|
|
Spørgsmål og svar side 2
Den 19. september 2010 skrev Helle Bøgelund følgende:
Kære Hans Erik.
Jeg har lige besøgt din hjemmeside for at finde tips om beskæring af lindetræ. Det skulle efter alle gode råd have været i august, men vi har endnu ikke haft tid til det.
Vi fik træet fuldstændigt stynet for tre år siden af en gartner, og herefter var det tanken, at vi skulle holde det ved lige. Jeg havde tænkt mig simpelthen at klippe alle de nye skud ned, så det står helt stynet igen, for så at skyde med spæde friske skud til næste sommer. Det ser ud til at holde en for vores have passende størrelse, hvis det vokser frit i tre år, og så beskæres. Men vil det være den rigtige måde at gøre det på?
Lige et spørgsmål til. I sommer beskar jeg min to store flotte rhododendron for første gang i de ti år jeg har boet her. Og nu er der sket det besynderlige at den ene af dem - den hvide - har sat blomster for anden gang i år! Det er aldrig sket før. Hvad betyder det mon?
Hvad koster det hvis du skulle komme og give vores have en omgang beskæring? den er ca. 740 m2, med enebuske ud mod vejen, Dronningebuske, teroser og syrenhegn ind mod den ene nabo, samt et ahorn træ. Fem rhododendron, og som sagt et lindetræ.
Venligst
Helle Bøgelund
Hej Helle Bøgelund!
Tak for din mail ang. spørgsmål om beskæring af et lindetræ efter en styning, m. v.
Dit spørgsmål om dit lindetræ giver mig anledning til at komme med flere modspørgsmål:
· Hvor gammelt var lindetræet da det blev stynet og
· Hvor store tværmål har de tilbageskårne grene.
At styne et træ er for træet en meget hård beskæringsform. Det er kun få træarter, der tåler en sådan beskæring. Går man tilbage i Danmarks historie var de stynede pil meget populære i landområderne.
Lindetræet har ligesom piletræet en masse "sovende øjne" (anlæg til nye skud) i barken. Når man skærer et træ hårdt tilbage (styner det), tvinger man træet til at vække en masse af disse øjne til live og herved overlever træet til en vis grad beskæringen.
Når jeg spørger til træets alder og til grenenes tværmål, er det for at bedømme om en tilbageskæring af alle de nye grene kan skæres helt tilbage hver 2. eller 3. år.
Uden at kende dine svar er det min vurdering, at det bedste vil være at skære alle de nye skud af - på nær to - på hver gren. De tilbageblevne grene skæres herefter tilbage til ca. ½ meters længde og herefter klippes hvert år alle de nye skud af på de tilbageskårne grene, således at der efterhånden dannes en knude.
Grunden til denne metode er, at det er vigtigt at få træet til at overvokse de stynede sårflader med ny bark (kallus), for at undgå at træet inficeres af svampesygdomme og rådangreb.
Du skriver, at I ikke har haft tid til at beskære det endnu. Godt for det! Vent til i marts måned 2011, da træet skal være i hvile ved beskæringen. For at træet skal kunne tåle beskæringen, er det vigtigt, at al næringen fra bladene er trukket ned i rødderne.
Årsagen til at din hvide rhododendron blomstrer for 2. gang i år har ikke noget med din udtynding af planten at gøre. Det kan skyldes at nætterne i en periode har været meget lave, hvorved planten tror det, har været vinter. Den 2. blomstring kan især ses på de tidligtblomstrende rhododen-dron arter.
Med hensyn til dit sidste spørgsmål, må jeg desværre skuffe dig. Hvor gerne jeg end ville, kan jeg desværre ikke sige ja til dette p. g. a. for mange andre gøremål.
