Beskæringens 6 grundregler.

Beskæring af havens træer og buske har i mange år været et meget forsømt område. Først indenfor de sidste 20 år er der lavet mere focus på beskæringen og den rigtige udførelse; - alligevel ser vi mange forkerte beskæringer i offentlige haveanlæg og parker, som er med til at ødelægge gartnerfagets renomme`.

Her følger beskæringens 6 grundregler:

  1. Alle fysisk beskadigede og sygdomsramte grene skal skæres tilbage til en udadvendt og frisk knop - eller helt tilbage til basis.
  2. Alle krydsende grene skal undgås. Den dårligst placerede skæres tilbage til basis.
  3. Alle grene, der vokser ind mod træets/buskens midte, skal reduceres til få øjne fra basis.
  4. Parallelle grene skal reduceres. Den dårligste placerede skal skæres tilbage til basis.
  5. Skarpe grenvinkler skal undgås. (Se billeder af indadvendte og udadvendte grensammenvoksninger) Grene med skarpe grenvinkler skæres tilbage til en udadvendt knop eller sidegren tæt på den skarpe vinkel.
  6. Alle rodskud, vildskud og vanris fra træet/busken skal fjernes. Rodskud fra f.eks roser fjernes ved at flå skuddet af helt ved basis. Undgå at klippe det af, da der herved dannes endnu flere rodskud.

Hvordan beskærer man?

  1. Man skal sørge for at skære alle fysisk beskadigede grene af - for at forhindre svampesporer i at angribe træet. En knækket gren har en meget større overflade end en korrekt beskåret gren. Af svampe, som især angriber svækkede træer kan nævnes Chinobera svampen. Angrebet ses ved at gule til orange små svampesporer sidder på den beskadigede gren. Alle angrebne dele af træet eller busken skal skæres tilbage til sundt ved.
  2. Man skal undgå krydsende grene for at forhindre de gnidskader, der vil opstå i blæsevejr med dertil risiko for svampeangreb. Skær den dårligst placerede tilbage - enten til basis eller til en knop, der vokser væk fra plantens midte.
  3. Grene, der vokser ind mod træets/buskens midte, skal fjernes for at åbne op for solens stråler, som via fotosyntesen danner nyvækst og forynger træet/busken.
  4. Parallelle grene med en afstand indbyrdes på højst 20 cm. skal undgås i i træets opbygnings fase, da de skygger for hinanden. Dette er især vigtigt for frugttræer, hvor de vil kunne forhindre, blomster og frugter i at udvikle sig.
  5. Grene med skarpe grenvinkler skal undgås; - da disse grenes styrke i blæsevejr er meget svage, med stor risiko for at grenen flækker. Grenvinklerne undgås ved, at man ved beskæringen skærer/klipper lige over en udadvendt knop/sidegren, som derved vil vokse væk fra træets midte. Faren ved de skarpe grenvinkler optræder især, hvor træet har udviklet 2 konkurrerende topskud. Her vil der ofte i den skarpe grenvinkel blive dannet stillestående vand, som i tidens løb vil danne rådangreb med dertil svækkelse af træet til følge.
  6. En del træer / buske tåler ikke hård beskæring eller beskæring overhovedet. Det er træer / buske som : Gråpoppel, Fandens spadserestok, Hjortetaktræ, flere forskellige vildroser m. fl. Hvis disse vækster beskæres nævneværdigt, vil deres rødders sovende øjne blive aktiveret og begynde at danne rodskud alle vegne. Vildskud dannes f. eks på podede roser, der er plantet for højt i jorden. Disse vildskud må ikke klippes af, men skal flås af, så der medfølger en hæl; - da planten ellers vil danne flere vildskud. Vildskud kan dannes på alle podede træer og buske; - både løvfældende og stedsegrønne. Hvis disse vildskud ikke fjernes hurtigt efter deres tilsynekomst, vil de overtage væksten fra selve planten og sætte dens vækst i bero. Vanris dannes på for hårdt / forkert  beskårede træer og skal fjernes hvert år.  

