Spindemider i udendørs krukker.

Hej Hans-Erik. Jeg tror mine planter i i krukker udendørs er angrebet af spindemider. Der er en slags spindelvæv på dem. Kan du anbefale noget til at fjerne dem? Er myrer i krukker også et problem?

........................................................................

Hej Katja!

Tak for dit spørgsmål vedr. angreb på dine krukkeplanter.

Sådan som du beskriver angrebet på dine krukkeplanter, vil jeg give dig ret. Dine planter er højst sandsynligt angrebet af det mikroskopiske dyr … spindemiden.

Spindemiden er et skadedyr, der dræber bladene på planter ved at suge saften ud af bladene. De formerer sig meget hurtigt, og navnet refererer netop til det spind, miden danner for at komme fra blad til blad eller plante til plante.

Den tilhører spindlerne, som er en klasse af leddyr, ligesom edderkoppen. Spindemiden, der er under 1 mm stor, har stikkende / sugende munddele, hvormed de kan perforere de yderste cellelag i planten for derefter at udsuge saften af cellerne. Bladene, hvorpå miderne lever, bliver gule til bronche-farvede eller hvidspættede, udtørede og visne.

Spindemiden, der angriber udendørs planter, kan være svær at komme til livs, da den bæres rundt af vinden. Den angriber især planter med store blade, der lider af vandmangel eller vokser under meget varme forhold, som de i sidste mange dage her i foråret 2018.

Da de overvintrer på sidste års blade, er det vigtigt at fjerne alle plantens svækkede blade, samt tørre blade, der ligger under planten.

Indendørs planter, der er angrebet af spindemider, f.eks slangeagurk, kan hjælpes via rovmider; - men ved udendørs planter, som dine krukkeplanter – Katja – kan sprøjtning med ”olie-emulsion” være et godt middel. Det virker ligesom sæbevand ved at klæbestoffet i vandet ved udsprøjtningen, lægger sig som en hinde udenpå miderne, og dræber dem – da det forhindrer dem i at ånde.

Er angrebet af dine planter meget voldsomt – er den bedste måde desværre at udskifte alle dine angrebne planter… både voksemediet samt planterne.

Håber du kan bruge mit svar.

Vh. Hans-Erik Hansen.

Beskæring af sirbuske blomstrende på 2. grene

Hej Hans-Erik. Hvornår på året skal sirbuske, der blomstrer på 2års grene beskæres? Mvh Mette

............................................................................... 

Hej Mette!

Tak for dit yderst fornuftige spørgsmål om beskæringstidspunktet på sirbuske der blomstrer på 2. års grene.

Grunden til at man skelner mellem 1. års blomstrende og 2. års blomstrende grene på sirbuskene er at hvis man klipper sirbuske – blomstrende på 2. års grene - helt tilbage; - så vil den pågældende sirbusk ikke blomstre det efterfølgende år.

Det nemme svar er at beskæringen skal foregå lige efter afblomstringen af sirbusken… og med beskæring mener jeg en total tilbageskæring af 3. års grenene.

På nogle buske kan det være lidt besværligt at skelne mellem 2. års og 3. års grene, her vil en udtynding af de ældste grene være den bedste løsning.

Her er eksempler og beskæringstidspunkt på sirbuske blomstrende på 2. års grene..:

  • Kirsebærkornel (Cornus mas)                            –   I Marts
  • Blodribs (Ribes sangineum)                               -   I Marts
  • Kejserbusk (Viburnum fragrans)                        -   I Marts
  • Vårguld (Forsythia int. Lynwood Gold)              -   I April
  • Syren (Syringa)                                                -   I Maj
  • Dronningebusk (Kolkwitzia amabilis)                 -   I Juni
  • Uægte jasmin (Filadelphus coronarius)             -   I Juni
  • Stjernetop (Deutzia)                                        -   I Juli
  • Klokkebusk (Weigela)                                       -   I August

God arbejdslyst Mette!

                                          

Tilbagebeskæring af liguster hæk.

John Bønk

Hej Hans-Erik Et stykke af vores ligusterhæk ind mod naboen var blevet voldsom bred. Jeg klippede den helt ind og af med toppen. Nu er jeg blevet nervøs for om jeg har ødelagt den. Jeg har gødet.

...............................................................................

Hej John!

Tak for dit spørgsmål angående din ligusterhæks "endeligt"...!

Normalt vil en ligusterhæk ikke lide skade af den tilbageskæring, som du har udøvet på din hæk.

Men i år kan en sådan tilbageskæring være meget voldsom, grundet den langvarige tørke vi nu har haft i lang tid.

