Som beskrevet tidligere er det vigtigt, at plantens sundhedstilstand er optimal, for at undgå mange at de fysiogene plantesygdomme; - f. eks.  meldug, rustangreb,  angreb af lus m.v.
For at kende til betydningen af de enkelte gødningsstoffer, deles de op i 2 størrelser:

Makronæringsstoffer er de rodoptagelige gødningsstoffer, planterne bruger mest af. Det er:  kvælstof (N), fosfor (P), kalium (K), calcium (Ca), magnesium (Mg), og svovl (S). Mikronæringsstoffer er de stoffer, der skal bruges i små mængder og de er:Mangan (Mn), kobber (Cu), zink (ZN), bor (B), jern (Fe), og molybdæn (Mo). 
Planterne skal også bruge grundstofferne ilt (o), brint (H), og culstof (C).  Vand består af de første 2 stoffer, mens kulstoffet optages gennem bladene ved fotosyntesen (Den vigtigste proces for at alt liv kan eksistere på jorden). Dette kulstof er bundet til ilt og kaldes kuldioxyd (Co2).  Det kaldes for kuldioxid og kultveilte.
Hvis plantens sundhedstilstand er svækket,  kan det bl. a. skyldes en forringet næringsoptagelse i planten, som kan være forårsaget af for meget af et bestemt grundstof  i jorden. Det kan også være forårsaget af for lidt ilt i jorden (traktose), for højt reaktionstal (Ph værdi)  m. v.  For at kende til de enkelte næringsstoffers tilstedeværelse i jorden er det vigtigt at få foretaget en jordbundsanalyse (en jordprøve) Tal herom med en havekonsulent.
Hvordan de kemiske næringsstoffer virker overfor hinanden, vil blive for indviklet at komme ind på. I stedet vil jeg beskrive de mest almindelige mangelsymptomer og hvordan de kan modvirkes.

Kvælstofmangel
Luften, der omgiver os, indeholder 78 - 79 % kvælstof, hvilket svarer til ca. 85.000 tons over hver hektar jord. Men det er kun ærter, kløver og andre bælgplanter, der kan få gavn af dette kvælstof. Disse planter har små rodknolde siddende på deres rødder med bakterier, der omdanner luftens frie kvælstof      (N 2) til ammonium (NH 4). Derved forsynes disse planter med kvælstof.
Kvælstoffet i jorden findes i mange forskellige former: både som ammoniak (NH 3), ammonium (NH 4+), nitrat (NO 3-), Urea (CO(NH 2)2, frit kvælstof (N 2) og som organisk bundet kvælstof.
Pløjelaget indeholder typisk mellem 6 - 8 tons organisk bundet kvælstof pr. hektar, hvoraf en afgrøde i løbet af en vækstsæson udnytter 1 - 2 %. Planterne kan optage kvælstoffet i form af Nitrat (NO 3-) og ammonium (NH 4+), hvoraf de hurtigst optager nitrat.
Jordens organiske kvælstof-indhold findes i form af nitrat og ammonium og ved underskud af disse tilføres det i form af handelsgødninger eller mineralisering af organiske materialer.
Kvælstofmangel viser sig først ved, at plantens ældste blade bliver lyse. Dette skyldes, at planten flytter det resterende kvælstof til de yngre blade, som er i vækst. Bladene bliver lyse, fordi kvælstof er en meget vigtig del af plantens grønkorn, hvor kvælstof sammen med magnesium er de eneste næringsstoffer, der optages fra jorden.
Kvælstofmangel kan være en følge af kulde, et svagt rodnet eller vandmangel. Det modvirkes ved at tilføre jorden en nitratgødning i form af kalksalpeter, som er en let optagelig gødning. Tilførslen skal gives om foråret, hvor udvaskningen i jorden er mindre p.g.a. planternes store gødningsbehov.

Magnesiummangel   kan ofte forveksles med kvælstofmangel, da det ligesom ved kvælstoffet bruges i planten til at opbygge det grønne farvestof, klorofyllet i cellerne. Det viser sig som gule eller visne pletter imellem bladribberne. Pletterne ses tydeligt parvis på hver side af midterribben.
Magnesium findes i jorden på lignende måde som kalium; - bundet til jordpartiklerne. Hvis jordens indhold af kalium er meget højt, kan det give anledning til at planterne har svært ved at skaffe sig magnesium nok. 
Hvis jorden er sur og sandet, er der højst sandsynligt magnesiummangel. Så er det en god ide at tilføre jorden dolomitkalk, som indeholder magnesium, der frigives samtidig med, at jorden bliver mindre sur.

Fosformangel. Fosfor findes naturligt i jorden i de organiskiske dele og bundet til kalk eller jern. Organisk fosfor er tungt opløseligt og udvaskes ikke af jorden. I planterne indgår fosfor i cellekernen og har betydning for energi-omsætningen.
Planternes forbrug af fosfor er omkring 200 - 300 gram pr. 100 m2. Fosfor er lettest tilgængelig for planterne, når reaktionstallet er omkring 7 og når jorden er varm. I jordbundsanalysen svarer en enhed i fosfattallet (Pt) til 250 gram opløseligt fosfor pr. 100 m2.
Fosfattallet bør ligge mellem 3 og 5.