Men du er meget velkommen til at vende tilbage.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 15. september 2010 skrev Helle Ingmose Sørensen følgende:
Hej - jeg er nybegynder udi haven. Har følgende spørgsmål: Har et ældre æbletræ (vistnok ananas) står stadig med dejlige saftige æbler - kan jeg beskære det nu, da det fylder lidt meget. - Er der noget jeg skal passe på? Har et hjorttaktræ, som jeg allerede har skåret helt ned, da jeg ikke ønskede dette (det skyder overalt i haven i op til 2m fra stammen, så det var ved at overtage haven - det kom fra naboen) Nu læser jeg på din side, at det vil åbenbart gøre ondt endnu værrer!!! Hvad gør jeg - der er 2 stubbe tilbage... På forhånd tak for svar - og tak fordi du hjælper Mvh Helle
Hej Helle!
Tak for din mail vedr. beskæring af et æbletræ og problematikken vedr. dit forhenværende hjortetaktræ.
Med hensyn til dit æbletræ, så skal du vente med at beskære det til - 1. æblerne er plukket og - 2. til der er kommet nogle nætter med nattefrost således at bladene får deres gule og røde efterårsfarver.
Beskæringen skal have det formål at skære træet tilbage til en passende højde og at reducere grenmassen for at øge mængden af sollys ind i træets midte.
Beskæringen foretages efter følgende retningsregler:
1. Først bortskæres alle knækkede grene og grene med skarpe grenvinkler; - det sidste for at undgå at grenene flækker i stormvejr.
2. Dernæst klippes alle grene, der vokser ind mod træets midte, tilbage til hovedstammen.
3. Når det er gjort, reduceres konkurrerende grene (parallelle grene) til over et udadvendt sideskud. Der bør herefter være mindst 25 cm. mellem grenene.
4. Til sidst kan træets grene i bredden reduceres til en udadvendt sidegren, således at træet herefter fremstår som et mere harmonisk æbletræ.
Med hensyn til dit tilbageskårne Hjortetaktræ, så venter der dig en større fysisk arbejdsopgave. Som du så rigtigt skriver , så vil en total tilbageskæring af et hjortetaktræ medføre at alle de sovende øjne (anlæg til nye skud) i træets rødder, vil blive vakt til live og derved skabe en masse nye skud i en flere meter stor radius væk fra træet.
Den nemmeste men ikke mest miljørigtige metode til at dræbe alle de nye skud, vil være at pensle skudene med et hormonmiddel.
Men denne metode vil jeg ikke anbefale.
Derfor er den eneste måde at grave de tilbageblevne hjortetaksstubbe op og dernæst deres siderødder. Men det er et stort arbejde.
Jeg ønsker dig held og lykke med din have.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 8. september 2010 skrev Finn Hansen fra Stege på Møn følgende:
Hej, jeg skriver for en bekendt her i byen. Hvordan udrydder man oldenborrelarver i spandevis. Har du et godt råd.
På forhand tak.
Hej Finn Hansen!
Tak for dit spørgsmål vedr. bekæmpelse af oldenborrelarver "i spandevis"!
Jeg er meget glad for at du bringer dette emne op, da oldenborren er en af vores store skadevoldende insekter, som især i juletræsplantager er et stort problem.
Oldenborrens livscyklus er på 4 år. Efter at den voksne oldenborre har lagt sine æg i jorden, udvikles den til larve og lever herefter de efterfølgende 2 år i jorden af planterødder; - og man må sige at oldenborrelarven ikke er kræsen. Så at sige alle rødder er dens livret og som før nævnt er den til stor gene i juletræsplantager, hvor en enkelt larve kan gøre det af med flere juletræer. Men også i prydhaven gør den stor skade. Her ses det især i græsplæner samt i rhododendroner; - men ingen planter går ram forbi.
Oldenborren er svær at bekæmpe, da den de første 3 år lever i jorden. Efter den er udklækket til en voksen bille opererer den især om natten, hvorved den næsten er usårlig.
Men på det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet gøres der nye fremskridt indenfor biologisk bekæmpelse af bl. a. oldenborren.
