Ideen med min hjemmeside har hele tiden været at give inspiration til nybagte så vel som etablerede haveejere. Som haveejer, opdager man hurtigt at ikke alting i haven trives så let, som man gerne vil have det til.

Med denne underside vil jeg give inspiration og små tips, som passer til havens årstider.

Efterårspleje af græsplænen.

Når alle bladene er faldet af havens løvfældende træer, skal bladene rives sammen; - eller hvis man har en plæneklipper med løvsamler, suges op fra plænen. Dette for at undgå at de rådnende blade vil danne skimmelsvamp i plænen. Så snart jordtemperaturen kommer under 6 grader celsius standser græsset med at gro - men mosserne i plænen fortsætter deres vækst helt ned til en jordtemperatur på få grader. For at svække mosset tilføres plænen nu kalk. (billedet)

Vedligeholdelse af rhododendron bedet.

Planten er en Yakusimanum hybrid

Her i november måned er det vigtigt at tilføre rhododendron bedet et nyt lag grov spaghnum. Da planterne har et fint forgrenet overfladisk rodsystem henter rhododendronnen næringsstofferne i bedets øverste vækstlag. Derfor skal bedet hvert år i efterårsmånederne tilføres et nyt lag frisk spaghnum. Samtidigt er det meget vigtigt at bedet bliver vandet godt igennem, da knopperne, som bliver udviklet her om efteråret, i tilfælde af for tørt spaghnum, ellers vil falde af.

Et godt supplement til rhododendronbedet er nedfaldne paradisæbler. Så hvis du har et af disse træer i haven med en masse æbler, vil de give god næring til dine rhododendron planter...

Beskæring af vindrue.

Beskæring af vindrue...

Når årets vindruehøst er plukket af planten i drivhuset og bladene er faldet af, er det tid til at beskære vindrueplanten. 

Vi tænker at det er en etableret vindrue med en opret hovedstamme og sidegrenene fordelt retvinklet ud til siderne med en afstand på ca. 30 cm. imellem rankerne.

I så fald foregår beskæringen således:

  • Først klippes alle små sideskud af selve hovedranken.
  • Dernæst klippes alle de bærende ranker på sidegrenene tilbage til 2 til 3 knopper.
  • Herefter udtyndes mængden af knopperne således, at de får en indbyrdes afstand på ca. 15 cm. og at ca. hver anden knopdannelse vender væk fra ranken.
  • Til sidst reduceres årstilvæksten på siderankerne med 30 %.

 

Kompostbeholder

En af haveejerens store glæder er at danne sin egen kompost ved hjælp af alt organisk affald fra haven og køkkenaffald... såsom :

  • Alle grønsagsrester
  • Kaffegrums
  • Græsafklip
  • Hækafklip
  • Findelte grene
  • Staudetoppe
  • Sommerblomster
  • Nedfalds blade
  • Halm o.s.v.

Af affald som ikke må komme i kompostbeholderen er :

  • Forarbejdet affald fra køkkenet ( Kogt og stegt madrester )
  • Skræller fra citrusfrugter.
  • Æggeskaller i større mængder.
  • Afklip fra haven med syge plantedele (svampesygdomme i roser, m.m.)
  • Plantedele med ukrudtsfrø.

For at sikre sig at ukrudtsfrø i beholderen bliver dræbt, skal temperaturen inde i komposten op over 72 grader. Dette kan man måle med et jordtermometer.

En kompostbeholder, som den på billedet, er rigtig god, da den er i 2 sektioner. Komposten har nemlig godt af med flere måneders mellemrum at blive stukket om... d.v.s. at komposten skal vendes - og her er den 2delte kompostbeholder rigtig god. 

For at sætte rigtig fut i omsætningen af haveaffaldet er det en god ide at tilføre kompostbeholderen røde kompostorme. Disse kan anskaffes på kommunens genbrugsplads eller i et havecenter. Efter ca 1 år har man på denne måde dannet sin egen kompost, som kan bruges i hele haven til jordforbedring.

 

Middel mod dræbersnegle.

Dræbersnegle (Sibirisk skovsnegl) i salatbedet.

Foråret er lige om hjørnet ... og det er dræbersneglene (Sibirisk skovsnegl) også.

Mange vælger at komme sneglene til livs med sneglegift (Ferramol) Dette middel er lige blevet godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle. Det virker på denne måde :

Midlet fås i blåfarvede sneglekorn, der strøs ud på jorden på de angrebne arealer.  Sneglene tiltrækkes af sneglekornene og efter indtagelse af kornene, ophører sneglene med yderligere fødeindtagelse og trækker sig tilbage til deres skjulesteder. Her dør sneglene, hvorefter de nedbrydes og uden problemer optages i økosystemet. Ferramol består af jernfosfat samt et lokkestof (hvedemel), der efter udbringning på jorden nedbrydes til de naturligt forekommende plantenæringsstoffer jern og fosfat. 

Pindsvin, fugle og andre dyr tager ikke skade af at æde ferramol eller døde snegle.

Men vil man ikke bruge dette middel, er her et andet og for andre et mere humant middel:

Knuste pistacieskaller, æggeskaller eller muslingeskaller strøet ud hvor dræbersneglene findes. Sneglene bryder sig ikke om at færdes på disse ujævne skaller, hvorfor de søger andre steder hen...