Ukrudt, som defineres som uønskede planter det pågældende sted, skæmmer helhedsindtrykket af plantebedet. Derfor skal de uønskede planter væk, så snart de dukker op af jorden og under alle omstændigheder inden de går i blomst.
Da det selvfølgelig ikke altid er muligt, må man vurdere hvilken af de efterfølgende metoder, der er bedst egnet til bekæmpelsen:

A)  Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der er mange måder at foretage mekanisk ukrudtsbekæmpelse på. Både brug af hakkejern, skuffejern, kultivator, tidseljern, gravegreb, spade eller havefræser; - er mekanisk bekæmpelse. Men inden man går i gang med arbejdet, er det meget vigtigt at vide, hvilken type ukrudt man skal have bugt med.
- Er det et-årigt ukrudt man skal bekæmpe ( Agersennep, alm. brandbæger, hyrdetaske, fuglegræs, hvidmelet gåsefod m. fl. ) vil et hakkejern eller skuffejern være det bedste redskab. Er ukrudtet inden hakningen nået at gå i blomst, er det meget vigtigt at få det fjernet hurtigt herefter, da det ofte når at sætte frø ganske få timer efter blomsterdannelsen.
- Er det flerårigt ukrudt  er den bedste måde at bekæmpe det på, at grave det op med en gravegreb; - da ukrudtets rødder i de fleste tilfælde breder sig med underjordiske udløbere ( Kvik, Skvalderkål, Stor nælde, Padderok, Følfod, Agersnerle m.fl. ) I disse tilfælde må man aldrig bruge en havefræser, da man herved bare får dannet i 1000vis af nye planter i stedet for.

B)  Jorddækning kan også foretages på flere måder. Men i modsætning til den mekaniske bekæmpelse skal jorddækningen virke som en forebyggelse af ukrudtsangreb. Den mest brugte metode til at jorddække med er ved brug af træ eller barkflis. Derudover kan man også bruge halm eller plastic.
-Ved brug af træ eller barkflis skal man være opmærksom på, at flisen afhængig af dens porøsitet omsættes over en kortere årrække. Denne proces forbruger kvælstof, som trækkes ud af jorden. Derfor er det meget vigtigt at gøde bedet med en kvælstofgødning inden pålægning af flisen. Tykkelsen på laget skal være på minimum 20 cm,  for at forhindre ukrudtsfrøene i jorden i at spire.
-Man kan også bruge halm som jorddækningsmateriale. Men da det ikke er så smukt med halm i blomsterbedene, bliver det mest anvendt imellem jordbærrækkerne.
-Det sidste jorddækningsmateriale jeg vil nævne er mælkehvid plastic; - som har den evne at solens ultraviolette stråler ikke kan trænge igennem og derved få ukrudtet til at spire. Plasticfolien bliver særligt brugt inderfor gartneriet, hvor der dyrkes tulipaner og kartofler, da det også har den virkning, at det varmer jorden op hurtigere.

C)  Kemisk ukrudtsbekæmpelse.
Denne form for ukrudtsbekæmpelse bør være noget, der hører fortiden til. Men der er visse ukrudtsarter, der er meget svære at bekæmpe uden de kemiske midler. Her tænker jeg på Bjørnekloen. For det første er den giftig og dernæst er den så hurtigtvoksende og grådig, at den kvæler alle planter, der står i dens nærhed. Skal man bekæmpe Bjørnekloen kemisk, er det bedste middel "Round up", som er et systemisk middel, som betyder at man skal sprøjte det på de unge blade i plantens unge fase. Det er meget vigtigt, at doseringen er rigtigt regnet ud i forhold til mængden af vand; - først og fremmest for at undgå spild af overflødig sprøjtevæske. (Doseringsmængden pr. 10 liter vand i en rygsprøjte skal være 1,5 dl. aktivt stof.) Det bedste tidspunkt at sprøjte planten på er i den tidlige morgenstund og så må det ikke regne i 7 timer herefter, da væsken skal nå at trænge ind i bladet via dets spalteåbninger, som hovedsageligt sidder på bladets underside.

D)  Termisk ukrudtsbekæmpelse.
Ved termisk ukrudtsbekæmpelse forstås bekæmpelse via gas, vanddamp eller skum. Det sidste er afprøvet i Ishøj kommune i 2004. (Se artiklen nederst på siden)
- Gasbrænding (blanchering)til ukrudtsbekæmpelse er blevet meget populært, efter de kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler især inden for det offentlige er blevet forbudte. Gas har særlige fordele men også væsentlige ulemper. En af fordelene ved at bruge gas, er hvis ukrudtet allerede er gået i frø ved bekæmpelsen så vil dets frø blive tilintetgjort ved brændingen. Ulempen er brandfaren, som selvfølgelig ikke kan bortforklares. Det er iøvrigt vigtigt ikke at "brænde" ukrudtet, men kun at blanchere det; - d. v. s. man skal  varme ukrudtet op indtil det skifter farve og bliver mørkegrønt. Derved bliver cellerne ødelagt og planten vil lide betydeligt skade; - men ikke dø. Efter ca. 3 uger vil planten live op igen og efter  en fornyet behandling vil planten oftest dø.
- Bekæmpelse af ukrudt via vanddamp, har været inde som et alternativ til de kemiske midler; - men er gledet lidt ud på sidelinien i forhold til via gas. Det kræver ret meget energi at varme vandet op til den temperatur hvor vandet fortættes til vanddamp. Derfor er det ikke så populært.

Jorddampning
Alternativ form for ukrudtsbekæmpelse, der hedder Waipuna og her vises i en video fra NCC i året 2003 : www.waipuna.dk

Forklaring: Da de biologiske ukrudtsbekæmpelsesmidler blev forbudte indenfor det kommunale for ca. 4 år siden ( I år 2002 ) ; - blev de alternative midler pludselig mere interessante. Termisk ukrudtsbekæmpelse (Gas og vanddamp) havde man brugt i flere år med blandet resultat. Der, hvor gas og dampbehandlingen svigter lidt, er langtidsvirkningen i forhold til med Roundup, som har været brugt i årtier, men nu er forbudt.
Ved jorddampning med kokosnøddeolie kan langtidsvirkningen forlænges, i forhold til ved gas og vanddamp alene, ved at vanddampen blandes med kokosnøddeolie i et bestemt forhold og ved udsprøjtningen vil kokosnøddeolien lægge sig som et skum (se billedet ) på overfladen af jorden og vil hurtigt størkne. Derved kan vandtemperaturen i dampen ikke så hurtigt som ellers forsvinde ud i luften, men vil bevæge sig ca. 5 cm. ned i jorden og derved dræbe alle ukrudtsfrø i samme dybde. ( Alle frø ødelægges ved temperaturer fra 72 grader og varmere).
Det var et forsøg, som faldt heldigt ud, ved at ukrudtsmængden blev væsentligt reduceret i ca. 2 mdr. efter behandlingen.
Det efterfølgende galleri viser behandlingen foretaget i Ishøj kommune i foråret 2004.

 

VegaNo, som er en dansk opfindelse, er et nyt systemisk ukrudtsmiddel bestående af udtræk af hvidløg og brændenælder. Dette middel er virksomt på næsten alle vore besværlige ukrudtsarter, såsom kvikgræs, tidsler, mælkebøtter, bjørneklo, skvalderkål m. fl. Dog kan agerpadderok og siv ikke bekæmpes af midlet.

Yderligere oplysninger om bekæmpelsesmidlet fåes på VegaNo`s hjemmeside: www.vegano.dk