Bekæmpelsesmetoden, som pt. endnu kun er på forsøgsstadiet, går ud på at pode jorden i områder med mange oldenborrelarver med øgede mængder af svampen Beauveria brongniartii, som i forvejen findes naturligt på oldenborrelarven. Den forøgede mængde af svampen vil inficere larverne, som herefter vil dø. Men før at disse forsøg vil blive godkendt, skal de igennem en test for risikovurdering, som skal belyse om de efterlader omgivelserne upåvirkede; - og dette kan tage nogen tid.
Håber du er tilfreds med dette svar.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 15. august 2010 skrev Inge Nielsen fra Rostrup følgende:
Hej....kan private købe de kummer i glasfiber som mange kommuner har på torve osv . mener de hedder OAS 220 (220 = 220 cm ) men kan vist også fåes i 110 cm. Ved ikke om det er her man kan spørge om forskellige ting men nu prøver jeg....Mvh inge
Hej Inge Nielsen!
Tak for din henvendelse vedr. køb af blomsterkummer.
Det er ganske rigtigt at blomsterkummerne hedder OAS 220 eller 110 svarende til diameteren på kummerne. Det er svenske kummer og bliver i Danmark forhandlet af Thuesen Jensen i København.
Firmaets telefonnr. er :70 20 00 83 og
Den 14. august skrev Peter Monberg fra Køge følgende:
Jeg har et 33 år gammelt Klara Friis pæretræ som står op af ad sydvendt mur. Det er blevet angrebet af pæregalmider fået svamp i bladene så de visner. Det blomstrede fint i foråret, men der er næsten ingen pærer på i år og ikke været i de sidste par år. Jeg har for 3 år fjernet græs der groede ind til stammen. jeg giver helårsgødning hver anden måned i sommerhalvåret. Sandjord i Køge. Vander med siveslange i tørrer perioder 1 time ad gangen. Jeg har nogle billeder der underbygger mit problem hvordan mailer jeg dem til dig? Hvordan får jeg mere krudt i mit træ ? Har du nogle gode råd ?
Med venlig hilsen Peter Monberg
Hej Peter Monberg!
Tak for din henvendelse angående dit Clara Frijs pæretræ.
Du har mange spørgsmål men især p.g.a. de visne blade vil jeg gerne have at du sender mig en ny mail med nogle digitale billeder vedhæftet. Hvis du ikke har et digitalt camera kan du scanne billederne ind på computeren og derefter sende filen vedhæftet på mail.
Jeg venter at høre fra dig.
Mvh. Hans-Erik Hansen
Her er de ønskede billeder.Tak for dit hurtige svar.
Venlig hilsen Peter Monberg.
Hej igen!
Tak for de gode billeder, som klart viser sygdomsangrebene.
Grunden til at jeg bad dig sende mig nogle billeder, var da du nævnte at pærens blade visnede. Jeg tænkte med det samme på den meget frygtede sygdom: Ildsot.
Men det fejler dit pæretræ ikke. Det har "gitterrust" ,som er en svampesygdom der er afhængig af tilstedeværelsen af enebærplanten : Juniperus chinensis. (Krybende enebær)
Du nævner at din jord er sandet og derfor gøder med helårsgødning hver anden måned om sommeren. Gødning med et stort kvælstofindhold er belastende for pæretræet i sommerhalvåret, derfor bør du kun gøde med en helårsgødning som grundgødning om foråret.
Gitterrusten er som nævnt afhængig af tilstedeværelse af kinesisk enebær, sevenbom og enkelte andre enebærarter i haven eller tilstødende haver, da svampen overvintrer på disse plante. Så fældning af disse planter, hvor det er muligt er en forudsætning for at komme Gitterrusten til livs.
Du nævner også at der kun er ganske få pærer på træet, selv om det blomstrede flittigt i foråret. Dette kan skyldes flere ting.
