Når man snakker om gødning af haven, er der 2 slags at vælge imellem:
1)    De organiske og
2)    De uorganiske gødningstyper.

Forskellen mellem de 2 typer er:

Derfor, må man veje fordele op mod ulemper, når man skal vælge gødningstype;- og for at kunne give den rette mængde gødning, bør man mindst hvert andet år få foretaget jordbundsanalyser.
Det, jeg på denne side vil beskæftige mig med, er de uorganiske gødningstyper; - hvor jeg vil beskrive gødningsmængden pr. plantegruppe pr. år for de plantegrupper, man normalt vil gøde.

Græsplænen er havens gulv og for at græsset skal trives godt, er det nødvendigt med et godt forarbejde. Som tidligere nævnt er det vigtigt at kende til jordens aktuelle analysetal, som fåes via en jordbundsanalyse. Græsplænens gunstige analysetal er følgende:
PH værdien mellem 5,5 og 6,8.
Kalitallet  skal være mellem 6 og 15 og
Fosforsyretallet skal være på ca. 10
Er jordbundsanalysens PH-værdi lavere end 5,5 skal der tilføres kalk og det er meget kalk. For at hæve PH-værdien fra f.eks 4,5 til 5,5 skal der tilføres jorden 50 kg. kalk pr. 100 kvadratmeter ved lerjord og 30 kg. kalk pr. 100 kvadratmeter ved sandjord. Men dog ikke mere end 20 kg pr. 100 kvadratmeter pr. år og det tilføres i de tidlige forårsmåneder.

I april måned tilføres græsplænen en grundgødning på 4 kg. pr. 100 kvadratmeter af en blandingsgødning med et stort indhold af kvælstof; - f.eks N-P-K  23-3-7, som er klorfattig.
Indtil vækstsæsonen går i stå i oktober måned, gives plænen 1 kg. kalkammon salpeter pr. 100 kvadratmeter pr. måned. Kalkammon salpeteren har den fordel, at den indeholder kvælstof, dels som nitrat og dels som ammonium. Nitrat er meget hurtigt tilgængeligt for planterne, hvorimod den del, som findes som ammonium-kvælstof, først i jorden skal omdannes til nitrat, inden det kan optages af planterne. Derved giver denne gødning en både hurtig og mere langsigtet virkning. Kalkammon salpeter indeholder 26 pct. kvælstof, som græsset forbruger meget af i vækstsæsonen.

 

Roser hører til de sultne plantegrupper, men det gælder ikke for dem alle, da:
a) roser der remonterer (blomstrer flere gange), skal gødes 3 gange om året.
b) Roser der kun blomstrer 1 gang skal have noget mindre gødning.
Grunden til at de remonterende roser skal have meget gødning er udover at føde de mange rosenknopper også at holde planten i en sundhedstilstand, der gør, at bl.a. lus får mere svært ved at suge saft igennem de nye skuds celler.
Første gang de remonterende roser skal gødes er midt i marts måned. Gødningen bør være den klorfattige N-P-K  23-3-7 og mængden skal være ½ dl. pr. kvadratmeter. Det skal bringes tidligt ud om foråret, for at det kan komme ned i jorden til rosens rødder, mens jorden er våd. Vi kommer tit ud for en tørkeperiode i april måned og da kan rosen ikke udnytte gødningen, hvis det ligger på jordoverfladen.
Næste gang, der skal gives gødning, er når roserne står i knop midt i maj; - og 3. gang er når 2. blomstring sættes igang midt i juli.
NB: Der må ikke gødes efter 1. august, da roserne derved fortsætter væksten og ikke når at afmodne grenene til vinteren. Den første frost kommer allerede tit i september ved fuldmåne og herved kan rosen få de første frostskader.
Roser, som kun blomstrer en gang, skal også gødes midt i marts med samme dosering og dernæst midt i maj.

 

Stauder - Jeg vil dele stauderne op i 2 kategorier:
a) Stauder, der blomstrer mellem  marts  og  juli   og
b) Stauder, der blomstrer mellem august  og  oktober.
Alle stauder skal have en grundgødning  i det tidlige forår; - ligesom roserne.
Derudover skal stauder, der blomstrer imellem marts og juli, have en supplerende gødning på ca. 1 kg. blandingsgødning pr. 100 kvadratmeter; - hvis de bliver skåret tilbage efter blomstringen, for at give stauderne en fornyet blomstring senere på eftersommeren.