Liv i haven

I 2016 fik vores Japanske kirsebær sygdommen "Kirsebærkræft". Det er en meget aggresativ sygdom der viser sig ved at større partier i træet visner og træet får gummiflåd. Da den samtidigt smitter andre træer og buske af Prunus familien, måtte træet lade livet. Normalt ville man fjerne hele træet men da sygdommen kun er aktiv via træets grønne blade, valgte jeg at lade stammen blive stående. I år har jeg så sat en fuglefoder automat op på en af grenene og skabt et lille japansk bed under træet. Nu har træet fået nyt liv og vi har samtidigt fået en masse glæde af alle de fugle, der bader i fuglebadet samt spiser af automaten. Dette kan varmt anbefales.