Med venlig hilsen

Hans-Erik Hansen

Gode planter til udestuen.

Kamelia japonica Shirotake

Hej Erik Friis!

Tak for dit spørgsmål vedr. gode planter til din udestue.

Først vil jeg spørge dig om din udestue er frostfri om vinteren? Hvis du kan holde en temperatur på min. 5 graders varme er der mange muligheder. En af de rigtig gode og fantastisk flotte er "Kamelia". Den som er vist på billedet tilhører Kamelia japonica gruppen ; - og netop japonica arterne er vinterhårdføre i danmark og kan dermed tåle forholdsvis lave temperaturer. 

En meget fyldestgørende pasnings vejledning af denne plante kan du få ved læsning af følgende link :

http://www.plantorama.dk/vejledning-og-inspiration/havens-planter-og-bede/traeer-og-prydbuske/pasningsvejledning-kamelia

 

 

Spørgsmål og svar!

Hej Heidi!
Tak for dit spørgsmål om beskæring af din rhododendron – som er en af de planter, som tåler en hård beskæring.
 
For at beskæringen, som jeg kommer nærmere ind på om lidt, skal lykkes – er det vigtigt at kende til plantens sundhedstilstand.
 
Rhododendron, som er en skovplante, trives rigtig godt i halvskygge på en godt drænet og let sur jord.
En sund og velernæret rhododendron har store og blanke blade.
Har den derimod lyse blade med mørkegrønne hovedstrenge i midten af bladet lider planten af “Jern og Manganmangel”.
Disse symptomer antyder at planten trænger til at blive omplantet.
 
Rhododendron har et tæt og forholdsvis fladt rodsystem. Den har godt af med nogle års mellemrum at blive omplantet og tilført ny spaghnum,
og her må man ikke spare på kvaliteten. Det skal være en lys, grov spaghnum med en god sugeevne iblandet rådne blade og hvis man kan skaffe det – grannåle..
Grav et hul på ca. ½ gange ½ meter pr. plante. Inden man fylder den grove spaghnum i plantehullet skal man sikre sig at jorden i bunden er godt drænet. Dette kan man teste ved at fylde hullet halvt op med vand. Hvis vandet forsvinder efter højst en halv time, er jordens dræningsevne i orden. Hvis ikke, er det bedre at skabe et højbed ; d.v.s. at anlægge bedet over jorden. Det kan f.eks. skabes med kampesten som afgrænsning af bedet eller tørveklyner, som er grov spaghnum skåret ud i firkantede blokke.
Inden omplantning af rhododendronnen er det vigtigt at sikre sig, at dens rodsystem er i orden. Rødderne skal være tæt og når man kradser let i dem – hvide og saftspændte.
Er de derimod mørke og lette at smuldre, har planten tidligere stået for vådt og det vil være bedre at udskifte planten.
 
Er alle disse forhold i orden, vil man sagtens kunne beskære den.
En sund rhododendron har glatte og lidt rødlige grene og har en masse “sovende øjne” som er anlæg til nye knopper og senere grene.
Beskæringen foretages bedst i marts / april eller senest lige efter blomstringen, ved at man klipper / saver alle grenene tilbage til ca. 20 cm`s højde. Tynd herefter ud i de tilbageskårne grene ved at fjerne de tyndeste grene der peger ned mod jorden; – men således at de tilbageblevne danner en pæn forgrenet busk. Man skal have lidt tålmodighed herefter, da den nye knopbrydning først sker efter ca. 2 – 3 mdr. Men allerede til næste år vil man have en ny og meget smuk rhododendron med en masse blomsterhoveder.
 
 
 

Beskæring af ældre hækthuja.

Billede af hækthuja ( Thuja occidentalis "Smaragd") som giver en meget tæt hæk. Andre thujaarter er også velegnede som hækplanter.

Goddag Hans Erik.

Hvilket tidspunkt er bedst for at beskære disse 4 stk. gamle thujaer, som er ca. 5-6m høje.?
De står tæt (80-90 cm), og er sat for at hindre indkik fra naboens tagterrasse, samt for at have noget grønt at se på, fremfor en kedelig brun nabotilbygning. De har været beskåret mange gange før ,både i top og langs siderne. Vores nabo til venstre for os (svært at se på fotos) er meget interesseret i kraftig beskæring - top og sider - i maj måned. Er det tilrådeligt? Vi vil ikke miste vores thujaer.
Nedenfor sendes et foto. (sender foto separat).
Vi vil være meget glade for at svar fra dig så snart som overhovedet muligt.
Venlig hilsen
Stig og Merete Deichmann
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej Stig og Merete!

Tak for jeres spørgsmål om ” beskæring af gamle thujaer fra omkring 1980”!

