Snyltesvampe

Snyltesvampe, parasitiske svampe, der enten dræber deres vært og lever af de døde celler (saprotrofe parasitter, ofte bredspektrede i valget af vært) eller lever af værtens levende celler, så denne svækkes og evt. dør (biotrofe parasitter, ofte snævert artsspecialiserede)

  • Køllestokket honningsvamp

    Angreb af køllestokket honningsvamp (Armillariagallica) ved basis af eg. Der findes flere arter af honningsvamp, men denne er den mest almindelige i danske løvskove. Den lever af dødt ved i skovbunden, men hvis træerne svækkes af andre årsager, udnytter honningsvamp straks chancen for at etablere sig. I løbet af nogle år kan svampen slå træet ihjel, fordi den ødelægger vækstlaget i barken.

  • Kæmpesporesvamp

    Kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus) er et eksempel på en svamp, der danner råd i rødderne på levende træer, især bøg. Den er ikke som sådan en alvorlig skadevolder i det danske skovbrug, men kan give problemer i parker og langs skovveje, hvor den er en af de vigtigste årsager til dannelsen af “farlige” træer, dvs. tilsyneladende sunde træer, der selv i en mindre brise kan falde til fare for skovgæster og trafikanter.

  • Rodfordærver

    Rodfordærver er en skadegørende hvidrådsvamp, som angriber stød ved hjælp af luftbårne sporer. Svampens mycelium kan trænge ud i stødets rodsystem og derfra angribe levende træer via rodsammenvoksninger. Desuden kan svampen angribe træerne gennem sår i barken.
    Symptomerne over jorden er først, at træet bliver tyndt i toppen. Dernæst forkortes årsskuddene, og nålene bliver korte og gullige. I skove ses også hældende træer, stormfald, harpiksudflåd eller hvidråd ved rodhalsen. Barkbiller foretrækker angrebne træer og kan derfor være et symptom på angreb af rodfordærver. Symptomerne under jorden er harpiksudflåd fra rødderne og hvidråd i deres ved.