Hvis den nyetablerede græsplæne bliver passet efter alle forskrifter, vil sygdomme og skadedyr ikke udgøre noget større problem. Der er dog visse sygdomme, der kan være svære at forebygge og i det følgende vil jeg beskrive hvordan de opstår, om de kan og i såfald hvordan, de bekæmpes.

Svampesygdomme:
Sneskimmel er en svampesygdom, som især angriber plæner hvori frøtyperne Hvene og Rødsvingel findes. Som navnet siger, viser det sig ved en melet belægning, som angriber græsset om foråret efter at vinterens sne og is har dækket plænen i længere perioder. Den viser sig ved at græsset får gule og senere på foråret brune pletter. Angrebne steder behandles ved at børste og derefter rive de angrebne pletter fri for døde plantedele og derefter så med nyt græsfrø.
For at mindske risikoen for angreb af sneskimmel, er det vigtigt at græsset ikke er længere end 4 cm. højt vinteren over. Sørg også for at fjerne nedfaldne blade fra græstæppet inden vinteren sætter ind.

Hekseringe er nok den svampesygdom, der frygtes mest. Det er meget svært omend næsten umuligt at bekæmpe den. Dens svampesporer vokser helt nede til 1 m. under græstæppet. Den starter som nogle mindre pletter, hvor græsset har en mørkere farve end resten af plænen. Senere, ofte året efter, vokser ringene udad væk fra midten og viser sig ved at græsset mistrives i cirkler. Om efteråret kommer svampene op til jordoverfladen som nogle sporehushobe. Det er ikke een svamp men helt op til 20 forskellige svampe, der danner disse ringe. Svampene udskiller nogle stoffer, der bevirker, at svampen ikke kan gro, hvor den før har groet, hvilket igen bevirker at svampen næste år må gro uden for det område, hvor den groede året før. Efter nogle år er ringene for det meste vokset ud af plænen, hvorved græsset får sit pæne udseende tilbage.
Mange har prøvet at bekæmpe svampesygdommen med Atamon, som man bruger i husholdningen, men uden den større effekt.
Hekseringe har i mange år været en stor plage i mange villahaver og parker. Indtil for få år siden var der ikke andet at gør ved generne end at lade svampesporene vokse ud af græsplænerne, som oftest ville tage ca. 5 - 10 år. Men nu er der kommet et biologisk produkt på markedet, som hedder Binab TF WP. Det udmærker sig ved at det kontrollerer de sygdomsfremkaldende svampe. Det indeholder nogle parasitter, der lever af andre svampe; - og da hekseringene består af op til 20 forskellige svampe er de en ren lækkerbidsken for parasitterne. Der anvendes ved udsprøjtningen 0,1 kg. / 1000m2 i 1 promilles opløsning med 30 kg. ammoniumsulfat iblandet sprøjtevæsken.

Gåsebiller i græsplæner er også et problem mange har stiftet bekendtskab med. Symptomerne ligner til forveksling sneskimmel som er en svampesygdom, der optræder i det tidlige forår. Gåsebillens angreb viser sig også som bare pletter i græsplænen, som optræder ved at billen gnaver græsrødderne over. Da gåsebillen især findes i græsplæner med et ringe humusindhold, har angrebene hidtil kunnet forebygges ved hvert forår at topdresse plænen med ca. 2 cm. kompost.
Men nu er der kommet et insekticid på markedet, som hedder Merit Turf. Det spredes ud i gåsebillens æglægningsperiode med 15-30 kg. pr. hektar og er meget effektivt, da det kan bekæmpe de udklækkede larver frem til deres andet stadie. (Læs mere herom under sygdomme i græsplæner).

 

I maj måned formerer gåsebillen sig, hvorefter hunnen graver sig ned i den sandede græsplæne og lægger de fleste af sine æg. Efter æglægningen graver hunnen sig op igen og lever herefter af træernes blade og frugter.

Gåsebillelarven udklækkes 3 - 5 uger efter at æggene er lagt. Dens udvikling som larve bevæger sig over 3 stadier fra maj til oktober måned, hvorefter den graver sig længere ned i jorden for at overvintre. I april måned det følgende år graver den sig op af jorden og forpupper sig, hvorefter den udklækker sig i maj.
I første stadie af dens udvikling lever den af organisk materiale i jorden; - i 2. stadie begynder den at spise de små fine græsrødder og i 3. stadie gnaver den alle græssets rødder helt over og det er i dette stadie at de bare pletter i græsplænen opstår.
I larvens udviklingsfase fra maj til oktober er den et yndet måltid for stære og krager, som roder op i græsplænen for at søge efter larverne. Dette er også med til, at de bare pletter bliver endnu større.
Man kan forebygge at gåsebillen lægger sine æg i græsplænen, ved hvert år i april måned at tilføre den sandede jord et lag kompost på et par cm. Efter nogle år har græsplænen opbygget så meget humus, at jorden holder sig fugtig i længere tid om foråret. Dette bevirker at græsplænen ikke længere er tiltrækkende som æglægningssted for billerne.