Dels at dette forår var meget koldt med en del nattefrost i frugttræernes blomstrings periode og dels at de fleste pæresorter skal have en anden pæresort til bestøvning inden for ca. 40 m. Så hvis du planter en anden pæresort i din have, vil du få mange flere pærer.
Held og lykke med pæreespalieret.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Hej Hans-Erik.
Mange tak for dit hurtige svar.
Jeg er har et par spørgsmål ang. de visne blade. De begyndte at visne lang tid før gitterrusten viste sig, det var fedtet og fugtige og tiltrak myrerne, det begyndte i juni.
Hvad kan jeg bruge som middel mod pæregalmide ?.
Endnu engang tak for dit svar.
Håber at jeg må henvende mig hvis der er problemer?
Venlig hilsen
Peter Monberg.
Hej igen!
De visne blade er højst sandsynligt angrebet af pæreskurv. Det behandles med et svampemiddel og her kan jeg anbefale midlet Svampefri, som er et middel bestående af o,4 % svovl, som bekæmper de fleste svampesygdomme. Det skal lige nævnes at midlet ikke må bruges på spiselige afgrøder...
For at undgå at dine pærer angribes af pæregalmiden er midlet Calypso et rigtig godt middel, da det er et systemisk middel der kan vandes ud på jorden omkring træets rødder lige i blomstringsperioden. Det har en langtids virkning på ca. 4 uger, hvorefter processen kan gentages.
Du er altid velkommen til at vende tilbage.
M.v.h. planteskolegartner Hans-Erik Hansen.
Den 13. august 2010 skrev Simon Lilholt :
Hej Hans-Erik.
Fin hjemmeside du har! Fyldt med god information!!
Jeg har et problem, som jeg håber du kan hjælpe med at besvare:
Min kolonihaveforening har pålagt mig at beskære min hæk ned til 160 cm.
Lige nu er den vel ca. 190-200 cm. Det er en legusterhæk, med diverse ge-
vækster af forskellig art inden i.
Men 40 cm. er jo meget lige at udsætte en hæk for eller...Jeg aner ikke
hvordan jeg skal starte - eller slutte...
Overvejer lidt at hyre en gartner til det, da jeg meget nødigt vil slå min hæk ihjel...
Håber du kan hjælpe mig lidt - på forhånd tak.
VH / Simon Lilholt
Hej Simon!
Tak for din henvendelse vedr. tilbageskæring af din ligusterhæk fra ca. 200 cm. til 160 cm.
Jeg kan godt forstå at du er nervøs over at reducere din hæk med ca. 20 %. Problemet med at reducere hækken så meget i højden er, at den kan blive ustabil; - d.v.s. at der vil være fare for, at den kan vælte.
Men det kan godt lade sig gøre, hvis du venter med beskæringen til i februar / marts måned 2011, hvor hækken vækstmæssigt er gået i en hviletilstand.
Hvis du foretager reduceringen her i august måned, vil hækkens sovende øjne (nye skud) blive vækket til live, men på grund af det sene tidspunkt vil de ikke kunne nå at blive afmodnet inden vinteren og derfor være i fare for at få frostskader.
Du skal derfor lave en aftale med din kolonihaveforening om at måtte vente med beskæringen til februar / marts 2011.
Når du starter med reduceringen af din hæk foretages det nemmest ved at markere højden på 160 cm. på nogle rundstokke, som du sætter ind i hækken med passende afstande. Så er det nemt med et ørnenæb at klippe hækken tilbage. Når toppen er klippet tilbage skal du også reducere bredden på hækken. Sørg for at hækken klippes i keglefacon, som giver en stærk hæk. 60 cm. i bunden og 40 cm. i toppen vil være meget passende.
NB: I hegnsloven, som beskriver de juridiske love for klipning af en hæk som skel mellem 2 naboer, står der bl.a.: "Er grundejerne uenige, er udgangspunktet for fastsættelse af hegnshøjden 1,80 m, og hegnet må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger ganske særlige forhold for at fastsætte en lavere eller højere hegnshøjde."
