Spørgsmål og svar side 2
Den 21-07-2010 skrev Kurt Daugaard følgende:
Hej Hans-Erik
Jeg har lige købt en kolonihave, der ikke har været passet de sidste to år. Så alt er nu groet til og det er min mening, at starte helt forfra. Det meste af haven er græs/ukrudt og der er kun ét enkelt æbletræ og et par stauder. Det meste af græsset er rajgræs, som ligger ned og derfor ikke er til at slå.
Jeg har haft en entrepenør til at kikke på det. Han foreslog af vi "skrællede" en bane græs af med en lille gummiged og gravede den ned i en bane ved siden af o.s.v., således at hele haven blev begravet i ca. 30 cm´s dybde. Det er noget af en bekostelig omgang.
Jeg kunne selv tænke mig, at jeg købte en stor rulle sort plastic og dækkede hele haven til. Så vil jeg tro at der senest til næste forår, ligger nøgen jord, lige klar til at fræse og lægge om.
Er min idé brugbar, eller har du et bedre forslag?
Med venlig hilsen
Kurt Daugaard
Horsens
_______________________________________________________________
Hej Kurt!
Tak for dit spørgsmål vedr. forslag til reetablering af din nye kolonihave.
Jeg vil starte med at sige, at der ligger et stort men spændende arbejde foran dig; -
Forslaget fra entreprenøren om at begrave græsset i 30 cm`s dybde, har den ulempe udover prisen, at man blotter råjorden, hvorved jorden fremover kan blive meget svær at arbejde med.
Dit forslag, med at dække jorden til med sort plastic, vil jeg udelukke; - da vi tidsmæssigt er så langt henne på sommeren at græsset / ukrudtet er blevet for stort til denne metode. Havde vi været i starten af foråret ville metoden have en vis effekt.
Mit forslag, som udelukker kemiske midler, lyder som følger:
- Start med at finde ud af hvilke ukrudtstyper, der er på din grund. Her tænker jeg på de en-årige og fler-årige ukrudtstyper. Grav det fler-årige ukrudt op med en gravegreb, således at hele roden kommer med op. Det er især ukrudtstyper som : Bynker, Skræpper, Tidsler og Snerler.
- Lej dernæst en buskrydder med nylonsnore og slå det resterende græs helt ned i jordhøjde. Fjern alt græsset og fræs herefter jorden med en stærk fræser, f. eks en Nibbi.
- Til sidst brændes det fræsede areal med en gasbrænder. Gasbrænderen vil slå alle de fræsede rødder samt frø ihjel i en dybde af ca. 3 cm. Gentag denne proces adskillige gange, indtil der ikke spirer nyt ukrudt frem. På denne måde vil du allerede i løbet af august måned have en forholdsvis ukrudts fri havejord til viderebearbejdning.
Held og lykke med kolonihaven.
Mvh. Hans-Erik Hansen.
Den 13-06-2010 skrev Martin Pedersen følgende:
Hej Hans Erik,
Jeg har med stor interesse læst din hjemmeside som virkelig er god og informativ.
Derfor håber jeg du måske kan hjælpe med lidt råd og vejledning?
Jeg har på et cirka 50 m2 område i et hjørne af haven nogen planter (se vedlagte billede) som er helt umulige at komme af med.
Jeg har forsøgt at grave dem op, brugt ufortyndet round-up samt forsøgt at slå græsset ofte. Intet hjælper!
De spreder sig øjesynligt via rødderne og kan vokse op til 2 – 3 meter på en måned.
Jeg ved ikke ved de hedder, men der er vist nok importeret fra England for mange år siden og skulle også være på listen over over planter der skal udryddes i den danske natur.
Jeg håber du kan hjælpe.
Hilsen, Martin
Hej Martin!
Tak for din mail og spørgsmålet om arten af din ukrudtsplante.