Du skriver ikke noget om, hvor du bor og om du har fået større regnmængder indenfor de sidste uger. Hvis du bor i et tørkeramt område, vil jeg anbefale dig om hurtigst muligt at lægge en siveslange ud langs rodnettet på din hæk og vande den over en periode på flere timer, men på en måde så vandet langsomt kan trænge ned til rodnettet. 

Du skriver at du har gødet hækken ; - og netop derfor er det meget vigtigt at du vander hækken over en langvarig periode. Der sker nemlig det, at hvis en del af gødningen er trukket ned til rodnettet (som ved en ligusterhæk ligger lige i jordoverfladen) vil der ske noget, som på fagsproget kaldes for "omvendt osmose". D.v.s. at vandet i rødderne med et lavt saltindhold trækkes ud i jorden med et større saltindhold. Fortalt på et nemmere dansk.... så vil saltindholdet (gødningen) udtørre rødderne og ligusterhækken blive svækket voldsomt.

Så John... du må undskylde at jeg måske har givet dig et chok.. Derfor er det meget vigtigt for dig, at du i de næste uger jævnligt vander den tilbageskårne hæk; - og her er siveslangen den bedste metode.

 

Håber du kan bruge mit svar; - held og lykke med hækken!

 

Vh. Hans-Erik Hansen.

Den masseproducerede dild`s egenskaber...

Hej Hans-Erik
Den pottedild der forhandles i butikkerne har ingen duft og smager af absolut intet.
Hvad skyldes det ?

.........................................

Hej Hans Christian!

Tak for dit meget interessante spørgsmål vedr. den masseproducerede dild`s egenskaber.

Jeg vil give dig ret i, at den dild der forhandles i butikkerne har mistet en del af de egenskaber, som man forbinder med krydderurten "dild".

Dild - opdeles normalt i 2 grupper ..: 1) bladdild og 2) skærmdild.

Den dild, der forhandles i butikkerne, tilhører gruppen bladdild; - som går senere i blomst end skærmdild.

Bladdild`s udviklingsfase er meget kortvarig.. d.v.s. få måneder.. og på denne tid skal dilden fra frøstadiet - spire og udvikle sig til en ca. 20 cm høj krydderurt... og det er meget stressende for planten. Det kan være en af årsagerne til at den butiks forhandlede dild`s duft og smag reduceres væsentligt.

Den fritvoksende dild, som i de fleste tilfælde er en skærmdild, har en noget længere udviklingsfase og vokser under helt andre forhold med kolde nætter og varme om dagen. Dette gør, at duftstofferne i planten udvikles mere intenst.

Vh. Hans-Erik Hansen

 

 

Beskæring af Cypreshæk

Dette er en Thuja hæk.

Hej Birgitte Dybdahl!

Tak for dit spørgsmål om: ” Hvornår klipper jeg min cypreshæk?”

Nu har du ikke oplyst om din mailadresse, så du kan ikke få et personligt svar.

Der er nemlig et par spørgsmål, jeg meget gerne ville vide, for at give dig et så fyldestgørende svar som muligt.

Jeg bliver nødt til at spørge dig, om du nu er sikker på at din hæk er en Cypreshæk og ikke en Thujahæk.

Og dernæst ville jeg også gerne vide om du bor i nærheden af en vestvendt kyst, hvor det ofte stormer om efteråret.

Men tilbage til dit spørgsmål om tidspunktet for beskæring af din Cypreshæk.

Beskæring af stedsegrønne hække skal helst foregå i perioden fra maj til august, begge måneder inklusive.

Grunden til at jeg spørger dig om arten af din hæk, er den, at Cypresser ikke tåler nogen hård tilbageskæring i siderne. Når man klipper cypresser, må man ikke klippe planten tilbage til nøgne grene uden nogen nåle. Cypressen vil nemlig ikke genskabe bare grene, som f.eks en Thuja. Når du spreder grenene på en Thuja, vil du se en masse små anlæg til nye skud inde i midten af Thujaen. Cypressen vil være helt bar.

Opstamning eller udtynding af grene til basis på en Cypres er der ingen problemer med. Det kan gøres året rundt.

Hvis du bor i nærheden af en vestvendt kyst, hvor det blæser med mere saltholdig luft end på en østvendt kyst eller inde i landet, bør du kun beskære i perioden Juni til august.

Håber du er til freds med min besvarelse.

Vh. Hans-Erik Hansen.

Sygdom i ungt æbletræ

Kurt Hansen fra Vordingborg har sendt dette billede med spørgsmålet : Et yngre æbletræ har fået dette grimme sår. Hvad er det og kan man gøre noget ved det?

.........................................................................