Held og lykke med beskæringen.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Den 2. august 2010 spørger Anita og Jan om følgende:
Kære Hans-Erik. På din hjemmeside kan vi se, at du besvarer spørgsmål om haven. Men vi kan desværre ikke se, om man stiller spørgsmålene direkte på siden og evt. hvordan, så nu prøver vi at sende denne mail i håbet om, at du måske kan/vil hjælpe os. Vi har en allé med lindetræer, som nu er 7-8 år gamle. Det ene af træerne er langt bagefter de andre, stammen er meget tyndere, bladene er sparsomme, lyse/gullige og "krøller" lidt. Træet sætter frø længe før de andre. Billeder fra denne uge er vedhæftet, hvorpå du også vil kunne se et hul i stammen, som vi har opdaget denne uge. Der flyder noget brunligt væske ud af hullet. Håber du har et bud på, hvad det kan skyldes, og hvad vi evt. kan gøre. På forhånd tak for hjælpen! Venlig hilsenAnita og Jan
Hej Anita og Jan!
Tak for det spændende spørgsmål angående Jeres lindetræer og især det ene af dem!
Lindetræer er vel nok det mest velegnede træ til alleer og jeg er sikker på, at I med tiden vil få en meget smuk alle.
Inden jeg besvarer Jeres spørgsmål vedrørende det syge træ, vil jeg spørge Jer, om der har stået træer tidligere i Jeres indkørsel. Dette kan nemlig bevirke, at jorden er træt, d. v. s. mangler visse næringsstoffer eller kan være fyldt med oldenborre larver, som ligger i jorden de 3 første år og lever af rødder.
Hvis dette ikke er tilfældet, så kan årsagen til det langsomt voksende lindetræ skyldes, at jorden i plantehullet lider af traktose. (sammenpresset jord) Dette vil bevirke, at træet netop ved 7-8års alderen viser de første tegn på, at træets rødder ikke får den næring og mængde vand, det har behov for. Traktosen bevirker desuden også, at træets rødder i regnrige perioder vil stå under vand. Når træets modstandskraft bliver svækket, vil det have dårligt ved at modstå sygdomme og i Jeres tilfælde at blive angrebet af træborren (Cossus cossus) som er en sommerfugl, hvis larve de første 2 år lever i veddet på svækkede træer. Den brunlige væske, I ser flyde ud af hullet, er saften fra lindetræet iblandet træsmuld fra larvens gnav.
I vil kunne læse mere om sommerfuglen på følgende link: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=5235
Håber I kan bruge denne besvarelse, ellers er I meget velkomne til at vende tilbage.
M.v.h. Hans-Erik Hansen.
Den 21-07-2010 skrev Kurt Daugaard følgende:
Hej Hans-Erik
Jeg har lige købt en kolonihave, der ikke har været passet de sidste to år. Så alt er nu groet til og det er min mening, at starte helt forfra. Det meste af haven er græs/ukrudt og der er kun ét enkelt æbletræ og et par stauder. Det meste af græsset er rajgræs, som ligger ned og derfor ikke er til at slå.
Jeg har haft en entrepenør til at kikke på det. Han foreslog af vi "skrællede" en bane græs af med en lille gummiged og gravede den ned i en bane ved siden af o.s.v., således at hele haven blev begravet i ca. 30 cm´s dybde. Det er noget af en bekostelig omgang.
Jeg kunne selv tænke mig, at jeg købte en stor rulle sort plastic og dækkede hele haven til. Så vil jeg tro at der senest til næste forår, ligger nøgen jord, lige klar til at fræse og lægge om.
Er min idé brugbar, eller har du et bedre forslag?
Med venlig hilsen
Kurt Daugaard
Horsens
Hej Kurt!
Tak for dit spørgsmål vedr. forslag til reetablering af din nye kolonihave.