Tidspunktet for beskæring af thuja er - som I så rigtigt beskriver - sidst i april / først i maj, d.v.s. når chancen for en hård nattefrost er minimal. En kraftig beskæring af stedsegrønne hækplanter vil altid være med en lille risiko for, at plantens vækst vil gå i stå; - derfor er jeg glad for, at I nævner, at jeres hækplanter med mellemrum er blevet beskåret i toppen, hvor planternes vækst er kraftigst. Når I har beskåret jeres thuja planter, vil det være en god ide at tilføre et tyndt lag kompost omkring planternes rodsystem og en grundvanding i tørre perioder.

Fortsat held og lykke med jeres Thujahæk.

Venlig hilsen Hans-Erik Hansen

Lyserøde planter på gravsted.

Tjærenellike (Lychnis viscaria)

Hej !! Vi har lige mistet min datter på 23 år. Hun elskede alt lyserødt og pink, glitter og glimmer Arealet er ca 1x 1,5 meter. Hvilke flerårigt lyserødt bunddække og blomster anbefales?

Hej Liv ! Det er en smuk tanke at plante planter på jeres datters gravsted, i farver som hun elskede. Af lyserøde og pink planter kan jeg anbefale at plante Lyngfloks (Phlox subbulata) som bunddække. Det er en stenbedsplante der blomstrer i maj / juni måned. Plant den med 30 cm`s afstand og den vil hurtigt dække arealet. Derudover vil jeg anbefale at plante 3 planter af planten Tjærenellike (Lychnis viscaria) som bliver 30 cm høj og blomstrer fra maj til juli måned. RIGTIG GOD FORNØJELSE.

Plantning af Liguster!

En ligusterplante i god kvalitet.

Tommy Howard

Hej Hans Erik er det forsent og plante ligusterhæk har nogle huller der skal lukkes...

Hej Tommy! Tak for dit spørgsmål om plantning af Liguster planter (Ligustrum vulg. atrovirens Select.)

Marts måned er en ideel måned at plante alle barrodede planter i, da jorden i denne måned som regel er frostfri og har en stor fugtighed - derudover varer det stadig nogle uger inden jordtemperaturen bliver så høj at plantens rødder begynder at suge vand og næring til bladene.

Sørg for ved plantningen at grave et pænt hul i et spadestiks dybde med løs jord i bunden og at træde jorden godt til efter plantningen.

Held og lykke!

Podning på svagt voksende grundstamme.

Ingrid Marie podet på en M26 grundstamme

Hej!
Først og fremmest skal siges at dit arbejde med at servicere gratis er prisværdigt🙂 Dernæst vil jeg hermed tillade mig at følge op med et spørgsmål.
Jeg ønsker nemlig at plante et æbletræ med selv podede grene fra forskellige æblesorter. Problematikken består i at det højest må blive 250 cm højt. Ellers skal det være langsomt voksende men det vil jeg helst undgå. Pode teknikken kender jeg men hvilken grundstamme/træ foreslår du? De bedste hilsner fra Poul

.....................................................................................................

Hej Poul! Først tak for dine rosende ord.

Danmark er et af verdens bedste lande at dyrke æbler i. Dette skyldes bl.a. jordbundsforholdene, men også at æblernes smag og sødme skabes via de temperaturforskelle der i det danske klima er mellem dag og nat. Derfor har de danske frugttræsavlere i samarbejde med forsøgsstationer gjort et stort arbejde i at fremelske nye æblesorter samt grundstammer. 

Her følger en oversigt over de grundstammer - frugttræsproducenterne bruger :

  • Frøstamme (Vildtstamme) Denne grundstamme bruges, hvor man ønsker store frugttræer eller hvor jorden er sandet. En ulempe ved brugen af frøstammen er at æbletræet er flere år om at komme i bæring end ved brug af svagere grundstammer.
  • MM106  og M7 grundstammer har en lidt svagere vækst end vildstammen og giver træer op til ca. 4 meters højde afhængig af æblesorten.
  • M26 er en svagtvoksende grundstamme. Den bruges ofte til podning af espalier træer.
  • M9 er den svageste grundstamme. Æbletræer der ønskes plantet i krukker samt brugt som espaliertræer podes på en M9 grundstamme.

Tilbage til dit spørgsmål Poul. Du spørger om hvilken grundstamme, du skal bruge til podning af dine æblesorter. M26 grundstammen vil være et rigtig godt valg.

Held og lykke.

Bekæmpelse af søgræs i nyanlagt græsplæne.

Hej Hans Erik.

Jeg har et spørgsmål vedrørende min græsplæne, som jeg håber du kan hjælpe mig med :)
Vi havde et hjørne af vores grund som stod under vand, grundet af vi grænser op til en sø, og valgte forrige år at invitere vandet indenfor på grunden. Vi fik gravet søen dyb, så vi fik et fint vandspejl, og jorden der blev gravet op, brugte vi til at nivellere grunden. Deraf mit spørgsmål :) vi fik jo så sået en hel ny græsplæne, men den er blevet fyldt med søgræs, og det er bestemt ikke blødt at gå på, som vi havde håbet vores nye græsplæne ville være, har du nogen idé til hvordan man kommer det til livs?

Med venlig hilsen(og på forhånd tak)

Casper

................................................................................................

