Der skelnes mellem 3 former for beskæring, der hver især anvendes for at opnå en bestemt udvikling:
1) Formativ beskæring - foretages, mens planten er ung og er nok den mest betydningsfulde, fordi man herved udvikler et stærkt og harmonisk netværk af grene og stængler. Hvor ofte beskæringen skal foretages, afhænger af hvilken plante, der er tale om samt af den form og effekt man gerne vil opnå.
2) Rutinemæssig beskæring - foretages, når planten har etableret sig og kan foretages af flere årsager. Enten for at begrænse plantens vækst, for at sikre sundhed og styrke eller for at fremelske blomster eller frugter.
3) Renovationsbeskæring – er den sidste beskæringsform. Hvis beskæringen af planten har været forsømt i en årrække vil en kraftig reduktion eller en total tilbageskæring af planten ofte være den sidste udvej for at bevare den.
Der er 6 hovedgrundregler for beskæringen. Derudover flere mindre vigtige.
De 6 grundregler er meget vigtige at huske, da de danner basis for beskæring af alle træer og buske.

1) Alle fysisk beskadigede og sygdomsramte grene skal fjernes.

2) Alle krydsende grene skal undgås. Den dårligst pladserede skal fjernes.

3) Alle grene der går ind mod træets/buskens midte skal fjernes.

4) Parallelle grene (især for frugttræer) skal beskæres. Den dårligst pladserede skal væk.

5) Skarpe grenvinkler skal undgås.

6) Alle rodskud, vildskud og vanris fra træet/busken skal fjernes.

7) Opstamning.

8) Fjernelse af konkurrerende topskud.

 

1) Man skal sørge for at skære alle fysisk beskadigede grene væk for at forhindre svampesporer i at angribe træet. En knækket gren har en meget større sårflade end en korrekt beskåret gren. Af svampe, som er særligt farlig for træet, kan nævnes Chinobera svampen; - som mange træer i Acer-familien ( løn ) bliver angrebet af. Angrebet ses ved, at træets bark er besat af en masse små gule til orange pletter. Alle angrebne dele af træet skal skæres tilbage til helt sundt ved.

2) Man skal undgå krydsende grene for at forhindre de gnidskader, der vil opstå i blæsevejr, med dertil risiko for svampeangreb.

3) Grene, der går ind mod træets midte, skal fjernes, for at åbne op for solens stråler, som så via fotosyntese vil danne nyvækst og forynge træet.

4) Parallelle grene. Den dårligst placerede gren skal væk, da den (især for frugttræer) vil forhindre blade /blomster/frugter i at udvikle sig.

5) Skarpe grenvinkler skal undgås; - da disse grenes styrke i blæsevejr er meget svage, med risiko for at grene flækker. Grenvinklerne undgås ved at man ved beskæringen skærer over en udadvendt knop, som vokser væk fra træets / buskens midte. Faren ved de skarpe grenvinkler optræder især hvor træet har dannet 2 topskud. Her vil der ofte i den skarpe vinkel blive dannet stillestående vand, som i tidens løb vil danne rådangreb ind i træets stamme og derved svække træet betydeligt.

6) En del træer eller buske tåler ikke hård beskæring eller beskæring overhovedet. Det er træer/buske som gråpoppel, fandens spadserestok, hjortetaktræet, flere vilde roser m. fl. Hvis disse vækster beskæres, vil deres rødders sovende øjne blive aktiveret og begynde at danne rodskud alle vegne. Vildskud dannes f.eks. på podede roser, der er plantet for højt i jorden. Disse vilskud må ikke klippes, men skal flås af med hæl, da planten ellers vil danne endnu flere vildskud. Vildskud kan dannes på alle podede træer og buske; - både løvfældende og stedsegrønne. Hvis disse vildskud ikke hurtigt fjernes, vil de overtage væksten fra hele planten og den ægte del af planten dør. Vanris dannes på stammen af opstammede træer især på lindetræer og skal fjernes hvert år.

7) Opstamning er en lidt forsømt måde at beskære træer og buske på, som er blevet for store til deres vokseplads. Vandgran (Metasequia Glyptostroboides) viser ved opstamning en meget smuk knudret stamme. De fleste birketræer (Betula) har meget smukke og glatte hvide stammer, som kan give flotte kontraster til bl. a. stedsegrønne planter.
Flere træer af arten "Løn" har flotte bark-variationer; - f. eks Stribet løn Acer Pensylvanicum, som har olivengrønne til rødbrune stammer med hvide striber.
Enebær er også udstyret med flotte stammer; - f. eks "Blå ene" Juniperus squamata `Meyeri`, som ved opstamning viser en meget smuk rødbrun og lidt flosset bark. Denne enebær vokser forholdsvis langsomt, men kan ad åre blive flere meter høj og her vil opstamningen være en fortrinlig måde at bevare busken på.
Disse træer og buske er kun et lille udsnit af planter, der bliver smukkere med årene...

8) Konkurrerende topskud viser sig især ved stedsegrønne træer; - som f. eks. Serbisk søjlegran (Picea Omorika) og Nordmansgran (Abies Normaniana). De konkurrerende topskud dannes f. eks hvis en solsort, som godt kan lide at sidde på topskudet, knækker det. Derved vil 2års grenene, som sidder lige under topskudet, forsøge at komme først op i lyset for at danne en ny top. Dette fænomen er et stort problem for gartnere, der dyrker juletræer, da træet bliver skævt, selvom gartneren når at binde en ny top op i et tidligt stadie. Udbedringen sker ved at klippe alle de konkurrerende skud til det nye topskud, af.