Jeg vil starte med at sige, at der ligger et stort men spændende arbejde foran dig; -
Forslaget fra entreprenøren om at begrave græsset i 30 cm`s dybde, har den ulempe udover prisen, at man blotter råjorden, hvorved jorden fremover kan blive meget svær at arbejde med.
Dit forslag, med at dække jorden til med sort plastic, vil jeg udelukke; - da vi tidsmæssigt er så langt henne på sommeren at græsset / ukrudtet er blevet for stort til denne metode. Havde vi været i starten af foråret ville metoden have en vis effekt.
Mit forslag, som udelukker kemiske midler, lyder som følger:
- Start med at finde ud af hvilke ukrudtstyper, der er på din grund. Her tænker jeg på de en-årige og fler-årige ukrudtstyper. Grav det fler-årige ukrudt op med en gravegreb, således at hele roden kommer med op. Det er især ukrudtstyper som : Bynker, Skræpper, Tidsler og Snerler.
- Lej dernæst en buskrydder med nylonsnore og slå det resterende græs helt ned i jordhøjde. Fjern alt græsset og fræs herefter jorden med en stærk fræser,
f. eks en Nibbi.
- Til sidst brændes det fræsede areal med en gasbrænder. Gasbrænderen vil slå alle de fræsede rødder samt frø ihjel i en dybde af ca. 3 cm. Gentag denne proces adskillige gange, indtil der ikke spirer nyt ukrudt frem. På denne måde vil du allerede i løbet af august måned have en forholdsvis ukrudts fri havejord til viderebearbejdning.
Held og lykke med kolonihaven.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Den 13-06-2010 skrev Martin Pedersen følgende:
Hej Hans Erik,
Jeg har med stor interesse læst din hjemmeside som virkelig er god og informativ.
Derfor håber jeg du måske kan hjælpe med lidt råd og vejledning?
Jeg har på et cirka 50 m2 område i et hjørne af haven nogen planter (se vedlagte billede) som er helt umulige at komme af med.
Jeg har forsøgt at grave dem op, brugt ufortyndet round-up samt forsøgt at slå græsset ofte. Intet hjælper!
De spreder sig øjesynligt via rødderne og kan vokse op til 2 – 3 meter på en måned.
Jeg ved ikke ved de hedder, men der er vist nok importeret fra England for mange år siden og skulle også være på listen over over planter der skal udryddes i den danske natur.
Jeg håber du kan hjælpe.
Hilsen, Martin
Hej Martin!
Tak for din mail og spørgsmålet om arten af din ukrudtsplante.
Du har fået besøg af en "Kæmpe Pileurt" (Fallopia sachalinensis), som er en meget hurtigtvoksende og besværlig ukrudtsplante. Pileurt tilhører syrefamilien og alene i Danmark har vi ca. 200 forskellige arter; - hvor den Japanske Pileurt og Kæmpepileurten er de mest udbredte. Kæmpepileurten afviger fra den Japanske Pileurt ved, at den har rødlige midtribber på de hjerteformede 25 cm lange blade. Da den vokser meget hurtigt, vil den kvæle al vegetation under planten ligesom Kæmpe Bjørnekloen. Derfor er det meget vigtigt, for at komme planten til livs, at starte en bekæmpelse tidligt på foråret ved, at fjerne alle fremspirende skud og stængler. En egentlig kemisk bekæmpelse besværliggøres af, at systemiske ukrudtsmidler skal ind i stænglen og transporteres rundt i planten for at virke; - men da Kæmpe Pileurten har hule stængler og enorme mængder af rodstængler, er denne form for bekæmpelse umulig - og da dens rødder kan vokse helt ned i 2 meters dybde, er opgravning via manuelle redskaber også umuligt. Derfor er den bedste metode at fjerne alle skud så snart, de viser sig, men dette er desværre også en næsten umulig opgave.
En ny og interessant bekæmpelsesmetode er at bestråle plantens skud med UV-lys.