Hvornår beskærer man ?

Beskæring om sommeren, eller mere præcist, fra maj til august, er det bedste tidspunkt at beskære på, da plantemediet er i vækst og hurtigere kan indkapsle de sårflader man skaber; - men p.g.a. mange andre arbejdsopgaver om sommeren foretages de fleste beskæringsopgaver om vinteren. Der er dog visse trægrupper og arter man ikke må beskære i vintersæsonen og andre træer som skal beskæres fra bladfald til nytår - p.g.a. tidlig saftstigning eller risiko for virusangreb. For at anskueliggøre dette, vil jeg dele planterne op i specifikke grupper: 

  1. Løvfældende træer / buske med tidlig saftstigning.
  2. Løvfældende træer i almindelighed.
  3. Sirbuske, der blomstrer på 1års grene.
  4. Sirbuske, der blomstrer på 2års grene.
  5. Stedsegrønne træer / buske.
  6. Ikke vinterhårdføre træer / buske.
  7. Frugttræer og frugtbuske.
  8. Slyngplanter.
  9. Roser.
  10. Stauder.

Af de løvfældende træer / buske med tidlig saftstigning er det især Birk, Løn, Valnød, Kastanie, hjortetaktræ og vindruen, jeg vil nævne. Disse skal beskæres i perioden fra løvfald, og frem til nytår. Hvis man ikke når det i denne periode, må man vente til efter løvspring - fra maj til august.

Løvfældende træer - Af disse kan nævnes Tjørn (Crataegus), Vildæble (Malus), Pil (Salix), Lærk (Larix), Bøg (Fagus), El (Alnus) m. fl. Beskæringen af disse træer kan foregå i perioden november til marts. Kirsebær (Prunus) skal derimod beskæres fra løvfald til nytår eller fra maj til august.

Sirbuske, blomstrende på 1års grene - Her kan nævnes Potentilla, Skærmspirea, Perikon, Snebær, Vilde roser. Beskæring af disse bør foretages hvert andet eller tredje år ved en total nedskæring af alle grene. De fremvoksende nye grene blomstrer samme år i juni - september måned.

Sirbuske, blomstrende på 2års grene - Jasmin (Philadelphus), klokkebusk (Weigela), Syren (Syringa), Vårguld (Forsythia), Blodribs (Ribes), Dronningebusk (Kolkwitzia), Kejserbusk (Viburnum), Rhododendron (Rhododendron.. m. fl. Disse buske bør tyndes ud hvert år, ved at man skærer 1/3 af de ældste grene tilbage til ca. 10 cm. over jorden, pænt fordelt i hele busken - således at den ikke mister sin pæne facon; - men kun 1/3 af grenene. Så far man en busk, der årligt bliver forynget og samtidigt have blomstrende grene på de tiloversblevne 2årige grene.

De stedsegrønne træer / buske beskæres fra maj til august; - da en for tidlig beskæring vil risikere en svidning af de mere beskyttede grenafsnit (inde midt i planten) ved en eventuel sen frostperiode - og en beskæøring efter august vil skabe nyvækst, som ikke vil kunne nå at modne af inden den første frost sætter ind. Beskæringen af de stedsegrønne vil jeg dele op i 2 kategorier :

  1. Stedsegrønne, som kan bruges som hækplanter.
  2. Stedsegrønne, som ikke kan bruges som hækplanter.

I den første kategori kan nævnes planter som : Taks, Buksbom, Thuja, Laurbær, Cotoneaster, Stedsegrøn Benved, Liguster, Mahonia m. fl. Alle disse kan tåle en hård beskæring.

I kategori 2 kan nævnes planter som : Cypres, Gyvel, Enebær, Hvid- og rødgran m. fl. Ved beskæring af disse skal man altid beskære over en grøn gren. D.v.s. at disse planter ikke bryder nye grene fra helt bare grenpartier. 

