Svampe !

For nogle år siden gik jeg en tur i en granplantage. Det havde været et vådt efterår og granplantagen vrimlede med svampe. Her vækkedes min nysgerrighed for disse fantastiske organismer, som jeg her vil prøve at beskrive.

Svampen hører hverken til plante- eller dyreriget; - den har sit helt eget rige... "Svamperiget" 

Svampe er en af de mest artsrige grupper af organismer i verden. Alene i Danmark findes der over 8000 registrerede arter; - og nye arter dukker til stadighed op... på verdensplan finder der langt over 100.000 arter.

Ca. 3000 af disse svampe tilhører gruppen "storsvampe" d.v.s. at deres frugtlegemer er over 10 mm. (Frugtlegemet er den overjordiske del af svampen)

Storsvampen trives i overflod i skove med meget dødt ved. Desværre dyrkes der i mange danske skove en intensiv skovdrift, hvor alle afskårne grenpartier fra træfældningen efterfølgende bliver omdannet til træflis og ført væk fra skovbunden. Herved mindskes muligheden for de artsrige svampe at trives.

Men heldigvis findes der flere steder i Danmark stadig gamle naturskove, hvor alt grenmasse får lov at ligge på skovbunden. En af disse skove ligger på Ulvshale på den nordlige del af Møn. 

 

Svampens funktion.

Svampens primære funktion i naturen er at nedbryde organisk materiale. Sammen med bakterier hører svampen til de største nedbrydere i naturen og er herved af aller største betydning for at stofkredsløbet kan retholdes.

Mange svampe lever i symbiose med andre planter - hvor svampens mycelium (Den underjordiske del) gror ind i plantens rødder og overfører nærings salte til planten, som så til gengæld hjælper svampen ved at levere sukkerstoffer til den. Over 90 % af alle plantearter lever i symbiose med svampe og kan være afhængige af dette for at overleve.

Svampen lever især af sukker f.eks i form af cellulose. Da den ingen grønkorn har og derved heller ikke kan danne fotosyntese, får den sukkerstofferne ved at nedbryde det døde plantevæv, som især består af cellulose. 

 

Svampens opbygning

Svampen består af 2 dele... Frugtlegemet - som er den overjordiske og synlige del, samt Myzeliet - som er den underjodiske del.

Svampes frugtlegemer kommer til syne sidst på sommeren og om efteråret. De behøver fugtigt vejr igennem flere dage, for at kunne udvikles.

På hattens underside findes lameller, rør eller pigge. På stokken er der et svøb /ring og nederst ses knolden.

Svampens rødder - Myceliet - består af lange tynde tråde -"Hyfer", der er lange celletråde typisk omkring en hundrededel millimeter i diameter.[Disse hyfer er forgrenede og danner tilsammen det såkaldte myselium der helt kan gennemvæve det medium (fx jord eller planteved) som det vokser i. Svampen sender enzymer ud i omgivelserne som muliggør at de større organiske forbindelser nedbrydes til mindre dele, således at de bliver tilpas små til at kunne optages gennem cellevæggene. Det er på denne måde svampen optager næring.

 

 

 

Formering.

Svampe har både ukønnet og kønnet formering. Den enkleste ukønnede formering består i, at en mindre del af modersvampen snøres af, falder til bunden, hæfter sig fast og vokser op til et helt individ.

Ved den kønnede formeringstype udvikles sporer i såkaldte sporehuse og frøene, som er meget små, spredes via vinden. 

At sporene er meget små ses i lyset af at en støvbold kan udvikle 17 billioner sporer. (17.000.000.000.000.000.000) 

Svampe inddeling.

  • Svampe, som angriber planter, kan inddeles i 4 grupper ... alt afhængig af om de lever på levende eller dødt materiale.
  1. Tvangssnyltere: Tvangssnyltere kan kun leve på levende planter. Svampen dør sammen med værtsplanten, når den dør. Sporerne overlever dog og kan fortsætte angrebet. Meldug og rustsvampe tilhører tvangssnylterene.
  2. Lejlighedsrådsvampe: Lejlighedsrådsvampe behøver normalt levende planter, men kan undertiden klare sig med dødt materiale. Det gælder bl.a. mange bladskimmel svampe. I denne gruppe findes endvidere svampe, der lever på levende planter, men danner frugtlegemer, når de er døde. F.eks skurv, bladpletsvampe og nogle monilla-arter.
  3. Lejlighedssnyltere: Lejlighedssnyltere lever normalt på dødt plantemateriale, men under gunstige forhold, kan de angribe levende plante dele. Det er bl.a. Gråskimmel et godt eksempel på.
  4. Tvangsrådssvampe: Tvangsrådssvampene kan kun leve på dødt organisk materiale. Alligevel kan de godt skade planterne. Branddug er f.eks. en Tvangsrådssvamp. Andre svampe i denne gruppe kan omklamre, kvæle eller skygge planter ihjel.

Eksempler på svampe...

Da der findes over 8000 registrerede svampe i Danmark, er der nok at vælge imellem.

På denne side bliver der vist eksempler på svampe opdelt i følgende grupper :

  1. Spisesvampe, som kun kan forveksles med andre spisesvampe
  2. Spisesvampe, der kan forveksles med andre ikke egnede spisevampe med ingen giftighed.
  3. Spisesvampe, der kan forveksles med svagt giftige svampe.
  4. Spisesvampe, der kan forveksles med meget giftige svampe.
  5. Giftige svampe.
  6. Tvangssnyltere
  7. Lejlighedsrådssvampe.
  8. Lejlighedssnyltere.
  9. Tvangsrådsvampe.

Opdelingen kommer senere...

  • Orangekantarel - Kategori nr. 2.

    Orangekantarel (Også kaldet falsk kantarel) ligner kantarellen meget. Det er en morbundssvamp, der lever på stubbe og andre vedrester. Orangekantarellen er ikke giftig men heller ikke en spisesvamp, da den ikke smager af noget.

  • Almindelig østershat - Kategori nr. 2.

    Den almindelige østershat kan forveksles med Bleg østershat, som er lysere end den almindelige. Frugtlegemerne sidder i grupper. Hattene som måler 8-18 cm. og har en sidestillet stok har form som en tunge eller en nyre... ligesom en østers.

  • Krystal støvbold - Kategori nr. 1.

    Krystal støvbold er en ret almindelig spiselig svamp i Danmark. Den er en ikke-mykorrhizasvamp, der lever af art nedbryde dødt organisk stof i jorden.
    Den er spiselig, så længe den er hvid inden i, men uden særlige smagskvaliteter.

  • Knippe-svovlhat - Kategori nr. 5.

    Knippe-Svovlhat er almindelig i Danmark og er giftig.
    Den vokser i knipper omkring løv- og nåletræer.

    Indtagelse resulterer typisk i opkast og diarre, men viser sig først efter 5 – 10 timer. Andre har oplevet lammelser og synsbesvær.

    Hatten kan blive op til 6 cm bred og er glat. Farven er sulfur gul med en orangebrun farve i midten.
    Lamellerne er først gule, men bliver senere mørkere til en karakteristisk grøn farve, da de sorte sporer farver det gule kød.

    Knippe-Svovlhat kan forveksles med den spiselige Gran-Svovlhat. Man kan skelne den på den meget bitre smag og de de gullige hatfarver. Ligeledes på den meget karakteristiske grønne farve på lamellerne hos voksne eksemplarer.