Dette og meget mere kan læses på følgende link: http://www.optocleaner.com/ukrudt.htmMange hilsener fra gartner Hans-Erik Hansen
Susanne Borregaard i Askeby skriver den 8. marts 2010:
Jeg har 2 gamle lindetræer (ca 200 år) der er blevet uhyggeligt hårdt skåret for 3 år siden. De står nu med mange "ris". Vil gerne have dem passet af èn med stor sagkundskab og erfaring med at forme "pyramidelind", "søjlelind", "flammelind".
Hej Susanne!
Tak for din mail vedr. retablering af tilbageskårne lindetræer. Lige en bemærkning først. Som jeg læser din mail, vil du gerne have en, der kan genskabe dine lindetræer. Dette kan jeg desværre ikke påtage mig. Men du kan få en udførlig vejledning i det videre forløb.
Du skriver at dine træer er ca. 200 år gamle og at de er blevet skåret uhyggeligt hårdt tilbage. Hvor høje var de inden beskæringen, og hvad var årsagen til at de skulle beskæres?
Hvis der var mange beskadigede grene og eller de var til fare for omgivelserne er en tilbageskæring oftest den eneste udvej.
Lindetræer har mange "sovende" øjne, d.v.s. anlæg til nye skud når en tilbageskæring udføres. Det er disse skud, du ser som vanris. Når man skærer et så gammelt træ tilbage, vil en meget stor mængde af disse sovende øjne blive vækket til live, da træet jo har alle sin rødder i behold i jorden og lige pludselig har hver rod, som føder sine egne bestemte grenpartier i træet, ikke så meget grenmasse at føde. Derfor får de nye sovende øjne ekstra meget næring af rødderne.
Når først et så gammelt lindetræ, som du beskriver, er blevet skåret hårdt tilbage, kan det ikke genskabes som før beskæringen. Så er man nødt til ca. hvert 3. år at tynde ud i vanrisene således at man fjerner alle konkurrerende grene på denne måde:
Sørg for at der på hver af de beskårede hovedstammer kun sidder 2 grene tilbage; - en på hver side af stammen og således at de har en retning væk fra træets midte. Grenene der bliver skåret tilbage skal skæres lige over den krave, der sidder ved hovedstammen. Der må ikke være en stab tilbage af den tilbageskårne gren, da der herved vil dannes endnu flere vanris.
Det er en meget stor opgave, at vedligeholde et så gammelt træ efter en tilbageskæring. Oftest vil en fældning / rodfræsning / plantning af et nyt træ være den mest ideellle løsning på problemet, hvis ikke der er forbud mod dette.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med træerne.
Med venlig hilsen, Hans-Erik Hansen.
K. Hasse Nielsen fra en grundejerforening i Greve skriver den 8. marts 2010:
| : Vi har i vores grundejerforening Lundemosegaard fået foretaget en kraftig beskæring af nogle meget gamle vejtræer som er kirsebærtræer. De har ikke været vedligeholdt nævneværdigt i mange mange år. Gartneren oplyste derfor at det var nødvendigt med denne kraftige beskæring. Gartneren oplyste også, at den manglende vedligeholdes har medført at rødderne er kommet op gennem jordoverfladen og løfter også fortovsstenene. Kommunen hævder ar den udførte beskæring er på ingen måde udført efter almindelige plejeprincipper. Håber du kan give lidt vejledning og forhåbentlig bekræfte at gartneren vurdering er korrekt. |
Hej K. Hasse Nielsen.
Tak for din henvendelse vedrørende vurdering af rigtig / forkert beskæring af kirsebærtræer.
Jeg kan forstå at træerne står langs et kommunalt skel, derfor er jeg nødt til at få lidt flere oplysninger inden min vurdering. Hvis det er muligt at tage et par billeder og sende dem til mig pr. mail, ville det være det mest optimale.