Af de ikke hårdføre planter kan nævnes Sommerfugle busken (Buddleia), Blåskæg (Caryopteris), Ægte roser, Parykbusk (Cotinus), Hortensia, Rosenmandel (Prunus triloba) m. fl. Disse planter beskæres først, når den sidste nattefrost er over - sidst i april. Buddleia og Caryopteris hører til familien af halvbuske; - d. v. s. at de skal skæres tilbage hvert år til ca. 1/2 meter.

Frugttræer af stenfrugts familien (kirsebær, moreller, blommer og mirabeller). Selve beskæringen foregår efter de 6 grundprincipper, men tidspunktet for beskæringen skal være fra frugtplukningen i august/september til december - da frugttræer af stenfrugtfamilien hører til "bløderne" og en for sen beskæring hen imod frostperioden vil få træerne til at danne gummiflåd og shancen eller risikoen for virusangreb er meget stor.

Frugttræer (æbler og pærer) bærer frugt på sidste års vækst. Men i modsætning til sirbuskene, skal grenene ikke skæres tilbage til basis. Beskæringen foregår også her efter de 6 grundprincipper. Herefter skal man sørge for, at de tilbageblevne grene får en så stor stor vinkel fra hovedgrenene som muligt; - helst omkring 90 grader. Frugtsætningen vil hovedsageligt dannes på de vandretliggende grene; - på grene med lodret vækst vil der dannes bladknopper. De sidegrene, der skal reduceres, skæres tilbage til 2 til 3 knopper - ligesom med vinplanten. Alle tilbageblevne årsskud skæres tilbage med ca. 1/3 af årstilvæksten til en nedadvendt knop. (dette bevirker at træet for en åben vækst til gavn for frugterne.) Afstanden mellem hovedgrenene skal være ca. 30 cm.

Frugtbuske. Solbær bærer frugt på 1-2 og 3års grene og her vil vil en reducering af 1/3 af de ældste grene være ideelt. Ribs derimod bærer frugt på 2 til 3års grene og ved dem skal beskæringen være mere moderat men stadig med hovedvægten på de ældste grene. Både for solbær og ribs gælder det at de mørkeste grene er de ældste. Beskæringen foregår fra frugtplukningens slutning til december, da de hører med til den gruppe, der har en tidlig saftstigning. Hindbær bærer frugt på 2 års grene og her skal alle de affrugtede grene skæres helt tilbage til jorden hvert år.

Roser - Storblomstrende og buketroser. Disse roser skal hvert år sidst i april skæres tilbage til 4 - 6 øjne. Hvis man undlader at beskære dem, vil de danne mange men små blomster i den efterfølgende sommer. Udover en smuk blomstring er der også den fordel ved beskæringen at man reducerer de overvintrende skadedyr og svampeangreb. Det er vigtigt, at man ved beskæringen lægger snittet over en udadvendt knop som giver rosen en åben vækst og formindsker svampeangreb. Alle afklippede grene må ikke smides i kompostbeholderen men skal brændes, da de indeholder en stor mængde overvintrende skadedyr samt svampesporer.

Buskroser eller parkroser som de også kaldes, beskæres på samme måde som sirbuske, blomstrende på 2 til 3års grene.

Bunddækkende roser. Her kan nævnes Mors dag rosen, The Fairy, Pink Fairy m. f. Disse roser bør kun beskæres hvert 3. til 4. år, da deres primære funktion er at være et blomstrende tæppe og samtidigt kan forhindre ukrudtet i at brede sig.

Stauder - Mange af vores stauder, især de forårsblomstrende, kan vi give en ekstra blomstring senere på sommeren, ved at skære toppen tilbage efter den første blomstring. Ellers klippes stauderne først tilbage om foråret, da toppen giver stauden en beskyttende funktion om vinteren, samt kan være meget smuk at se på om vinteren med rim.

Løg og knoldplanter. Efter deres blomstring er afsluttet om foråret, skæres deres toppe først væk, når hele toppen er nedvisnet. Fjernes toppen tidligere, vil det forringe næste års blomstring.