Forsøgsstationer og planteavls forskere har i generationer gjort et kæmpe arbejde indenfor planteforædling. 

Af planteforskere i udlandet er Carl Linnaeus (Carl von Linne`) fra Småland i Sydsverige nok en af de mest kendte. Han blev født i 1707 og blev 70 år gammel. Ved Carl von Linne`s forskning i planter opdagede han, at blomsterne, som er planternes forplantningsorganer, egnede sig som grundlag for en klassifikation af planterne.

I Danmark har der i flere århundreder været stor interesse indenfor forskning og planteforædling. Forskningen foregår bl.a. på forsøgsstationer; - som er en institution, hvor der på videnskabeligt grundlag udføres forsøg med det formål at finde frem til en bedre og mere stabil pro­duktion. Ved plante forsøgene sam­menlignes udbytte, vækst, sundhed m.m. for sorter af forskellige frugttræ­er og -buske, køkkenurter, prydtræer og -buske, stauder og enårige planter, og der udføres forsøg med gødskning af kulturplanter.

I 1863 startedes de første danske havebrugsforsøg hvor man gjorde forsøg indenfor frugtsorter. Senere - i 1915 - blev havebrugsforsøgsstation Blangstedgård ved Odense oprettet, og efterfølgende skød flere statsdrevede forsøgsstationer op forskellige steder i Danmark.

Følgende forsøgsstationer og arboreter har været med til at forske i og forædle et utal af planteslægter som bl.a. findes i planteskolerne i dag :

  • I 1915 blev den statsdrevede forsøgsstation - "Blangstedgård" ved Odense oprettet; -og her startede man forskningen indenfor blomsterløg og grøntsager. Efterfølgende knyttedes væksthusplanter og stauder til forsøgene samtidigt med frugttræssorterne.  
  • Et par år tidligere blev "Statens Plantepatologiske Forsøg i Lyngby" oprettet med det formål at forske i  plante­sygdomme og skadedyr og afprøve plantebeskyttelses midler.
  •  1916 blev Statens Forsøgsstation i Hornum i Vendsyssel grundlagt og lige siden er der foregået højt kvalificeret forskning og forsøg med frugtbuske, planteskoledrift og pryd­planter og desuden hovedstation for fremavl af havebrugsplanter. I 1988 besluttede Statens Planteavlsforsøg under Landbrugsministeriet at forsøgsstationen Hornum skulle flyttes til Årslev på fyn.

Et arboret (afledt af arboretum = "sted med træer") er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter. 

  • Forstbotanisk have i CharlottenlundI 1622 blev det der nu kendes som Charlottenlund Skov, inddraget af Christian IV og udlagt som dyrehave. I 1663 overdrog Frederik III området til kammertjener Jacob Petersen, der samtidig fik ret til at drive beværtning og udskænkning, på området. Ca. 1672 overtog Ulrik Frederik Gyldenløve, et af kongens uægte børn, området, og det blev siden kaldt Gyldenlund. 1682 blev Gyldenlund lagt tilbage under kronen. Christian VI forærede i 1730 Gyldenlund til sin søster prinsesse Charlotte Amalie, der byggede det første Charlottenlund Slot. Stedets navn gav med tiden navn til området, Charlottenlund. Charlottenlund Slot har været residens for kongefamilien, og som kuriosum kan nævnes at Christian X blev født på slottet. I 1799 blev der oprettet et lille arboret i Charlottenlund til støtte for undervisningen i forstbotanik ved Københavns Universitet. Og i 1832 blev det besluttet at flytte skovbrugsundervisningen, der hidtil var foregået i Kiel til København. Forstbotanisk Have i Charlottenlund blev så oprettet i 1838-39 som studiesamling for denne undervisning; men den er faktisk en hel del ældre, idet kongen allerede i 1700-tallet havde anlagt en lignende, men meget mindre, samling af planter i den nordvestlige del af det vi i dag kalder Charlottenlund Skov. Nogle få af disse planter findes endnu, og er næsten 300 år gamle.
  • Arboretet i Hørsholm er en samling af træer og buske, der blev etableret i 1936 som en udvidelse af Forstbotanisk Have i Charlottenlund med det formål at understøtte undervisningen i skovbrugs- og havebrugsbotanik. Arboretet bruges stadig i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse på Københavns Universitet. Den unikke samling af træer og buske benyttes også til forskellige nationale og internationale forskningsprojekter. Samlingen er med sine ca. 2000 arter den største samling af træer og buske i Danmark, og besøges hvert år af et stort antal gæster med interessere for træer og buske. 
  • Vådbunds arboretet i Silkeborg. Arboretet er oprettet i 1991 i et samarbejde mellem Ferskvandscentret, Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen. Den op til 200 år gamle skov, der var på området, er udnyttet så 26 træarter indgår i arboretet. Der er indtil nu udplantet mere end 400 plantepartier med sammenlagt over 4500 planter. 
    90% af arboretets planter kommer fra frø, som er indsamlet i de aktuelle verdensdele. Ca. 50 arboreter jorden rundt har hjulpet til med at fremskaffe frø. Man har så vidt mulig undgået at indkøbe fra planteskoler for ikke at få for ”pæne” planter. Arboretet skal vise naturens mangfoldighed.
  • Segen arboret i Almindingen på BornholmSegen Arboret er en forstbotanisk have, udtænkt af daværende Statsskovfoged A F Valdemar Seier. Han var Skovfoged i Segen Skovpart fra 1913 til 1947. A F V Seiers interesser med arboretet gik i retning af, at han gerne ville have en samling træer, der voksede på den 55. nordlige breddegrad kloden rundt. Seier indgik hurtigt i et samarbejde med Statens forstlige Forsøgsvæsen, hvis leder Carl Syrach-Larsen stod i spidsen for nogle krydsningsforsøg med Japansk Lærk og Europæisk Lærk for at frembringe en hybrid, der forenede en hurtig vækst med en god stammeform og immunitet overfor lærkekræftsvampe.