Hej Kurt! Tak for dit spørgsmål om årsagen til det grimme sår på dit æbletræ. Dit træ har desværre fået et af æbletræets værste sygdomme... nemlig æblekræft.

Æblekræft er en svampesygdom. Det er mest svampeslægten "Neonectria", der volder problemer. Svampesporene findes overalt i luften og lander de på grene, hvor der er sår, vil de, hvis fugtigheden er høj, kunne spire og vokse ind i grenene. Det sker især om foråret og om efteråret.

Træet forsøger at modstå angrebet ved at danne sårhelingsvæv (kallus). Træets forsøg på at slå svampeangrebet ned kan stå på i flere år, men oftest er det grene eller hele træet, der til sidst må bukke under.

Træer under 7 år har mindst modstandskraft overfor den aggressive svamp. Så - dit træ Kurt har mange år endnu at leve i.

Det er især æbletræssorter som Gråsten, Cox Orange, Discovery og Ingrid Marie som er særlig modtagelige overfor infektioner.

Æbletræskræft angriber især træer, der står i for fugtig eller for næringsrig jord samt på træer der står i skygge en stor det af dagen.

Beskæring af alle træer og buske foretages bedst om sommeren, hvor træet / busken er i vækst og sårene herved er hurtigere om at hele. 

Derfor : Undgå beskæring i fugtige perioder, hvor sårfladerne herved vil være fugtige og mere sårbare for svampesporer.

Så snart et angreb på en gren registreres, er det vigtigt at klippe det af og brænde det.

Hvis der er mulighed for at dræne jorden omkring rødderne af træet vil dette være en stor hjælp for træet. Hvis drænvandet ikke kan ledes væk fra træets rodzone, kan man grave stenferskiner ind imellem enkelte at træets større rødder.

Håber du kan bruge dette svar Kurt!

Mv. Hans-Erik Hansen.

 

Stiklingeformering af Bægerranke (Dipladenia Sundavilla red)

Hans-Erik - har du et godt råd om, hvordan jeg kan få stiklinger af en Sundaville til at gro ? Hvordan gør jeg det bedst. Jeg har 6 styks sideskud og 4 af de lange løber eller hvad man kalde de lange skud den får. Jeg har også i år for første gang fundet 1 frøkapsel på 1 af mine Sundaville planter. Hvordan sår jeg dem bedst og på hvilket tidspunkt. Jeg er efterhånden blevet vildt glad for alle typer af Sundaville og kunne godt tænke mig, at lave nogle planter selv.

Med venlig hilse Jytte Bøje.

................................................................

Hej Jytte!

Tak for dine spørgsmål vedr. formering af din flotte Bægerranke (Dipladenia splendens).

Jeg kan godt forstå, du er meget glad og stolt af din Bægerranke. Den er virkelig flot. Du skriver, at den er blevet så stor, at den står i jeres udestue året rundt. Det kan også godt lade sig gøre, bare temperaturen om vinteren ikke kommer under 10 grader.

Planterne kræver en fugtig, varm luft, der fx i en vinterhave opnås ved hyppig overbrusning; roden tåler dog ikke alt for stor fugtighed. Om foråret og sommeren kræver plan­terne mere vand end om efteråret og om vinteren, og der skal regelmæssigt tilføres næring. Efter blomstringen be­grænses vand- og næringsstof tilførslen. Ompotning kan ske om foråret, og der benyttes hertil en luftig potte­jord. Om efteråret kan planten be­skæres.

Bægerranken kan godt være lidt vanskelig at formere. Til formeringen anvendes topstiklinger eller stængelstykker med to blade. For at undgå, at stiklingerne udtørres, sættes de i vand straks efter afskæringen. Til fremme af roddannel­sen kan stiklingens nederste del dyppes i et rodfremkaldende stof før stiknin­gen, der sker i en jordblanding med spagnum og sand. Stikkejorden fugtes godt, og derefter dækkes den med plastic for at holde en høj luftfugtig­hed. Undervarme er nødvendig, idet en jordtemperatur på 25-27°C er ideel under formeringen. Denne jordtempe­ratur kan fx opnås ved, at forme­ringskassen anbringes over en radia­tor.

Du skriver desuden at din Bægerranke har produceret en frøkapsel i år. Det er altid spændende med frøformeringer; - da de nye planter ofte afviger en del fra den plante, frøene er afkom af. 

Gem frøkapslen et mørkt og tørt sted vinteren over. I februar tages frøene ud af kapslen og lægges i blød i lunkent vand i ca. 12 timer. Herefter trykkes de ned i en potte med let fugtig såjord og dækkes med lidt jord. Til sidst sættes en perforeret plasticpose over. Ca 14 dage senere vil de nye spirer vise sig.

