Spændende nordiske parkanlæg.

Selv om Danmark er et lille land, findes der et utal af flotte haveanlæg både privatejede og på vores mange skønne slotte og herregårde; - og bevæger vi os over på den anden side af sundet, er der også her rigtig mange, der fortjener et besøg...

Følgende haver og parker vil blive omtalt både i ord og billeder...:

  • Gavnø slotspark ved Næstved.
  • Gisselfeld ved Haslev.
  • Sofiero rhododendron park ved Helsingborg.
  • Birkegårdens haver
  • Zen-garden

Gavnø slotspark

Gavnø Slotspark kaldes Danmarks smukkeste have og smukkest er den måske i maj måned, når ½ mio. tulipaner, narcisser, hyacinter, krokus og andre løgplanter blomstrer. Blomsterarrangementerne er lagt med skyldig hensyntagen til perspektiverne gennem parken. Se også den henrivende rødkalkede bindingsværksbygning, der tidligere har været dukkehus om sommeren for børnene på slottet.

Drivhus med tropiske sommerfugle

Areal med bjerggeder for børnene

Selv Loch Ness er at finde her.

Gisselfeld Kloster.

Renæssanceborgen Gisselfeld kan føres helt tilbage til 1370. Den 80 tdr. land store park, som er anlagt i engelsk stil, blev etableret i det forrige århundrede af den engelske havearkitekt Milner, der med sin havekunst og fremsynethed har gjort, at man i dag kan nyde synet af den smukke park med forskellige blomsteranlæg, sjældne træer og buske.

Parkens væksthus "Paradehuset" rummer spændende tropiske planter. sommeren igennem kan der opleves forskellige skiftende kunstudstillinger, både i "Paradehuset" og i Peder Oxe's gamle ridehus.

Derudover bliver der også afholdt biludstillinger i parkens smukke omgivelser og billederne herefter er fra en sådan udstilling.

Sofiero rhododendronpark i Sydsverige.

Sofieros historie

 I 1864, da kronprins Oscar og hans kone Sophie af Nassau besøgte Helsingborg forelskede det unge par sig i den smukke udsigt med skovklædte kløfter og den korte afstand til Danmark og købte gården Skabelycke, lige nord for Helsingborg, hvor han efterfølgende byggede sit sommerpalads - Sophie-Rose.

I sommeren 1866 kunne det unge par være flyttet ind i deres sommerpalads, som havde et andet udseende end i dag. Slottet havde bl.a. kun én etage. Men da Oscar 10 år senere var konge, gennemgik slottet herefter en omfattende renovering og fik det udseende, det har i dag.

Oscar og Sophia kom til at tilbringe mange smukke somre på Sofiero. I 1905 skænker de imidlertid i bryllupsgave deres elskede Sofiero, til hans barnebarn Gustaf Adolf, da han gifter sig med sin Margaret fra England. 

Kronprins Gustav Adolf og Margaret var begge meget haveinteresserede og i de efterfølgende 15 år skaber de i fællesskab en smuk have bestående af store rhododendron beplantninger, stensætninger samt et stort drivhus.

Margaret dør i 1920 som 38årig af en ondartet øreinfektion, som udviklede sig til blodforgiftning og efterlader sin mand med fem børn. Gustav Adolf gifter sig herefter igen i 1923 med Lady Louise Mountbatten fra England, som bliver Sveriges dronning og de tilbringer herefter mange somre på deres sommerresidens – Sofiero; - indtil han dør i 1973.

Den 29. oktober 1950 blev Gustav Adolf konge af Sverige. Hans udviklede efterhånden en stor interesse for slægten Rhododendron og i årene 1950 til 1973 plantede han mere end 5.000 kimplanter af over 400 forskellige typer rhododendron i kløfterne nord og syd for slottet.

I april 2016 fejrer Sofiero 150 års jubilæum, og i den anledning bliver der udgivet en erindringsmønt….