af sygdomsårsagen, da parykbusken trives bedst som en fritstående busk, med masser af luft omkring sig og i en kalkholdig jord. Svampesygdomme optræder nemlig især hvor der er en høj luftfugtighed og i stillestående luft. Sørg for at destruer alle døde blade og sprøjt stammen og rodhalsen med et svampemiddel, som kan fås i de fleste havecentre eller planteskoler.
Held og lykke fra Hans-Erik Hansen.
Tak for det gode svar.
Kan du give mig nogle handels navne, så jeg ved hvad jeg skal spørge efter.
På forhånd tak, Annita Thusgaard.
Hej Annita!
Et godt middel til at forebygge nye angreb af Fusarium er "Florina sårbalsam", som forhandles gennem Bayer Garden Danmark.
Rens såret på rodhalsen for urenheder og påfør Florina sårbalsam med den medfølgende pensel.
Det er et produkt bestående af voks og harpiks og anvendes til at fremskynde helingen af sårflader og giver en lufttæt beskyttelse.
NB: Det skal lige nævnes, at allerede opståede angreb ikke bliver helbredt. Disse angrebne grene skal bortskæres og destrueres.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Den 3. august 2006
Hafsteinn Oskarsson fra Rørholmsgade i København spørger:
Vi har en stor flot vin (kender ikke arten) på vores facade. Nu er der en der i går har ydet hærværk på den ved at skære stammen midt over ca. 50 cm. fra jorden - er der noget at gøre for at red den?
På forhånd tak hvis du har tid til at svare på dette.
Mvh. Hafsteinn Oskarsson
Hej Hafsteinn Oskarsson!
Tak for din henvendelse!
Det gør mig ondt at høre om hærværket på din vinplante. Du skriver ikke noget om arten af vinen, men det er højst sansynligt en rådhusvin - Parthenosissus tricuspidata (se medsendte billede).
Selv om det er et hårdt indgreb for planten at blive skåret af i en højde af ½ meter over jorden, kan den godt reddes. Det er "godt" at hærværket sker nu, først i august; - da planten, hvis den får lidt flydende gødning blandet op i vand, godt kan nå at danne nye skud og afmodne dem igen inden vinteren sætter ind. Bland 1 dl. substral (gødning til stueplanter) med 10 l. postevand og vand det ud langs facaden - gerne gentaget ad flere gange med en dags interval.
NB: Skær eventuelt flossede kanter af med en skarp kniv og dæk snitfladen på vinen med podevoks, for at undgå for stor udtørring inden de nye skud bliver dannet. Derefter bindes skudene op til en stok og det kraftigste skud vælges ud til næste forår. De resterende skud fjernes herefter.
Held og lykke!
Hilsen Hans-Erik Hansen
Tak for dit svar som vi vil gøre brug af.
Nu var vinen nået op i en højde af ca. 5 meter og den del af vinen er vel ikke til at rede, nu når forbindelsen til roden er skåret over – man kan vel ikke på nogen måde ”pode” den sammen?
Hafsteinn Oskarsson
Nej - podning af den overskårede top til roden, kan ikke lade sig gøre. Podning, skal altid foretages i det tidlige forår i marts måned, hvor "podekvisten" er i dvale og saftstigningen i roden netop er gået i gang. Desværre må jeg sige, at der ikke er anden mulighed end at rive den gamle top væk fra facaden og bygge en ny op af de fremspirende nye skud.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Den 5. juli 2006
Birthe Reich fra Skyllebakke havn i Frederikssund spørger:
Det er en flot og god hjemmeside.
Jeg er gået i gang med min søns have, en gammel "bondegårdshave", det ukrudt, jeg har sværest ved at bekæmpe er KORBÆR, jeg graver og graver, og næste gang jeg kommer (4-5 dage senere) er der igen små nye skud. Hvad skal jeg gøre og hvor længe kan roden holde ud, hvis den ikke får lov at få blade??
Hvis du vil svare mig er jeg meget taknemmelig. MVH/Birthe
Hej Birthe Reich!
Tak for din kommentar.
Med hensyn til dit ukrudtsproblem, så er du stødt på en af de rigtig besværlige arter. Korbær vokser vildt i hele europa. Den bliver op til 100 cm. lang men vil, hvis den ligger på jorden hurtigt slå rod og derved mangedoble sin vækst.
Dens rodsystem er meget sejt og er svært at bekæmpe. Du skriver at du forsøger at grave planten op men med besvær. Jeg kan kun sige til dig: " Fortsæt med det. Det er den bedste måde at bekæmpe det på da kemiske midler (Roundup) ikke har nogen virkning på det."
Du kan eventuelt lette på opgravningen, ved at løsne jorden med en entreprenørgreb og derefter vande jorden. Herved kan du få større rodsystemer op.
God arbejdslyst!
Venlig hilsen, Hans-Erik Hansen.
Den 18. november 2005
Palle Agerskov fra Mariestad i Sydsverige spørger:
Jeg har en ædelgranhæk (blågran) der har nået en ønsket højde (ca.3 meter). Jeg gerne klippe toppen af således at den breder sig og bliver tæt. Når er det ret tid for styningen og klipning..
Hej Palle Agerskov!
Tak for din henvendelse.
Jeg ser på din adresse at du bor i Sverige, ved søen Vânern.
Større beskæringer af stedsegrønne (styning / klipning) skal foretages i starten af foråret, når frosten er overstået, d. v. s. slutningen af april / først i maj. Når man skærer større partier af busken, åbner man op til de mere frostfølsomme dele, som let kan fryse tilbage.
Den bedste tid for alle beskæringer af stedsegrønne træer og buske er i vækstsæsonen fra maj til august. Undgå større beskæringer/klipninger herefter, da de nye grene, som vil blive dannet, skal nå at blive afmodnet til vinteren.
Hilsen og god jul fra Hans-Erik Hansen.
