Plantens opbygning.

For at forstå plantens behov for gødning er det vigtigt at have kendskab til en masse andre faktorer, som har stor betydning for planten.

Af disse kan bl.a. nævnes:

  • Lysintensiteten
  • Jordbundforholdene
  • Temperaturen

Derudover er forståelsen af plantens opbygning og funktion også af stor vigtighed...og dette emne uddybes her:

Bladenes fotosyntese er forudsætningen for alt liv her på jorden. En smart proces i bladene (fotosyntesen) gør at alle levende væsner kan indånde ilt og dernæst ånde kuldioxid ud som planterne herefter indånder igen... En livscyklus, der ikke må nedbrydes.

En nærmere forklaring følger : De fleste planter lever af sollys, vand og kuldioxid. I plantens blade sker en proces, der omdanner sollys og varme, kombineret med vand og kuldioxid til Ilt og sukkerstoffer. På bladenes underside findes nogle bladåbninger (spalteåbninger) hvorigennem bladene optager kuldioxid  fra luften og afgiver ilt.

Friske planter består af ca. 80 % vand, 18 til 20 % organisk stof og 1 til 3 % mineralsalte. I bladene findes et stof, der kaldes klorofyl, hvori der er en masse grønkorn og det er i disse grønkorn selve fotosyntesen foregår. I fotosyntesen omdanner plantens blade - sollyset og vandet den suger op fra jorden + kuldioxid der trænger ind igennem spalteåbningerne på undersiden af bladene - til sukkerstoffer, der ledes rundt i planten via nogle ledningsstrenge, der kaldes sirør og til ilt, der ledes ud i naturen igen via spalteåbningerne.

 

 

 

Rodens funktion

Plantens rod har mange funktioner. Udover at holde planten fast til jorden skal den også optage vand og opløste næringssalte fra jorden.

Som tidligere nævnt så består planten af ca. 80 % vand og 1 til 3 % mineralsalte. Denne væske optages igennem utallige bittesmå rodhår via en proces, der kaldes osmose. I selve osmosen vil vand med et lavt indhold af næringssalte -blande sig med en anden væske med større indhold af næringssalte.

Overført til planten ... så er der i plantens rødder et lavt indhold af næringssalte og jo højere op i planten væsken kommer, - stiger indholdet af næringssalte. På denne måde vil vandet fra jorden, via rodhårene og igennem nogle ledningsstrenge der kaldes vedkar, blive ført helt op i plantens blade til fotosyntesen.

Fotosyntese finder kun sted i dagslys. Da den stiger i takt med at temperaturen stiger, frigøres der en masse energi via fordampning af væsken fra bladene. Helt op til 96 % fordamper ud igennem bladene alt afhængig af luftens fugtighed. I varme perioder med lav luftfugtighed kan det knibe for plantens rødder at optage vandet fra jorden i samme mængde som der fordamper igennem bladene. Derfor ser man her bladene blive slappe og hænger.

Ved fotosyntesen producerer bladene sukker (Glykose) og dette transporteres via sikarene ned i plantens rødder. Rodhårene, som består af levende celler, skaber sin energi via ånding og i åndingsprocessen forbrændes glykosen og der frigives herved vand og kuldioxid. Da rødderne frigiver kuldioxid til jorden henter den samtidig ilt fra jorden. Det er derfor meget vigtigt at jorden omkring rødderne ikke er for sammenpresset eller for våd, da sammenpresset og våd jord indeholder meget lidt ilt. Under disse forhold vil planten kun leve i få år. Rødderne vil rådne og dø.

Rodens arbejde.

Planternes rødder befinder sig i konstant mørke nede i jorden. De kan ikke få energi direkte fra solen, men må skaffe sig energi ved at forbrænde sukkerstoffer til vand og kuldioxid. Det sker ved rodens ånding. Ved åndingen forbruges ilt, og der frigøres kuldioxid.

Forbrug af tørstof.

Når lyset er stærkt, kan produktionen af sukkerstof være meget stor. Så kan det knibe med at få transporteret det nydannede sukker bort i samme tempo. Men planterne kan skaffe plads til mere sukker i bladene ved at omdanne noget af sukkeret til stivelse. Stivelse er ikke opløst i plantesaften. Det betyder, at sukkeropløsningen bliver tyndere, og så kan produktionen fortsætte. Når solen går ned, ophører produktionen af sukker. Så bliver der tid til igen at omdanne stivelse til sukker, som opløses og transporteres til andre dele af planten. Transportsystemet kan således være i gang døgnet rundt.

Temperaturen bestemmer væksthastigheden.

Der er naturligvis forskel på tropeplanter og polarplanter og de temperaturområder, der giver disse planter de bedste vækstbetingelser. Også blandt vore hjemlige, dyrkede planter er der stor forskel på planternes temperaturkrav. Kornet begynder at vokse ved ca. 6 grader C. Agurker og tomater kræver 16 - 18 grader for at trives godt. Når temperaturen stiger, vokser planterne hurtigere. De ånder kraftigere og forbruger mere af det sukkerstof, som er dannet i bladene. Derfor må der også være en øverste grænse for, hvor høj temperatur planter kan tåle. Og grænses passeres, når forbruget af sukkerstoffer overstiger produktionen af sukkerstoffer i bladene. Det betyder, at planter som får meget lys, kan tåle en højere temperatur, og at man i en lysfattig tid kan ødelægge planter med for meget varme. Det er for eksempel ikke usædvanligt at stueplanter kommer til at se lidt trætte ud i vintertiden, når de står i en varm stue. Ude i naturen er der køligt om anatten.Derved spares meget sukkerstof i planten og overskuddet bliver større... det overskud som blandt andet bliver til oplagsnæring i planterne.