|
Et gammelt ordsprog siger at "et års ukrudt giver 7 års besvær"; - og desværre er der noget om snakken. Nogle af de et-årige ukrudtsplanter kan nå at producere mere end 60.000 frø pr. år. Når ukrudtet dukker op i plantebedet, konkurrerer det med de omgivende planter om lys, vand og næring og kan desuden være bærer af skadedyr og sygdomme. Almindelig brandbæger (se billedet) kan f. eks være smittekilde til rust og meldug og være årsag til bladlus og andre skadevoldere. Fuglegræs kan være bærer af rød spindemide. De etårige ukrudtstyper er derudover meget udspekulerede: Deres livsrytme passer fint ind i de dyrkede kulturer, men deres frø spirer ikke allesammen på samme tid efter spredningen. Nogle af frøene har nemlig evnen til at gå i en slags spirehvile. Derved beskyttes arten.
Der er 2 slags enårige ukrudtstyper: 1) De sommer-etårige ukrudtstyper, der spirer om foråret, blomstrer om sommeren sætter frø og dør om efteråret. 2) De efterårs-etårige ukrudtstyper, der spirer om efteråret, overvintrer og blomstrer om foråret, sætter frø og dør om sommeren.
Her følger eksempler på etårige ukrudtsarter: Billederne er efter aftale leveret af www.biopix.dk
|