Du har fået besøg af en "Kæmpe Pileurt" (Fallopia sachalinensis), som er en meget hurtigtvoksende og besværlig ukrudtsplante. Pileurt tilhører syrefamilien og alene i Danmark har vi ca. 200 forskellige arter; - hvor den Japanske Pileurt og Kæmpepileurten er de mest udbredte. Kæmpepileurten afviger fra den Japanske Pileurt ved, at den har rødlige midtribber på de hjerteformede 25 cm lange blade. Da den vokser meget hurtigt, vil den kvæle al vegetation under planten ligesom Kæmpe Bjørnekloen. Derfor er det meget vigtigt, for at komme planten til livs, at starte en bekæmpelse tidligt på foråret ved, at fjerne alle fremspirende skud og stængler. En egentlig kemisk bekæmpelse besværliggøres af, at systemiske ukrudtsmidler skal ind i stænglen og transporteres rundt i planten for at virke; - men da Kæmpe Pileurten har hule stængler og enorme mængder af rodstængler, er denne form for bekæmpelse umulig - og da dens rødder kan vokse helt ned i 2 meters dybde, er opgravning via manuelle redskaber også umuligt. Derfor er den bedste metode at fjerne alle skud så snart, de viser sig, men dette er desværre også en næsten umulig opgave.
En ny og interessant bekæmpelsesmetode er at bestråle plantens skud med UV-lys.
Dette og meget mere kan læses på følgende link: http://www.optocleaner.com/ukrudt.htmMange hilsener fra gartner Hans-Erik Hansen
Susanne Borregaard i Askeby skriver den 8. marts 2010:
Jeg har 2 gamle lindetræer (ca 200 år) der er blevet uhyggeligt hårdt skåret for 3 år siden. De står nu med mange "ris". Vil gerne have dem passet af èn med stor sagkundskab og erfaring med at forme "pyramidelind", "søjlelind", "flammelind".
Hej Susanne!
Tak for din mail vedr. retablering af tilbageskårne lindetræer. Lige en bemærkning først. Som jeg læser din mail, vil du gerne have en, der kan genskabe dine lindetræer. Dette kan jeg desværre ikke påtage mig. Men du kan få en udførlig vejledning i det videre forløb.
Du skriver at dine træer er ca. 200 år gamle og at de er blevet skåret uhyggeligt hårdt tilbage. Hvor høje var de inden beskæringen, og hvad var årsagen til at de skulle beskæres?
Hvis der var mange beskadigede grene og eller de var til fare for omgivelserne er en tilbageskæring oftest den eneste udvej.
Lindetræer har mange "sovende" øjne, d.v.s. anlæg til nye skud når en tilbageskæring udføres. Det er disse skud, du ser som vanris. Når man skærer et så gammelt træ tilbage, vil en meget stor mængde af disse sovende øjne blive vækket til live, da træet jo har alle sin rødder i behold i jorden og lige pludselig har hver rod, som føder sine egne bestemte grenpartier i træet, ikke så meget grenmasse at føde. Derfor får de nye sovende øjne ekstra meget næring af rødderne.
Når først et så gammelt lindetræ, som du beskriver, er blevet skåret hårdt tilbage, kan det ikke genskabes som før beskæringen. Så er man nødt til ca. hvert 3. år at tynde ud i vanrisene således at man fjerner alle konkurrerende grene på denne måde:
Sørg for at der på hver af de beskårede hovedstammer kun sidder 2 grene tilbage; - en på hver side af stammen og således at de har en retning væk fra træets midte. Grenene der bliver skåret tilbage skal skæres lige over den krave, der sidder ved hovedstammen. Der må ikke være en stab tilbage af den tilbageskårne gren, da der herved vil dannes endnu flere vanris.
Det er en meget stor opgave, at vedligeholde et så gammelt træ efter en tilbageskæring. Oftest vil en fældning / rodfræsning / plantning af et nyt træ være den mest ideellle løsning på problemet, hvis ikke der er forbud mod dette.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med træerne.
Med venlig hilsen, Hans-Erik Hansen.
K. Hasse Nielsen fra en grundejerforening i Greve skriver den 8. marts 2010:
| : Vi har i vores grundejerforening Lundemosegaard fået foretaget en kraftig beskæring af nogle meget gamle vejtræer som er kirsebærtræer. De har ikke været vedligeholdt nævneværdigt i mange mange år. Gartneren oplyste derfor at det var nødvendigt med denne kraftige beskæring. Gartneren oplyste også, at den manglende vedligeholdes har medført at rødderne er kommet op gennem jordoverfladen og løfter også fortovsstenene. Kommunen hævder ar den udførte beskæring er på ingen måde udført efter almindelige plejeprincipper. Håber du kan give lidt vejledning og forhåbentlig bekræfte at gartneren vurdering er korrekt. |
Hej K. Hasse Nielsen.
Tak for din henvendelse vedrørende vurdering af rigtig / forkert beskæring af kirsebærtræer.