Kirsebærtræer, som kan blive forholdsvis gamle, vil uden nogen form for vedligeholdelsesbeskæring, skabe en masse hensygnende grenpartier som ofte vil blive angrebet af den frygtede sygdom, bakteriekræft. Dette ses især ved at der ved grenenes basis dannes gummiflåd samt at bladene til disse grene vil blive helt lyse. Derfor bør kirsebærtræer med mellemrum vedligeholdelsesbeskæres for syge grene.
Årsagen til at træernes rødder løfter fortovsstenene kan skyldes flere faktoer. Den jeg hælder mest til er, at kirsebærtræet som er et grådigt træ ikke kan finde den næring den har brug for i det plantehul den i tiden er blevet plantet i. Da den står i nærheden af et fortov er vækstlaget ofte meget begrænset derfor vil rødderne som på gamle træer er kraftige ligge lige i jordoverfladen.
Men den endelige vurdering vil jeg tage efter et billed-skøn.
Med venlig hilsen, Hans-Erik Hansen.
K. Hasse skriver igen den 9. marts 2010:
Tusind tak for din positive reaktion.
Jeg har samlet et mindre antal fotos, hvor hvert træ har fået et nummer. Det er kun et lille antal der er medtaget, idet der er mange flere vejtræer.
Til din orientering har Kommunen haft vedligeholdelsespligten indtil 2009. Kommunen har kun foretaget fritrumsbeskæring når grene var til gene for renovationskøretøjer samt gående, men kun når det var absolut nødvendigt.
En egentlig beskæring er aldrig sket i de 30 år jeg har boet her. Træerne er ca. 35 - 40 år.
Jeg ville blive glad hvis du kan forklare hvad der menes med begrebet " almindelige plejeprincipper", idet Kommunen påstår, at beskæringen er på ingen måde udført efter almindelige plejeprincipper.
Jeg takker på forhånd og vedlægger et PDF dokument med omtalte fotos.
Mvh
K. Hasse Nielsen
Hej K. Hasse Nielsen!
Jeg skal lige komme mig over det chok, jeg fik, da jeg så dine billeder!
Jeg vil starte med at sige at træerne inden beskæringen ser pæne ud, uden nogen form for sygdomstegn.
Du skriver at kommunen har haft vedligeholdelsespligt af træerne indtil 2009 uden at der er foretaget nogen nævneværdig beskæring. Det bærer træerne også præg af. Her kommer begrebet "almindelige plejeprincipper" ind i billedet.
Jeg vil give kommunen ret i at den udførte "beskæring" ikke er udført efter almindelige plejeprincipper, men når dette er sagt, så har kommunen heller ikke opfyldt sine krav.
For at kommunen skulle have opfyldt disse kriterier burde følgende beskæringsmetode være gennemført med mindst 5 års intervaller:
1) Fritrumsbeskæring - d.v.s. en løbende opstamning af træerne til en højde af 4 m. som loven foreskriver, for at give plads for bl. a. renovationsbiler på vejen og gående på fortovet.
2) Alle fysisk beskadigede og sygdomsramte grene skal fjernes.
3) Alle krydsende grene skal undgås. Den dårligst pladserede skal fjernes.
4) Alle grene der går ind mod træets/buskens midte skal fjernes.
Når disse beskæringsprincipper er udført vil en reduktion af alle grenene til over en udadvendt sidegren være optimalt for at sikre et pænt træ. Hvis man kan skabe et kegleformet træ, vil det være det mest optimale. Hvis man kunne gå 30 år tilbage i tiden, så ville et andet træ end et kirsebærtræ være mere velegnet til voksestedet, da kirsebær bliver et ret bredt træ uden nogen form for beskæring.
For at vende tilbage til Jeres gartner, så var det hans beskæring af træerne, der gav mig chokket. Hvis han havde været på bare et beskæringskursus, ville han vide, at man ikke må skære sidegrene af et træ på mere end 1/3 af hovedstammen. Jeg er ked af at måtte sige det, men træernes levetid er blevet meget reduceret.
Du er velkommen til at vende tilbage.
Mvh. Planteskolegartner - Hans-Erik Hansen.
|
|
