Roser:
Når man beskærer roserne, så sørg for at beskære over en udadvendt knop, - væk fra rosens midte. De storblomstrende roser tåler ikke en hård beskæring hvert år; - d.v.s. ned til 4-5 øjne. I stedet bør man beskære rosen moderat, d.v.s. til 6-8 øjne, med undtagelse af 2 grene, som man skærer ned til 3-4 øjne. Denne metode bruger man hvert år, hvorved man skaber en rigtblomstrende rose, som samtidig bli`r forynget. Grenafklippet skal destrueres. Det må ikke lægges på kompostbunken eller bruges som bundmateriale under roserne, da det indeholder en masse svampesporer og insektæg. Hvis der om sommeren kommer nogle helt andre grene på rosen (med mere end 5 småblade på hvert blad) er det vildskud. Disse grene skal hurtigst muligt fjernes. Find grenens fæstningspunkt på rosens rod (under podestedet) og flå den af ; -ikke klip den af, men flå den af, da rosen ellers vil danne endnu flere vildskud. Hvis man ikke fjerner vildskuddet, vil det overtage væksten fra den ægte del af rosen og rosen vil dø efter nogle år.

Podede træer og buske: Som nævnt under afsnittet med roser, er det vigtigt at holde øje med vildskud; - da de, hvis de ikke fjernes korrekt, vil overtage væksten fra den "ægte" del af planten, som i så fald hurtigt vil gå til grunde. Grunden hertil er at, den ægte del (podningen), ofte er podet eller okuleret på en hurtigtvoksende rod. De efterfølgende planter er eksempler på, hvor man skal være opmærksom på problemet:

a) Troldhassel (Corylus contorta Avellana) Troldhassel er podet på en frøformeret hassel under jordoverfladen. De "vilde" grene der undertiden dannes udspringer derved under jorden og viser sig ved grene der vokser lige op i luften. Troldhasselens grene er meget krogede og er nemme at skelne fra dem. De vilde grene må ikke klippes af men skal rives af fra selve rodhalsen, således at der kommer en hæl med. Hvis man klipper dem af, vil der bare komme endnu flere vilde grene.

b) Japansk Kirsebær (Prunus shirotae, Kiku-shidare-Sakura m.fl.) De japanske kirsebær er ofte podet på højstamme og her skal man især for de hængende typers vedkommende, være opmærksom på grene der dannes på selve stammen. Disse grene er vildskud og skal fjernes hurtigst muligt, da, hvis de ikke fjernes, efter få år vil overtage væksten fra den ægte del, som så igen vil mistrives og gå i stå med at vokse. De vilde grene har hvide blomster og vil efter bestøvningen danne surkirsebær.

c) Duftesnebolle (Viburnum Burkwoodii) De vilde grene på duftesnebollen viser sig som lige og oprette grene, der vokser ud fra samme punkt nede ved jordoverfladen. Bladene har en lidt lysere farve end på den podede del af planten.

d) Podet syren. (Syringa vulg. "Andenken an Ludwig späth", "Madame Lemoine", og flere andre. Vildskud på den podede syren kan optræde, hvis planten er plantet for højt i jorden eller ved for hård tilbageskæring. Vildskud på de podede syrener er svære at fjerne effektivt, da de dannes helt nede i plantens rodsystem.

Rhododendron: Er en Rhododendron blevet for stor eller på anden vis blevet skæmmet, er det ikke noget problem at skære den tilbage, blot det foregår i det tidlige forår og at Rhododendronen er i god balance; - d.v.s. at den ikke lider af vand eller gødningsmangel. Da grenene indeholder en masse sovende øjne (nye knopanlæg) vil der i løbet af få måneder blive dannet nye knopper; - men da Rhododendron tilhører gruppen af planter, der blomstrer på 2-3 års grene, vil de først blomstre 2 år efter.
Rhododendron er for det meste meget hårdføre mod kulde, men i tilfælde af hård barfrost, skal jorden omkring dem beskyttes med et dækmateriale bestående af tørre løse blade og granris e. lign. Grunden hertil er, at da de er stedsegrønne, sker der selv om vinteren en fotosyntese i bladene, hvorved de fordamper en del væske (ca. 90 %) og hvis jorden så er frosset til, kan de ikke reetablere væskebalancen, hvorved der så vil ske frostskader i cellerne.

Stauder: At have stauder i haven er tidskrævende; - det ved alle, der har prøvet det. Men det er også en stor fornøjelse, da man kan have glæde af dem i hele vækstperioden, lige fra det tidlige forår til det sene efterår. Kunsten er at skære dem tilbage lige efter blomstringen; - så tidligt at de ikke når at gå i frø. Selve frødannelsen er for stauderne en meget energikrævende proces. De vil derfor gå helt i stå med at vokse. Men hvis de skæres tilbage, samtidig med at de får 1 kg. blandingsgødning pr. 100 kvadratmeter, vil de hurtigt danne nye skud samt blomsteranlæg.

Lyngplanter: Lyng skal beskæres hvert år lige efter blomstringen, d.v.s. for de efterårsblomstrende senest i april måned og for de forårsblomstrende typer i slutningen af maj. Beskæringen foretages ved at klippe alle de afblomstrede blomsterstande af, således at der stadigvæk er masser af grønne dele tilbage. Lyng må ligesom gyvel ikke skæres hårdt tilbage til de bare grene, da de ikke vil danne nye skud herfra.