Hej Casper!

Tak for dit spændende spørgsmål men for jer meget irriterende problem vedr. søgræs i den nyanlagte græsplæne.

Søgræs er ligesom græsser i almindelighed enkim bladede planter; - derfor kan vi på forhånd udelukke bekæmpelse af jeres problem ad kemisk vej. Det kemiske middel Toxan til bekæmpelse af ukrudt i græsplænen er således konstrueret at det dræber alle de tokim bladede planter f.eks Mælkebøtter, Bellis, Hønsegræs, Tidsler m. fl. - Men Søgræs vil ikke kunne bekæmpes på denne måde.

Den eneste løsning jeg umiddelbart kan se er at da Søgræs vokser i søer og vandløb under vandspejlet, vil det blive hæmmet i sommerens løb grundet solens udtørrende tendens samtidigt med klipning af græsplænen.

Men da Søgræs samtidigt har dybdegående rødder vil I desværre nok have jeres problem i forholdsvis lang tid... op til flere år; - med mindre I kan stikke planterne op med f.eks et tidselsjern.

Håber mit svar til jer er fyldestgørende nok; - men vil vende tilbage når og hvis der er nyt om sagen...

Med venlig hilsen Hans-Erik Hansen

Årsag til misvækst på Guldregn.

Hej Hans-Erik!  Hvad tror du der er galt med vores guldregn ? Den er ved at være afblomstret og nogle af topskuddene, er opsvulmede og døde/døende. Kan det være noget kræft ? Eller kalkmangel ? 

Venlig hilsen Peter Rosenkrantz Theil.

......................................................................

Hej Peter! Tak for dit spørgsmål om årsagen til den misvækst (topdødhed) som du oplever på din guldregn.

Når jeg ser på dit billede, vil jeg mene at din guldregn på latin hedder Laburnum watereri "Vossii".. og dermed en podet guldregn. 

Den ægte guldregn er podet på roden af Laburnum anagyroides. Et svagt rodsystem kan være en årsag til at din guldregn hver forsommer har en kraftig skududvikling for senere på året så at sygne hen... dette vil især vise sig i kortere eller længere tørkeperioder. Du har fortalt mig at du bor i et sommerhusområde på sydsjælland. I sommerhusområder ser man ofte et muldlag på max. 50 cm. hvorunder der er rent sand eller endnu værre blåler.

Prøv at grave et hul et sted på din grund og undersøg muldlagets tykkelse og fyld herefter hullet med vand, for at undersøge grundens dræningsforhold.

Et tyndt muldlag kan være årsagen til misvæksten, som bevirker at træets emne til at udvikle et stort forgrenet rodsystem, svækkes - og da guldregnen hører til plantegruppen med kvælstofbakterier (små knolde på rødderne) vil et lille rodsystem reducere træets evne til at producere kvælstof; - og da der i sommerhusområder er mange nåletræer vil der være en stor mængde organisk materiale som kan bevirke "omvendt osmose" (Se beskrivelse heraf andetsteds på hjemmesiden.)

Den omvendte osmose kan være årsagen til at din guldregn, Peter - giver de topdøde partier på træet.

Håber du kan bruge mit svar... men du må meget gerne vende tilbage, hvis du har flere spørgsmål... 

Vh. Hans-Erik Hansen.

 

Sørgemyg (Sciaridae)

Spørgsmål fra Anders vedr. problemer med angreb af Sørgemyg...

......................................................................

Hej Anders!

Tak for dit spørgsmål om Sørgemyggen!

Sørgemyggen er et meget almindeligt insekt, som findes overalt i verden.

Den trives især i fugtig jord fyldt med planterester og svampe; - f.eks i potteplanter, i drivhuse samt i  plantekasser fyldt med enårige sommerblomster, hvor dens skade på planterne især optræder, når den findes i større mængder.

Det er ikke selve myggen, der volder problemer, men dens larver - som lever i jorden i 3-4 uger fra ægstadiet til pubbestadiet, hvorefter den udklækkes til en voksen myg.

Larverne lever i potteplanternes øverste jordlag, hvor de primært lever af planterester og svampetråde, men hvis de forekommer i større omfang, vil de også gnave af planternes rødder og derved forringe deres optagelse af vand og næringsstoffer.

Da de stortrives i fugtig jord, vil det forringe deres levemuligheder at lade planterne tørre ud med 2 til 3 ugers intervaller samt at sørge for, at der er godt dræn i de beholdere (potter / plantekasser ) de vokser i. Drænet kan skabes med et lag lecanødder i bunden af potten / plantekassen.

Derudover vil det svække sørgemyggens mulighed for æglægning ved jævnligt at fjerne alle døde blade fra planten.

I drivhuse kan myggelarverne bekæmpes biologisk, via jordlevende rovmider samt af mikroskopiske rundorme (nematoder), som kan bruges hver for sig eller i kombination.

Håber denne beskrivelse kan hjælpe dig Anders i din kamp mod Sørgemyggen.

Vh. Hans-Erik Hansen.