Gød roserne 1. april og 1. maj med NitroPhoska. Gød 1. juni og 1. juli med N-P-K 23-3-7 eller tilsvarende handelsgødning fra havecentret.

Gød aldrig senere på sommeren. Så skyder roserne bare fortsat og visner, når kulde og frost sætter ind.

Sprøjt mod svampesygdomme som meldug, rust og stråleplet. Sprøjt 3 gange med tre ugers mellemrum fra anden uge i maj. ("morsdagsugen")

Lad fuglene tage sig af lus og andre skadedyr.

Lad være med at sjatvande, men vand effektivt med 20 liter ad gangen til hver plante. Små byger suppleres med yderligere vanding. I tørt vejr vandes èn gang om ugen til helt hen i september. Især blæst tørrer roserne ud.

Vand altid ved roden og ikke over planten. Jo mere vand på selve planten, jo større risiko for sygdomme.

Opsaml så meget vand som muligt i store regnvandsbeholdere. Men til en rosenhave vil der alligevel være brug for en del vand fra hanen.

Klip visne blomster af lige efter afblomstringen for at fremskynde en ny blomstring i august.

Midt i april klippes haveroser og engelske roser ned til 25 - 30 cm over jorden.

Historiske roser røres ikke. På slyngroser bevares de 3 pæneste stammer. Sidegrene på disse klippes tilbage over tredje skud.

Vil man sneglene til livs i sin have er midlet Ferramol et godt sneglebekæmpelsesmiddel, der er biologisk nedbrydeligt og ufarligt for mennesker og dyr, men som sneglene dør af at indtage. Ferromol er godkendt til økologisk planteavl. Det aktive stof er ferrosulfat, der forekommer naturligt i jorden. Ferramol er et turkisblåt granulat, der drysses ud der, hvor sneglene færdes. Undgå overdosering. Det er for dyrt og hjælper ikke.

Ferramol er formuleret i blåfarvede sneglekorn, der strøs ud på jorden på de angrebne arealer. Sneglene tiltrækkes af sneglekornene og efter indtagelse af kornene ophører sneglene med yderligere fødeindtagelse, og trækker sig tilbage til deres skjulesteder. Her dør sneglene, hvorefter de nedbrydes og uden problemer optages i økosystemet.

Dræbersneglene ynder at spise afføring fra bl.a. ræve og hunde. Den bliver således smurt ind i colibakterier, og når børn så samler sneglen op, vil bakterierne kunne sprede sig med en infektion til følge.
Derfor bør børnehaver og i det hele taget steder, hvor børn færdes, holdes fri for dræbersnegle.

Lad ikke haveaffald ligge og rådne - det fungerer både som næring og til at lægge æg i.

Sørg for, at græsset er kort - sneglene trives i højt, fugtigt græs.

Sørg for afstand, lys og luft mellem havens planter. Og hold haven fri for ukrudt - en tæt “underskov” er guf for sneglene.

Sneglene kan selvfølgelig komme fra naboens have, men nye planter kan også være “bærere” af dræbersnegle. Derfor er det en god idé at tjekke jorden omkring rødderne af nye planter for både snegle og æg. Æggene er runde, hvide og ca. 3 mm i diameter.

Dræbersnegle er nærmest altædende, men har dog visse foretrukne retter. Det er bl.a. tagetes, løg, krydderurter, blomkål og icebergsalat. Sidstnævnte siges endda at skærpe deres appetit over for andre planter.

Du fanger flest snegle i skumringen, om morgenen, før solen står op, eller lige efter et regnskyl.