Rigtig god fornøjelse - Jytte - med dine planter!

Vh. Hans-Erik Hansen

 

 

 

 

Overvintring af hindbærsorten "Ruby Beauty"

Spørgsel fra Johanne Guttesen !

Kan hindbærbusken Ruby Beauty tåle at stå ude i frostvejr i en krukke? Eller skal den ind i skuret?

................................................................

Hej Johanne Guttesen!

Tak for dit spørgsmål vedr. din hindbær "Ruby Beauty"

Hindbærsorten - Ruby Beauty, blev lanceret i 2016 som en stor plantenyhed. Det er en lille hindbærsort, som mest velegner sig som krukkeplante eller mindre gårdhaver. 

Ligesom alle andre hindbærsorter bærer den på 2. års grene; - d.v.s. at de brugtbærende skud skal klippes tilbage lige efter høsten af bærene.

De tilbageblivende grene / skud skal herefter afmodne naturligt, og det gøres bedst ved at lade dem blive udenfor hele året, da det er en kombination af de lave nattemperaturer / den aftagende daglængde, der gør at planten går i hi og taber bladene.

Til næste forår er det en god ide at omplante hindbærplanten til en lidt større krukke. Husk at komme dræn i bunden af potten i form af lecanødder.

Så Johanne... du kan sagtens lade din hindbær stå ude om vinteren. Kom eventuelt nogle krukkefødder under din krukke, så overskydende vand i løbet af vinteren kan drænes væk.

Vh. Hans-Erik Hansen

Opbygning af rosenbed.

Et eksempel på opbygning af højbed til roser.

Spørgsmål fra Lise om etablering af rosenbed som højbed på græsplænen!

................................................................

Hej Lise!

Tak for dit spørgsmål om etablering af et højbed med roser på jeres græsplæne!

Det er et rigtigt godt valg, at etablere et rosenbed som højbed. Det kan næsten ikke undgås at blive en succes; - bare man følger visse regler.

Rosen, som symboliserer kærlighed, troskab og andre følelser, skal plantes i en dybt bearbejdet og næringsrig muldjord. Ved plantningen skal pode stedet være ca. 8 cm under jorden. Grunden hertil er, at hvis den vilde rod ligger lige i jordoverfladen, vil den danne vildskud, som i løbet af få år vil udsulte den ægte del af rosen.

Rosen skal som sagt stå i en dybt bearbejdet muldjord uden stående fugtighed i længere perioder. Derfor er højbedet et rigtig godt valg til rosenbedet.

Højbedet kan etableres på mange måder. Den lidt dyre metode er at bygge bedets rammer af robinia lægter / robinia sveller. Derudover kan man også bygge bedet op i tørveklyner; - og til sidst vil jeg foreslå kampesten.

Roser elsker at stå på en lidt beskyttet vokseplads uden for megen kraftig vind.  Placer derfor højbedet et sted på græsplænen, som ligger lidt i læ for vestenvinden. Når placeringen er fundet, stikkes bedets kanter af og kræstørvene graves op. Jorden løsnes herefter med en gravegreb eller spade og hvis jorden er for lerholdig, blandes der groft grus i; - dette for at give et godt dræn. Efter at rammerne til højbedet er bygget op, fyldes bedet med en lerholdig og meget humusrig jord.

Mange stauder klæder at stå sammen med roserne. Som eksempel kan nævnes : Nelliker, Lavendel, Katteurt, Lammeøre, Tusindstråle, Salvie og Brudeslør.

Placer stauderne som kantplante eller forgrundsplante til et ulige antal roser af samme slags : F.eks Lysegule storblomstrende roser sammen med Lammeøre, eller en rød buketrose sammen Falsk lavendel (Katteurt)… Mulighederne er utallige og smukke.

For at roserne skal stortrives er gødningen meget vigtig. Rosers gødningsbehov er ikke afhængig af typen, men af om de er engangsblomstrende eller remonterende. Engangsblomstrende roser gødes 2 gange i sæsonen. De remonterende roser gødes 4 gange i sæsonen. Gødningen må meget gerne være specialgødning til roser; - eventuelt økologisk rosengødning.

Derudover er vandingen også meget vigtig. Læg en siveslange ud imellem roserne og lav en gennemvanding af rosenbedet i tørre perioder; - gerne om aftenen. Roserne må ikke tørre ud, da svampesygdomme herved vil stå på spring og inficere roserne.

Det er vigtigt til stadighed at gå rosenbedet igennem for sygdomsramte blade. Det kan være stråleplet, som viser sig ved gule pletter på bladenes overside. Disse blade pilles i så fald af rosen og destrueres.

Med disse ord vil jeg ønske alt held og lykke med rosenbedet.