Krydderurten er en meget gammel og på den tid værdifuld plante. Den første kendte krydderurte bog går helt tilbage til 3000 år f. kr. f. ; - også i egyptiske papyrushåndskrifter fra omkring 2800 f. kr. f. er krydderurten nævnt. Senere er det krydderurten der dannede basis for handel med Østen. I dag findes krydderurten i et hvert dansk hjem - enten som planter i urtehaven eller også stående i en potte i køkkenvinduet.

Udendørs i haven bliver krydderurten brugt i mange forskellige relationer; - selvfølgelig som plante i urtehaven, men også som prydplante i staudebedet eller i rosenhaven...

Flere af krydderurterne f.eks mynte kan sprede sig ret meget med overjordiske udløbere. Derfor vil dyrkning af urterne i urtepotter være meget fordelagtigt.. også grundet man kan tage de frostsølsomme planter ind i drivhuset eller vinterhaven om efteråret.

På denne side vil jeg beskrive en række af de mest kendte og brugte krydderurter - men også komme ind på flere mindre kendte...

  • Basilikum (Ocimum basilicum)

    Basilikum er en uundværlig enårig krydderurt. Den tåler ikke lave temperaturer hvorfor drivhuset eller udestuen er dens foretrukne vokseplads. Den anvendes til fisk, fjerkræ, kødretter og ikke mindst i sommerens salatskål og dressinger.

  • Citronmelisse (Melissa officinalis)

    Citronmelisse er en kraftig flerårig busket plante med let behårede blade med tydelig citronsmag. Den tåler ikke udtørring men skal vandes jævnligt. Den anvendes til al mad der må smage lidt af citron .. bl.a. til grønne salater, fisk, kød, kryddersmør og saucer. Derudover er den også anvendelig i sommerdrikken.

  • Dild (Anethum graveolens)

    Dild er enårig. Den trives på al slags god havejord.. dog tåler den ingen udtørring. Alle dele på nær stænglen på dildplanten kan bruges. Mest bruges dens findelte blade.. til bl.a. smørrebrød, nye kartofler, fiskeanretninger, lam, i kryddersmør og i kryddereddike. Dens blomsterstand - skærmen - bruges til eddikesyltning.

  • Estragon (Artemisia dracunculus)

    Der findes 2 arter af estragon Russisk estragon og Fransk estragon; - men det er kun Fransk estragon der bruges som krydderplante. Det er en flerårig plante og ved at dyrke den i en urtepotte eller krukke, kan den flyttes ind i drivhuset om efteråret, hvor den vil kunne tåle en del tør kuldepåvirkning uden at tage skade. Den anvendes som grønt drys i salater, fiske- og kødretter. Derudover anvendes den også til bearnaisesauce.

  • Fennikel (Foeniculum vulgare)

    Fennikel er en lidt overset grøntsag. Dens blade kan af udseende godt forveksles med dild men har en lidt lakridsagtig smag; - hvorfor den egner sig rigtig godt i salatskålen. Fennikel er rig på vitaminer og mineraler - især A- og C vitamin samt jern og zink. En klassiker indenfor madkunsten er Fennikelsuppe med lidt hvidvin...

  • Kruspersille (Petroselinum crispum)

    Persillen bliver betegnet som Danmarks national krydderi. Der findes 2 slags... Den bredbladet persille som er god i salater og marinader... og kruspersillen, som er bedst til de varme retter. Kruspersille kan bruges som aroma og smagsforstærker i næsten alt: til grøntsager og sovse, i supper, gryde- og fiskeretter. Begge slags persille er meget næringsrige. De indeholder bl.a. betacaroten, C-vitamin, kalcium, magnesium, jern og antioxidanter.

  • Kørvel (Anthriscus cerefolium)

    En gammeldags krydderurt, der nu mest bliver brugt som grønt drys. Det er synd, for hjemmedyrket kørvel har en herlig, kraftig smag, der passer fantastisk til sommerens omeletter og salatdressinger. Man kan også bruge den i krydder-smør. Man kan lave bearnaisesmør ved at hakke kørvel fint sammen med purløg og fransk estragon og smage til med en anelse eddike.

  • Mynte (Mentha)

    Mynte er en artsrig slægt, som er udbredt med ca. 20 arter over hele den nordlige halvkugle. Selv om vi kender smagen af mynte, er den ikke særlig meget brugt som krydderurt i det danske køkken. Vi drikker den som urtete og laver myntegelé, der bruges som tilbehør til lammestegen. Men prøv også at komme friske mynteblade i dagens salat eller krydre en hakkebøf med mynte.

  • Vinterportulak (Montia perfoliata)

    Portulak er som skabt til det kølige nordiske klima og et kærkomment sprødt indslag i vinterens salatskål.
    Portulak har rødlige stængler og kødfulde grønne eller grøngule blade alt efter sort. Smagen er let syrlig. Salaturten skal spises rå eller blot vendes i varme retter til sidst, da opvarmning ødelægger både smag og struktur. Brug portulak som en grøn vintersalat, vend i en kartoffelsalat med radiser eller prøv at marinere svampe som du vender med portulak og serverer på et stykke ristet brød. Du kan også tilsætte portulak til supper lige inden servering.

  • Purløg

  • Rosmarin

  • Timian