Planteformering - er en god måde at spare på husholdnings budgettet på; - og samtidigt er det sjovt at lave sine egne planter.

Inden vi kommer til selve formeringsmetoderne, er det vigtigt at nævne, at vi skelner mellem Kønnet (Vegetativ) formering og Ukønnet formering hvor afkommet og moderplanten her er genetisk ens. Mere herom i de enkelte eksempler. 

Efterfølgende eksempler giver et fingerpeg om mangfoldighederne:

  • Frøformering.
  • Stiklingeformering.
  • Rodstikning.
  • Deling.
  • Bladstikning. 
  • Meristem formering.
  • Okulering.
  • Podning.
  • Nedkrogning.
  • Vindbestøvning.
  • Insektbestøvning... m.m.

Frøformering - Når man kommer ind i et havecenter og bliver forelsket i alle frøposerne, ser man straks om frøene i poserne er formeret ved insektbestøvning eller via ukønnet formering. F.eks ved stedmoderblomsterne hvor prisen for en pose med ca 25 frø af en bestemt farve er mange gange højere end prisen på frø som er bestøvet af insekter.. I posen af den genetisk formeret frøblanding, kan man være sikker på kun at få blomsterplanter af den samme farve. 

Mange elsker dog den usikkerhed ved de kønnede formeringer, hvor udfaldet af farver kan være meget uforudsigelige. 

Her følger en liste af nogle få planter, der frøformeres via kønnet formering.:

  • De fleste enårige sommerblomster.
  • En del krydderurter - som Porrer, Percille, Purløg, Løvstikke, Gulerod, Ærter  m. fl.
  • Stauder - såsom Akeleje, Stokroser, Ridderspore, enkelte Nelliker, Lathyrus m. fl.
  • Mange knoldplanter kan også frøformeres for at fremavle nye sorter - Georginer, Juleroser, Lupiner m.fl.
  • Mange forårsblomstrende løgblomster såsom Erantis, Vintergæk, Crocus, Vibeæg, m. fl.

Stiklingeformering - er en metode, hvor man forholdsvist hurtigt får et sikkert afkom der er lig med moderplanten. Der skelnes her mellem vegetativ stiklingeformering / træagtig stiklingeformering. 

De vegetative stiklinger tages af moderplanten sidst i juli / først i august. Det er vigtigt at moderplanten er afmodnet, d.v.s. at stiklingen skal have en fast stængel. Længden på stiklingen bør være ca. 10 cm. De nederste blade pudses af og for at fremme roddannelsen i vækstmediet, som skal være en gødningsfri pottemuld iblandet lidt sand, kan stiklingen dyppes i et hormonmiddel, som fremmer kallus dannelsen. (Forstadiet til selve roddannelsen.) Til sidst dækkes stiklingerne med mælkehvid plastic.

De træagtige stiklinger tages i vintermånederne. Nogle plantetyper er meget kort tid om at slå rod. Andre tager det et par måneder. For at skabe de rigtige forudsætninger laves et stiklingebed af en god humusrig jord dækket af mælkehvid plastic. Når stiklingerne klippes af f.eks en ligusterplante i en længde af ca 15 cm. laves et skråt snit i stiklingens nederste ende.. Dette for at vende stiklingen rigtigt når den stikkes igennem plastikken i bedet. Stiklingen stikkes så langt ned i jorden at stiklingens øverste ca. 5 øjne er over jorden.

Rodstikning er en anden form for stiklingeformering. Den bruges især indenfor en del stauder men også flere trætyper formeres på denne måde. Her kan nævnes Populus (popler eller asp). Med hensyn til stauderne - så bruges denne formeringsmetode på stauder, der har pælerødder. det kan f. eks være Kæmpevalmuen. Grav planten op i september måned og ryst al jorden af roden. Dernæst klippes alle små siderødder af rodstængelen. Når man så har de kraftige rødder tilbage klippes de i stykker af ca. 5 cm. Klip med det samme en skråt snit af rodens nederste del på hver stikling, så man senere kan se hvilken ende, man skal stikke ned i jorden.. Den øverste del af stiklingen skal lige være synlig i potten, som graves ned i jorden og dækkes med blade vinteren over. Om foråret vil nye skud af hver stikling i potten vokse frem til nye planter. 

Deling - er den hurtigste formeringstype af alle. Den bruges på alle planter der danner trævlerødder. Især indenfor stauderne. Her kan nævnes : Ploks, Asters, Gemserod, Røllike m.m.fl. Generelt er august måned det bedste tidspunkt at dele og efterfølgende plante stauder på, da jorden her er både varm og fugtig. Men - de stauder der blomstrer i foråret deles om efteråret og de stauder der blomstrer om efteråret deles i foråret. Også her graves moderplanten op og jorden rystes af. Klip dernæst det meste af toppen af, for at mindske fordampningen når selve delingen af planten foretages. Pot herefter de nye planter og vand dem godt.  

Bladstikning - foretages især på mange stueplanter med store saftspændte blade f. eks. bladbegonie. Her tages et blad fra moderplanten, hvorefter de store hovedstrenge på bagsiden af bladet ridses over med en skarp kniv. Har man et lille stue drivhus (jiffy drivhus) vil det være godt at lægge et lag på 3 cm. tørvemel i bunden og gennemvæd det. Herefter lægges det gennemridsede begonieblad på tørvemelet og holdes på plads med delte papirklips og plasticlåget henover. Efter nogle uger vil nye kimplanter spire frem fra de gennemridsede bladstrenge.

Meristem formering - foretages i et laboratorium og er derfor ikke tilegnet den alm. haveejer. Det er en sikker måde at formere og få en genetisk ensartet ny plante på (En klon). Det foretages ved, at man med en skalpel snitter et vækstpunkt fra det yderste af et blad og sammen med væksthormoner kan man få plantecellerne til at dele sig og skabe nye planter.