Jeg kan forstå at træerne står langs et kommunalt skel, derfor er jeg nødt til at få lidt flere oplysninger inden min vurdering. Hvis det er muligt at tage et par billeder og sende dem til mig pr. mail, ville det være det mest optimale.
Kirsebærtræer, som kan blive forholdsvis gamle, vil uden nogen form for vedligeholdelsesbeskæring, skabe en masse hensygnende grenpartier som ofte vil blive angrebet af den frygtede sygdom, bakteriekræft. Dette ses især ved at der ved grenenes basis dannes gummiflåd samt at bladene til disse grene vil blive helt lyse. Derfor bør kirsebærtræer med mellemrum vedligeholdelsesbeskæres for syge grene.
Årsagen til at træernes rødder løfter fortovsstenene kan skyldes flere faktoer. Den jeg hælder mest til er, at kirsebærtræet som er et grådigt træ ikke kan finde den næring den har brug for i det plantehul den i tiden er blevet plantet i. Da den står i nærheden af et fortov er vækstlaget ofte meget begrænset derfor vil rødderne som på gamle træer er kraftige ligge lige i jordoverfladen.
Men den endelige vurdering vil jeg tage efter et billed-skøn.
Med venlig hilsen, Hans-Erik Hansen.
K. Hasse skriver igen den 9. marts 2010:
Tusind tak for din positive reaktion.
Jeg har samlet et mindre antal fotos, hvor hvert træ har fået et nummer. Det er kun et lille antal der er medtaget, idet der er mange flere vejtræer.
Til din orientering har Kommunen haft vedligeholdelsespligten indtil 2009. Kommunen har kun foretaget fritrumsbeskæring når grene var til gene for renovationskøretøjer samt gående, men kun når det var absolut nødvendigt.
En egentlig beskæring er aldrig sket i de 30 år jeg har boet her. Træerne er ca. 35 - 40 år.
Jeg ville blive glad hvis du kan forklare hvad der menes med begrebet " almindelige plejeprincipper", idet Kommunen påstår, at beskæringen er på ingen måde udført efter almindelige plejeprincipper.
Jeg takker på forhånd og vedlægger et PDF dokument med omtalte fotos.
Mvh
K. Hasse Nielsen
Hej K. Hasse Nielsen!
Jeg skal lige komme mig over det chok, jeg fik, da jeg så dine billeder!
Jeg vil starte med at sige at træerne inden beskæringen ser pæne ud, uden nogen form for sygdomstegn.
Du skriver at kommunen har haft vedligeholdelsespligt af træerne indtil 2009 uden at der er foretaget nogen nævneværdig beskæring. Det bærer træerne også præg af. Her kommer begrebet "almindelige plejeprincipper" ind i billedet.
Jeg vil give kommunen ret i at den udførte "beskæring" ikke er udført efter almindelige plejeprincipper, men når dette er sagt, så har kommunen heller ikke opfyldt sine krav.
For at kommunen skulle have opfyldt disse kriterier burde følgende beskæringsmetode være gennemført med mindst 5 års intervaller:
1) Fritrumsbeskæring - d.v.s. en løbende opstamning af træerne til en højde af 4 m. som loven foreskriver, for at give plads for bl. a. renovationsbiler på vejen og gående på fortovet.
2) Alle fysisk beskadigede og sygdomsramte grene skal fjernes.
3) Alle krydsende grene skal undgås. Den dårligst pladserede skal fjernes.
4) Alle grene der går ind mod træets/buskens midte skal fjernes.
Når disse beskæringsprincipper er udført vil en reduktion af alle grenene til over en udadvendt sidegren være optimalt for at sikre et pænt træ. Hvis man kan skabe et kegleformet træ, vil det være det mest optimale. Hvis man kunne gå 30 år tilbage i tiden, så ville et andet træ end et kirsebærtræ være mere velegnet til voksestedet, da kirsebær bliver et ret bredt træ uden nogen form for beskæring.
For at vende tilbage til Jeres gartner, så var det hans beskæring af træerne, der gav mig chokket. Hvis han havde været på bare et beskæringskursus, ville han vide, at man ikke må skære sidegrene af et træ på mere end 1/3 af hovedstammen. Jeg er ked af at måtte sige det, men træernes levetid er blevet meget reduceret.
Du er velkommen til at vende tilbage.
Mvh. Planteskolegartner - Hans-Erik Hansen.
